Dato: 5. oktober 1825
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

5. Octob. 1825

... Min og alle mines varmeste Lykønskning til 4de Klasse! Seer De, jeg vidste De seirede; jeg sgade Dem det allerede medens De var hos os, kjæreste Andersen, imidlertid glade bleve vi tilgavns Alle og drak Deres Skaal med den inderligste Deeltagelse, thi Visheden var dog saare kjær. Nu altsaa godt Mod, nu bort med alt det Meget, der nedstemmer Aanden. Jeg morer mig altid over de Mennesker, der fortæres af Frygt for det Kommende, naar de ellers ere hvad de som Mennesker bør være. Det er jo dog en afgjort Gudsfornægtelse; eller mon jeg ei kan haabe - ja lide paa - Hjelpen fra oven, naar jeg - med aabent Øre for Samvittighedens Stemme - gjør Alt hvad der staar i min Magt. Skulde ei det bedste Væsen her række sit gode Barn Haanden? Jo han gjør det, saavist som han kan og maa det. - "Hold dig til Gud, min Søn, saa holder Gud sig til dig." Gjør dette min unge Ven, gjør dette til et Ordsprog for Dem. Det ædleste Menneske jeg har kjendt, min hedenfarne Fader, levede i denne Aand og havde i de vigtigste Livsøieblikke - og synderlige indgribende, havde han oplevet - ingen anden Trøst, intet andet Haab. Ligesom De var han af ganske simple Forældre, hans Fødsel havde ikke eet Auspcium for hans tilkommende Stiling; men han arbeidede med Gud og Samvittighed for Øie, og Gud førte ham did han aldrig havde ventet.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost