The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1825
Fra: Rasmus Nyerup   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbh: d: 23de Aug: 1825.

At De vedbliver at faae gode og tildels fortreffelige Karakterer for Deres Studier, er mig meget kjrt, og jeg nsker tillykke.

Verset med Overskrift Silen er ganske dygtigt. Det som jeg kunde have derimod er isr Formen, eller den Idee at tiltale Sjlen. Sjlen er jo mig selv. Hvorledes kan jeg stte mig selv udenfor mig selv, eller tiltale min Sjl? "Higende", i 1ste Strophe Lin: 4, seer man ikke strax, hvortil svarer.

Slutningen af samme Strophe om "en Vinge som voxer ud" er alt for srt og vidunderligt. Naar De lader Aanden faaae Vinger, saa kan De og give den tykke Kjber, om ikke Basunerne med, som Englene sees i St Knuds Kirke. Strophe 2 begynder med at Sjlen gjr sig selv Complimenter - "Du Hje"! "Drmme" har ikke i Pluralis spaaer men spaae.

Strophe 3. Den Lre om Gjngangerie er det snorrigt nok at see.

Men uheldigt i hi Grad er det at sige: "useet af os andre". Ikke blot, at det falder saa saare prosaisk, maa man nok sprge, hvem de os andre her skal vre. Digteren taler jo til sig selv, til sin Sjl; tnker han sig nu, at han er dd og begraven, og Sjlen skilt fra Kroppen, hvorledes kan han da regne sig selv med "os andre" eller anfre sig selv blandt dem, der ikke kan see Gjengangeren. I bemeldte Strophes Linea 8 staaer Ordet "dets" som jeg aldeles ikke kan begribe, hvortil refererer sig.

Strophe 4. Lin: I. staaer "kunde" men det skal absolut hede kunne. Omvendt Lin: 6 staaer kunne) hvor kunde er det rigtige.

Og nu endelig - hvem er den Strke, i den allersidste Linie i hele Digtet, som har "en Lue" at luttre med. Talen er dog vel ikke om, at luttres ved Skjrsild.! Resultatet er, at jeg ikke gjr saa meget af dette Product som den Odenseiske Criticus.

Lev bestandig vel!

Deres R Nyerup.

Hr Andersen

Discipel i den lrde Skole

betalt. i Slagelse.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter