The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 18. februar 1847
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Tak for 2den Deel af Deres Levnets-Eventyr og det venlige Brev! - De vil vide denne Deels Indtryk paa os. - Det gldede os fornemmelig, at De med Ro og Tilfredshed nu overseer denne bevgede Periode i Deres Liv og fler Dem saa lykkelig ved dens Resultat og saa taknemlig mod Enkeltvsnets som det Heles guddommelige Styrer. Skildringen af Deres frste Udviklingsperiode i lste Deel havde unegtelig en strre Interesse. Det ligger dog i Indholdet selv ikke i Fremstillingen. Min Kone takker Dem for Bogen og den venlige Hilsen og beder Dem hjertelig hilset. De reent objective Skildringer i dette Afsnit f:E: af Fhr - Jenny Lind - Opholdet paa Grndsen af Spanien interesserede os meest. Meddelelserne af Deres Forhold til den saakaldte fornemme Verden og saa mange Celebriteter blandt Virtuoser og Konstnere kan vel fornie Deres allerintimeste Venner og ethvert saadant Livsmoment kan glde Dem selv at erindre; men Meget deraf hrer dog til de Ting, som enhver yndet Digter og Konstner meget ofte hrer og glemmer og dette Parti af Bogen vil maaskee gjre et mindre heldigt Indtryk paa den fremmede Lseverden. Vi havde derfor ogsaa heller lst det i et fortroligt Brev end i den trykte Bog. I Grupperingerne af de litteraire Personer og Characterer, navnlig af de danske Digtere, der i denne Deres Livsperiode har staaet i Venskabs- eller Oppositions-Forhold til Dem og om hvis Livsidee og Virksomhed De derfor tildeels har udtalt Dem, savner jeg Den, jeg maa kjende bedst, og som unegtelig Folket nu kjender; De synes ikke heller at have ladet nogen vrdig Plads staae ledig for ham - forsaavidt man kan slutte af hvad der yttres om Andre. Dersom det alene var Mennesket men ikke tillige Digteren i ham, De sympathiserede med, var det mig begribeligt, naar det derfor ikke var Nationens men Deres egen subjective Vurdering af de litteraire Personligheder De vilde antyde (ligesom i Deres Vignetter [.] Hvad Indtrykket af det sidste Afsnit af Deres Levnet ivrigt angaaer, saa fremtrder De mig alt for meget deri som et Slags reisende Virtuos, og dertil er De mig for god. Jeg stter i denne Henseende meer Priis paa Dem end De selv. Har jeg Ret angaaende den Forskjel jeg nu troer der finder Sted i vor gjensidige Sympathie for hinanden som Digtere - saa er det vistnok et Skaar i vort fuldstndige aandelige Forhold; men derfor skal jeg dog ligefuldt lade Dem vederfares fuld Ret i min Vurdering af hvad jeg erkjender og elsker i Deres Liv og Virksomhed, uden Hensyn paa hvad den ephemeriske Tidsaand og en lunefuld, gunstig eller ugunstig, Lykke for ieblikke eller for lngere Tider vil indrmme eller negte Dem. Lad dette Brevs Yttringer blive mellem os! Gud velsigne Dem og give Dem fremdeles al Lykke og Glde! Lad mig kalde mig nu og fremdeles hvad De har kaldet mig - Deres ldre broderlige Ven

B.S. Ingemann

Sore d 18de Febr 1847

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (333)