Kiøbenhavn. 3 Nov 1840.
Kiære Andersen
Der er ikke længe arrivert noget, som har gaaet mig saa meget til Hierte som Deres Afreise, uagtet jeg just ikke giver mine Følelser Luft, saa de ikke er synderligen bemærkelige. Vi alle savne Dem hvert Øieblik, og ved den tredobbelte Geburtsdag i Gaar blev De ofte omtalt. Man har heller ikke undladt at beklage Dem formedelst den stormfulde Overreise, og min Kone har jevnlig spurgt om Vind og Veir. Nu er De formodentlig paa Breitenburg, hvor De vist befinder Dem vel hos den ædle Greve; i Altona vil De sikkert ogsaa finde venlig Modtagelse baade hos Freunds og Schumachers. Og Afskeden, som vist ogsaa trykkede Dem, vil De da snart finde Godtgiørelse for deels i Fornyelse af gamle Bekiendtskaber, deels i interessante nye, som det vil ikke mangle paa i Tydskland; det haaber jeg virkelig, thi at De maa gaae en lykkelig, glad, for Deres Aand frugtbar Reise imøde, er mit inderlige Ønske. Hvad mig selv angaaer, saa holdt jeg ikke meget af Deres Reisebeslutning, og det er ikke saa urimeligt, da man i min Alder ikke gierne mister nogen af sin Omgivning som man har kiær, da den Tanke saa let opstaaer, om ikke det "Farvel", man siger, let kunde være det sidste. Nyt kan jeg naturligviis ikke have at fortælle fra disse to, tre Dage; Hilsener har jeg ingen at bringe, thi jeg har ikke sagt til nogen, at jeg skriver til Dem, - ellers vilde jeg have havt en heel Snees. Men da jeg veed, det vil glæde Dem, at faae et Par Linier fra mig, medens De endnu er paa dansk (i vidtløftig Betydning) Grund, saa har det moret mig selv at tænke, at jeg paa en behagelig Maade overraskede Dem med disse Linier. Lev vel gode Andersen!
Deres faderligtsindede hengivne Collin
Hils ogsaa Ehlers og siig ham, at jeg snart skal skrive ham til - in specie om Liebig-Bog.
Kiøbenh. d. 12 Dec 1840.
Kiære Andersen.
Dette engang for Dem bestemte Brev, men som forfeilede Dem i Hamborg, maa nu søge Dem i Rom, da De har ønsket at faae det, og det indeholder noget som jeg dog maatte igientage i et nyt - thi jeg savner Dem ikke mindre nu end for 6 Uger siden. - Dersom De er bleven Deres Beslutning tro, at reise fra München d. 2 Dec. saa antager jeg at De kan være i Rom, til Juul eller naar dette Brev kan komme der, og jeg vilde da ikke gierne, at De forgieves skulde spørge efter et Brev fra - det collinske Huus. Hvorledes det er gaaet Maurerpigen, ligger Dem meest paa Hierte, og De maa da vide, at den endnu ikke er opført. Den blev i Fredags ansat til at skulle gaae i Dag, Løverdagen d. 12 Dec., uagtet Musiken ikke var færdig, men da Hartmann i Onsdags endnu ikke havde leveret den sidste Deel, og det altsaa var umuligt, at faae dette udskrevet og lært til i Dag, kunde naturligviis Stykket ikke gaae. Endnu i Dag er en Stump tilbage hos Hartmann, men den haaber man at faae saa betimelig at Stykket kan gaae paa Fredag, thi forresten er der intet i Veien. Skulde De nu faae dette Brev inden De faaer det næste, hvori vil blive meldt om dets Opførelse, saa vil jeg bede Dem ikke at blive hidsig - dog saa langt fra Skuepladsen er De, skiøndt i et varmt Clima, dog vel koldsindigere end her. - Den anden Sag, som interesserer Dem, er Louises Bryllup, det holdtes Onsdag d. 25 Novbr i Frederiksberg Kirke, og Giesterne samledes i Amaliegaden hos os. Deres Sang var den første som blev siungen - siden Oehlenschlægers, Hertz’, Heibergs, og tilsidst, da kun de Nærmeste vare tilbage, en hiertelig smuk Sang fra Brødrene - af Holst; den giorde et dybt Indtryk paa os alle; det maa De sige Holst, dersom han er fulgt med Dem til Rom, og takke ham inderlig fra os alle. Den 3 Decbr blev Deres og Oehlenschlægers 2 Cantater i Anledning af Fr. VIs Død, opførte i Frue Kirke. Indtægten er bestemt som første Bidrag til et Monument (statue equestre) over den salige Konge - af Thorvaldsen. Jeg har ikke fortalt nogen her i Huset, at jeg skriver til Dem i Dag og derfor kan jeg ej bringe nogen Hilsen fra nogen i Særdeleshed, men at vi alle med Kiærlighed og Længsel tænke paa Dem og tit tale om Dem, det er en Sandhed, saa god som en Hilsen. Hvad Nyt, der ellers kan være passeret, erindrer jeg ikke, og derom gad jeg sandsynligviis ikke skrive, da det ikke kan være af nogen Vigtighed, siden det ikke falder mig ind. Hils Landsmænd i Rom; adskillige af dem have dog nogen Godhed for mig, hils Bravo, han vil snart høre fra mig. Thorvaldsen er nu bestemt at reise til Foraaret med den stampeske Familie, hos hvem han for det meste opholder sig. Han har været nogle Dage i Kiøbenh. men reiser i Morgen til Nysøe. Lev vel, lev vel! kiæreste Andersen!
Deres faderlige Collin
