The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. december 1832
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Efter 20.12.1832]

Kjre Andersen!

Tak for Deres "Maaneder" og den fortrolige Meddelelse af Deres Stemning og Stilling! Om "Maanederne" mener jeg, vi har talt tilstrkkeligt sammen. Hvad jeg bedst kan lide deri er Partierne i den poetiske Genre-Maneer; hvad jeg savner er Eenhed - Heelhed i Idee og Fremstilling. Reflexionen over den vilkaarlige Maanedsindretning i vor Tidsregning har efter min Mening havt altfor megen Indvirkning og fremkaldt en Vilkaarlighed i Beskuelse og Fremstilling, som forstyrrer Indtrykket og stter Lseren ud af Stand til at finde Ariadne-Traaden i Labyrinthen. Dog hvad Dem og Deres Liv angaaer, kjre Andersen, kommer det hverken an paa hvad disse Deres "Maaneder" eller Alt hvad De hidtil har sgt at give Form og Rst, skal gaae og gjelde for i Bladene og Conversations-Verdenen. Jo mindre Vgt Andre og fornemmelig De selv lgger derpaa, desbedre tr jeg nsten sige, desbedre for [for] Dem selv og for den Poesie, De virkelig elsker og fler Trang til at opfatte og udtale. Hvad der hidtil meest har hindret Deres poetiske Udvikling har upaatvivlelig vret det Uheld, at De altfor tillidsfuld og med en nsten barnlig Hengivenhed har kastet Dem i Armene paa det store tusindtungede og vgelsindede Publicum og i den tomme Selskabs-Verdens Mlledam, frend De vidste hvad De egentlig vilde og hvad De kunde. De er saaledes, uden at have faaet Hold i Dem selv, bleven til en Bold for alle Andres Meninger og Luner; De udpidsker Phantasien og spnder Flelsen paa Pinebnken ved som en Somnambulant bestandig at pusle om i Dagblade og Selskaber og paa Theaterbrderne, hvorved De hver Dag ligesom rykker Deres Livstr op for at see om det har slaaet Rdder, istedetfor at lade det faae Ro til at samle Kraft baade til Blomst og Frugt. Den For[nem]melse og den Mangel paa kraftig Livslyst, Deres sidste Brev rber, har bragt mig til at tage Bladet fra Munden og reent ud sige Dem hvad jeg troer der gjr Dem ulykkelig og hindrer Deres Livsudvikling. Kast Dem med Iver over et Studium, som kan give det poetiske Liv Nring f.E. Historien; giv ikke efter for den idelige Pirren til at producere, hvorved De udmarver Dem aandelig. Giv det hele tomme Selskabsliv Pokker og tag intet Flyveblad i Haand! Bryd Dem mindre om Poeten og Krandsen men desmeer om Poesien! men skjr ikke Sangfuglen op for at tage alle dens Guldg paa eengang! Om det er godt for Dem at reise nu veed jeg ikke; jeg troer De trnger meer til at samle Dem, end til at adsprede Dem. Men naar Leiligheden tilbd sig, burde den vist gribes. Om De fik et heelt eller halvt Aars Tid til at samle og styrke Dem paa den Maade, jeg mener, var det vist ikke af Veien. Een Hovedsag havde jeg nr glemt blandt de gode Raad, jeg dennegang har paataget mig at give Dem og som jeg veed De vil optage ligesaa venligt som de gives: Ls aldrig noget Digt op i Selskaber eller for nogen Anden, end de intimeste Venner, og skriv aldrig et Ord i Bladene! Gud velsigne Dem[;] levvel og vr ved frisk Mod og fast Villie! Min Kone beder Dem meget hilse.

Deres hengivne Ingemann

[Udskrift:] S.T: Hr Cand phil.

H: C: Andersen i Kibenhavn Store Kongensgade No 33. frit

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter