The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

[Begyndelsen mangler]

Stadsphysikus i den poetiske Verden; og curere de alt for heftige Flelser med kolde Omslag. Der er det - som formodentlig hos Dem - kun en Istemmelse af et Latterchor udenfor Dem; Men virkelig Gjenklang finder det kun i fortrrede Hjerter eller hos incarnerede Libertinere, der ville hvne sig paa den Kjrlighed, de aldrig kjendte, ved at spotte den som Sygelighed og Svrmerie. Af Deres moderne Romancer (i den saakaldte Trsnitsform) finder jeg "Soldaten" og "Morten Lange" isr heldige og dette er en Digtart, hvortil jeg troer De har srdeles Anlg. Deres Skildringer af det ydre Liv eller Skizzer til Landskabsmalerier og Genrestykker finder jeg ofte ret treffende og livlige; men de ere mig blotte Studier efter Naturen, som kun i Forbindelse med Handling og Characterer kunde blive til Noget, naar der kom Composition og fuldstndig Udfrelse til. Oldtidens huuslige Liv har De villet gjre comisk ved at beskue det prosaisk. Det behve vi ikke, det er der Prosaister nok til. Hvor poetisk dette Liv kan opfattes har hlenschlger viist. Hvad jeg mindst kan lide i Samlingen er hvad der skal vre i den Vessel-Baggesenske lette Maneer, f.E. Rimedjvelen og Cometen. Slige rimede Fremstillinger uden synderligt Indhold blive let til et blot Spil med Ord uden Idee og Poesie - saaledes har denne Maneer i Stykket: "Ingenting og Noget" virkelig frt Dem til - Ingenting. Dog det anseer jeg for en Penneprve, der af Vanvare er kommen med i Samlingen. Hvad Eventyret angaaer, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortller eller skildrer uden at ville vre humoristisk eller - satirisk. Til slige Barneeventyr er den simple naive hjertelige Fremstilling vist den heldigste; hvorimod man ved selv at raillere med hvad man fortller, aldeles forfeiler iemedet og selv tilintetgjr al Virkning og poetisk Illusion. Musus og Wieland har saaledes, efter min Mening, ofte selv forstyrret Hovedindtrykket af deres Fremstillinger ved utidig fornem Plaisanterie og Jagen efter Vittighed. Den uskyldige Barneverden, man vil fre Phantasien tilbage til, maa man frst selv heelt hengive sig til, naar man vil fremkalde den for Andre. At De dertil er istand, seer jeg paa enkelte Steder, men denne Tone har De ikke vedligeholdt[.] Her har De da min Mening baade om hvad der har gldet mig og om hvad jeg misbilliger i denne Deres frste Digtsamling. Mere derom mundtlig, naar vi sees engang. Hr kun enhver Mening, men flg alene den Vei, som Deres egen Aand og Hjerte i Deres bedste og skjnneste Livsmomenter viser Dem! - og hvad der virkelig poetisk lever og rrer sig i Dem skal vist ikke blive qvalt eller forkuet i Vexten. Det er mig kjrt, at De var saa heldig med 2den Examen. Har De forresten nogen Plan for Fremtiden eller Udsigter til en uafhngig Stilling? Enhver god Tidende om Dem og ethvert Fremskridt jeg seer af Dem i den Konst, der af alle er mig den kjreste og helligste, vil altid glde mig. Modtag ogsaa dette Brev som et Beviis paa den Deeltagelse, hvormed jeg forbliver Deres venligt hengivne

Ingemann

Et Bilag fra min Kone medflger.

Sore d 31 jan 1830

I Sommer agte vi ikke at reise her fra Sore undtagen maaskee i August Maaned, og det vil fornie os ret meget naar De paa Deres Udflugt kan besge os.

[Fra Lucie Ingemann]

Ret megen Tak for Deres Digte, de har i det Heele taget, fornjet mig meget, og siden De har ytret, at det vilde vre Dem kiert, at vide hvad Indtryk de har giort paa mig, saa vil jeg nu tale lidt med Dem om, hvad der isr har interesseret mig og de enkelte Ting, som vare mig imod. Blandt de spgende Digte, holder jeg slet ikke af Ingenting og Noget og Cometen troer jeg, der er noget Forkeert i; thi den Sorg Konen fler ved sin Mands Dd, er en saa naturlig Flelse, at den aldrig kan blive comisk, indbefattede han end i sig Qvintessentsen af al muelig Skrdderagtighed, og idet hun gienkiender hans Spnde og Ring, kommer der noget virkelig Tragisk, som contrasterer, paa en for mig ubehagelig Maade, med heele Charactairen i Stykket og med den spasende Maade hvori det bliver fortalt. Derimod finder jeg Recensionen meget morsom og trffende og i Morten Lange, den heele pudseerlige Begivenhed, srdeles godt udviklet. Phantasien i Dykkerklokken har interesseret mig meget og jeg finder Fiskelivet, med dets Forvandlinger, meget conseqvent forklaret. De smaae beskrivende Digte, har i det Heele taget interesseret mig meget, isr da jeg anden Gang lste dem; thi frste Gang ventede jeg en Begivenhed, som fex: i Tyvekn[]gten, eller Soldaten, et af de Digte, som jeg holder srdeles meget af. Fastelavn synes mig rigtignok er for ubetydelig; i Aftenen er mig den bestandige og forstlige Faldenud-af-Tonen forstyrrende og fordrver mig ganske det Maleriske i Digtet. Blandt de alvorlige af de lyriske Digte, finder jeg Silen og Ddsjeblikket meget smukke, i Phantasistykket varierer Udtrykkene i det frste Vers, mig alt for meget, mellem dle og udle, de to andre Vers holder jeg srdeles meget af, og Kunstnerlivet og Phantasie og Vanvid er mig inderlig kire Digte, jeg finder dem fulde af Flelse og Begejs[t]ring, og har gldet mig meget ved dem. Begyndelsen af Fortllingen finder jeg meget heldig, Naturbeskrivelserne synes mig sande, man kommer strax til at interessere sig for Johannes, og den heele Situation ved Faderens Lig og siden paa Kirkegaarden, er der noget meget sandt i og Afskeden med den lille Nisse finder jeg srdeles naiv; men den varslende Drm (skint den staaer meget godt i Forbindelse med Begyndelsen) synes mig vkker tragiske Forventninger, som da de ikke blive opfyldte, efterlader en Slaphed. Ideen at Johannes opofrer al sin Ejendom, for at en fremmed Mands Lig skal hvile roelig i Graven, er i sig selv meget smuk; men Scenen i Vaabenhuuset troer jeg aldeles ej er udfrt som den burde, der er Materialier nok til at gire den rdselfuld; men den er i mine Tanker slet ikke bleven det, derfra og til Enden synes det mig, at De selv er bleven kied af Fortllingen og har vret uvis om hvad De vilde gire med den, kun hvor de smaae Alfer komme frem, er den trohiertige Tone bevaret, som er angiven i Begyndelsen. De smaae Barndoms-Alfer synes ogsaa i det Heele, at vre Deres gode Genier og hvor de leve i Phantasie og Hierte, der troer jeg ej der er nogen Fare for, at Forstanden skal fortabe sig i det glimrende Steenrige, Smaae-Alferne vil nok viise den rette Vej giennem den klare blaae Luft. Gud give Dem sin Velsignelse til et sandt og rigt Digterliv!

L.M. Ingemann fdt Mandix.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (56)