The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. marts 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 10 Marts 1840.

Saasnart jeg igaar fik Deres Brev gik jeg selv med det indlagte til store Kongensgade og gik Huus for Huus, jeg troer i fem, sex, til jeg fandt hvor Enken Friis boede og afleverede Brevet525 . Tidt har jeg udtalt for Dem mit Mismod, min Lede, jeg vil dog engang udtale min hele Glde, den der dog fylder mig i den sidste Tid, gid at jeg kun ikke nu er paa Kulminationspunktet, men det kan ikke vre saa! en strre Verden, end den jeg har udtalt ligger i min Sjel ! Fra Mulattens Opfrelse har Erkjendelse, den vre blandet med lidt Malurt, dog vret den fremherskende, jeg veed det, for ieblikket er jeg i Mode, bliver jeg ikke, som Rachel kaldet til Ministernes Salons, see ikke alle Mennesker efter mig paa Gaden; beiler man ikke til at faa mit Navn paa Placaten ved en Aftenunderholdning, i Grunden er denne Lykke ngstelig, hvad maa jeg ikke gjre for, ikke blot at holde den, men endog see den stige. Imorgen giver Phister min "Mikkel", man taler om den, som man ventede noget ret stort, dog jeg troer den vinder Bifald, saa Directionen kjber den af mig526 . Paa Fredag begynder "Mulatten" at gaae anden Gang for Abonenterne.

Kjbenh: 13 Marts 1840

Phisters Aftenunderholdning var egentlig ikke morsom, jeg troer nsten at denne vil blive Aftenunderholdningernes Finale, vort Publicum forlange nu noget mere, end et saadant musikalsk, declamatorisk Arangement. "Mikkels Kjrlighedshistorier" behagede meest, men det forekom mig, som om Phister ikke var i Lune; jeg hrer ogsaa, som er hist behageligt for en Forfatter, at Mange sige, ja alle de morsomme Indfald deri var vist Phisters, jeg kan imidlertid forsikkre at ikke eet var af ham, at de Alle vare mine. Nu skal Overskou den 22de Marts have en Aften, han vil give Scener af forskjellige Stykker og et lille Lystspil med to Personer, vi havde det ved vor Forestilling i Studenterforeningen Fastelavns Mandag, det kaldes: Lad mig have Nattero og er overast fra det Franske527 . I den academiske Forening blev Fastelavns Sndag givet et originalt Stykke af en Student Ploug det, som man deri taler meest om var en Fortlling om et Huus i Kjbenhavn528 , en Slags Parnas for Digterne. Eftersom man har fortalt mig er Historien omtrent saaledes: I Stuen boer til hver Side to Hverdags Krmmere Arnesen og Overskou, midt for er en fiin Boutik, med Krepflor og Silketier med sorte Kanter, som eies af H. P. Holst, den oplyses ved en Brillant-Ring i Loftet, Carstensen er Boutiksvend. Paa frse Sal boer Restaurateur ehlenschlger, som een Tid havde strk Sgning, men nu byder sine egne Laurbr i Ragout. Paa anden Sal er Friseur og Barbeer Stue af Heiberg og Herts. Paa tredie Sal boer paa den ene Side Steen Steensen Blicher, som skriver Noveller for Penge, paa den anden Side H. C. Andersen, han er kun en Spillemand og har eet lille Vrelse, det er nok, da han aldrig er hjemme, han gaaer om med en Cylinder-Lyre og spiller, naar man beder ham derom, i den sidste Tid har han faaet en lille Mulatdreng med, det er en ganske kjn Dreng, han spiller paa Triangel. Ovenover paa Qvisten boer Christian Winther, som skriver med Slvstift Digte paa det fineste Papir og grder saa over at ingen kan lse dem. Over ham er Dueslaget hvor Husets Idee-Duer flyve ud og ind. Ruhmor529 sidder paa Skorstenen og vil fange dem han kan ikke faae een. I Baghuset er i Stuen Mbelhandel af Hauch og Ingemann; paa frste Sal holder Bragur og Ydun skandinavisk Dandsebod, Grundtvig spaaer i Kort. See det er som jeg kender denne Historie, der jo er ret pussig, men dog ikke saa ond, som Nogle ville kalde den.

15 Marts 1840.

Igaar skulde dette Brev have vret sluttet og sendt afsted, men saa kom der Vesitter og saa Korrectur paa andet Oplag af Mulatten og Brevet maatte ligge, kommer altsaa ikke afsted fr Tirsdag, hvoraf vil flge at jeg da, idet mindste frst en Postdag senere gldes med Svar. Paa Fredag ventes Kongen for frste Gang i Theatret530 , Bournonville har componeret et dandsende Forspil med alle Muser og Grazier, Allegorier og Gud-Forbarmelser531 , det skal vre nyt og nydeligt Altsammen, derefter flger den belliniske Tonedigtning Norma532 , mit musikalske Mindeblad fra Italien, hvor jeg hrte Malibran, her bliver det nu Zrza , Tiderne forandre sig. "Det gaaer tilbage Hakon !" som der staaer i Hakon Jarl. Rimeligviis kommer Kongen anden Gang i Theatret til Mulatten, dette Stykke gik i Fredags for sjette Gang, altsaa anden Omgang for Abonenterne og igjen for propfuldt Huus, og samme strke Bifald naar Teppet faldt. Endnu har Molbech ikke vret i Theatret, det er consequent! Med Portefeullen idag er Holstes Portrait533 , ieblikkeligt naar man seer paa det ligner det aldeles ikke ! men ved at holde det lngere for iet udvikler der sig en Slags Slgtskab med hans Ansigt, det er smukkere end han er. Hertz har skrevet et lille Vers med, det er, synes mig for lidt sagt.

Kjbenh: 17 Marts 1840.

I denne Morgen skal dette Epistel sluttes at det kan komme med Posten i Dag, saa har De det vel Torsdagmorgen, Dagen efter, seer jeg af Aviserne give de i Odense "Mulatten"534 , jeg gad nok vre der den Aften, De og Nogle af Deres komme vel, hvis ikke at den gode Fader er altfor lidende ! Hils ham kjrligt og smukt fra mig, siig ham at Liebe ofte sprger mig til hans Befindende og sender Hilsener. Den Aften De seer Mulatten, have vi vor Theater-Stads for Kongen, vi sidde da Alle strunke og pyntede og seer Fdrelandets Muser og hrer min deilige "Norma"; forbered De alle Deres paa, at frste Act af Mulatten er aldeles ikke dramatisk, at den, i Odense, rimeligviis bliver kjedsommelig, derimod vil vist fjerde og femte tage sig glimrende ud: det er godt jeg ikke er der, ellers maatte De jo for Byes-Slgtsskabets Skyld kalde Digteren frem, det kunde ikke vre mindre ! Hvor det vilde blive en skjn Scene og et Trk paa Patriotisme hos Hjemmets opvoxne Ungdom. Imidlertid troer jeg at den Usynlige paa Sprog, vil blive givet bedre og behage mere, end Mulatten. Hvad min ny Tragedie angaaer, da er det ikke Tilfldet, som De skrev, at Mad: Thomsen kjender Sujettet; det er en Umuelighed, thi jeg kan ikke have fortalt det i Sommer, da det frst i Vinter er fremblomstret i min aandelige Urtegaard, det er ogsaa halv en Hemmelighed, jeg kan ikke engang skrive Dem det ned paa et Brev-Papir, der skal flagre over Vandet. Stykket kommer rimeligviis til at fre Navnet Maurerpigen . Tiden blive i Spanien 1200 omtrent. Personerne Maurerkongen, Nielsen, Niama hans Datter Mad. Holst. Benito Zavala en Hidalgo Hr. Holst. Kongen af Castilien den unge Hansen eller den unge Hr Bruus535 , (som nu skal deputere i "Man kan hvad min vil" ). Raphaella en fattig Hyrdepige opdraget i den spanske Leier, Fru Heiberg. Frste Act er Scenen 1. i den spanske Leier paa Bjergene, 2. en prgtig Hal i Slottet i Cordova, een dyb Marmorbrnd midt paa Scenen. Anden Act 1. Raphaellas Hytte. 2. Bjerge med Udsigt over Granada. Tredie Act Alhambras Lvegaard og 2. Raphaellas Hytte. Fjerde Act. En vild Bjergegn. Femte Act, 1. en Gade i Cordova, Alt i Bevgelse til Kroning og Bryllups Fest. 2. Den prgtige Hal fra frste Act, med Marmor Brnden. Tragedien ender med Bryllup og Lystighed. Kan De nu af de opgivne, svage Elementer stte Dem et Stykke sammen! Det vil sikkert blive meget forskjelligt fra mit thi det er hist dristigt tr jeg nok sige. Hartmann komponerer Musikken, frste Act vil ende med en Srgefest over den afdde Konge i Cordova. Anden Act en Vexelsang over Skuet af det deilige Granada. Tredie Act maurisk Dandse Musik til en stor Fest; derpaa et Melodrama for Raphaella. Femte Acts Slutning er lystig, spansk Dandse-Musik, der oplser sig i en Rdsel Dissonants i det Teppet falder. Har jeg nu vakt Deres Videbegjrlighed? Hels Tanten og siig at naar hun nu har seet Mulatten, skriver hun, jeg venter Brev paa Tirsdag! Hels Deres kjre Forldre og Sstrene.

Med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus