The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juni 1875
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 6 [dvs. 5] Juni 1875.

Kjre Ven!

Imorgen faaer Du dette mit Brev. Meget har jeg lidt og diet siden jeg saa Dig sidst. Vor Pige er storartet i Mangel paa at forstaae og begribe, det er en daglig Qval. Carl Bloch var her forleden i een af mine meest tunge Timer og uagtet at jeg bad ham om ikke at tale til mig om Saaby og hele denne Statuehistorie, dog slbte Samtalen ind i samme Spor, saa at jeg blev som rasende og sagde Saameget, hvoraf jeg erkjender endnu hvert Ord for Sandhed men ikke i rolig Tilstand vilde jeg have sagt dem. Rimeligviis er han nu vred, jeg stoler ikke paa Overbrelse eller Trofasthed her mod mig. Saaby var igjen iaftes hos mig, det kogte i mit Blod og jeg talte da klart og tydeligt ud af Posen, at ingen af Billedhuggerne kjendte til mig, at Intet i deres Udkast tydede paa at de havde seet og vidste det Characteristiske hos mig. At jeg aldrig kunde lse for naar Nogen sad bagved mig, eller tt op til mig, mindre at jeg havde Brn paa Skjdet, paa Ryggen, eller unge Kjbenhavnere liggende heelt op ad mig, at det var en Talemaade at kalde mig "Brnenes Digter", mit Maal var at vre Digteren for alle Aldre, og at Brn ikke kunde representere mig! det Naive var kun en enkelt Deel i Eventyrene, Humoret var derimod Saltet i dem og at jeg i mit Skrivesprog byggede paa Folkesproget, det var min Danskhed & - Vi kunne kjre Ven tales ved herom. Jeg lnges meget efter Dig! paa Torsdag, 10 Juni, venter man mig paa Bregentved. Lad mig i morgen, ved et Par Ord, hre naar Du kommer til Byen at vi kunne omtale og ordne mine Sager. Hils dine Forldre! og vr god og trofast som Du i de senere Aar tilfulde har vret det.

Din trofaste taknemlige H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn 6 Juni 1875.

Kjre Ven!

Imorgen faaer Du dette mit Brev. Meget har jeg lidt og diet siden jeg saa Dig sidst. Vor Pige er storartet i Mangel paa at forstaae og begribe, det er en daglig Qval. Carl Bloch var her forleden i een af mine meest tunge Timer og uagtet at jeg bad ham om ikke at tale til mig om Saaby og hele denne Statuehistorie, dog slbte Samtalen ind i samme Spor, saa at jeg blev som rasende og sagde Saameget, hvoraf jeg erkjender endnu hvert Ord for Sandhed men ikke i rolig Tilstand vilde / jeg have sagt dem. Rimeligviis er han nu vred, jeg stoler ikke paa Overbrelse eller Trofasthed her mod mig. Saaby var igjen iaftes hos mig, det kogte i mit Blod og jeg talte da klart og tydeligt ud af Posen, at ingen af Billedhuggerne kjendte til mig, at Intet i deres Udkast tydede paa at de havde seet og vidste det Characteristiske hos mig. At jeg aldrig kunde lse for naar Nogen sad bagved mig, eller tt op til mig, mindre at jeg havde Brn paa Skjdet, paa Ryggen, eller unge Kjbenhavnere liggende heelt op ad mig, at det var en Talemaade at kalde mig "Brnenes Digter", mit Maal var at vre Digteren for alle Aldre, / og at Brn ikke kunde representere mig! det Naive var kun en enkelt Deel i Eventyrene, Humoret var derimod [overstr: var] Saltet i dem og at jeg i mit Skrivesprog byggede paa Folkesproget, det var min Danskhed & - Vi kunne kjre Ven tales ved herom. Jeg lnges meget efter Dig! ---

paa Torsdag, 10 Juni, venter man mig paa Bregentved. Lad mig i morgen, ved et Par Ord, hre naar Du kommer til Byen at vi kunne omtale og ordne mine Sager. Hils dine Forldre! og vr god og trofast som Du i de senere Aar tilfulde har vret [overstr: mig] det.

Din trofaste taknemlige H.C. Andersen

Til Hr Cand: magistri J. Collin

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 178-80)