The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. februar 1875
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathias Weber
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 2den Feb:

1875.

Kjre, lykkelige, unge Ven!

I Formiddags modtog jeg Deres Brev, der i det jeg begyndte derpaa og saae at noget Betydningsfuldt var hndet Dem, satte mig i nogen Uro, men strax rullede det op at det var en lykkelig og glad Begivenhed der fyldte Dem. Tak fordi De strax meddeelte mig den og ikke ventede med at jeg tik den at vide ved de vanlige Forlovelses Kort. Gud velsigne og ledsage Dem og Deres unge Brud! hendes Bedsteforldre har jeg engang besgt i Bispegaarden, hende selv, skriver De, har jeg seet mellem de dandsende, glade Brn ved min Hders Fest i Odense. Men jeg har ikke Erindring om nogen Enkelt da i den glade livlige Brnekreds. Hvor det maa vre en Guds Glde i Deres Alder, med hele den Unges forhaabningsfulde Fremtid, at have fundet og vundet det Bedste for Jordlivet og, som vi tr tro, heelt ind i Evigheden: en beslgtet trofast Sjl, der vil dele med Dem gode og tunge Dage. Ja tunge Dage komme ogsaa i Samlivets Tid, men naar man er to om en Byrde, bres den lettere, og selv af Prvelsernes bittre Vld faaer man Skatte, der vel ere vrd at eie. Jeg glder mig til i Foraaret at see Dem og Deres unge Brud. Gud lade mig leve saalnge! Jeg vil saa gjerne leve! ja leve her paa Jorden endnu et Par Aar! Vorherre har forundt mig saa uendelig megen Glde og Velsignelse, just i disse tre sidste Prvelsens Aar, hvor Sygdom har knuget mig; uden denne havde jeg ikke erfaret hvor mange trofaste Venner jeg har vidt om i Verden og hvad som gjr mig gladest, har her hjemme i mit Fdreland. Mit Liv er dog et forunderligt Eventyr! tnker jeg paa min fattige Barndom i Odense, hvor lykkelig jeg dog flte mig i den; jeg savnede Intet! tnker jeg paa min farefulde Fart ud i den vide Verden, hvorledes jeg da blev baaret af en usynlig Magt! og nu i min Alderdom al Hder tildeles mig! det er som drmte jeg en Drm, mere forfngelig, en[d] Joseph drmte den. - Hvor mit Liv dog er et Vidnesbyrd paa Guds Kjrlighed og den har han for Alle, hver vil han paa bedste Tid og Sted aabenbare den. Lad ogsaa disse mine Ord lyde til Dem i Prvelsens Dage, dem vi ikke tr forskrkkes for; disse har jeg altid tnkt paa naar jeg var aller lykkeligst og disse tnker jeg paa ved alle mine Kjres lykkeligste Tid. De vil ikke misforstaae mig. Gud give Dem Solskin i Hjem og Hjerte og da har Deres vordende Hustru det med. Hils hende, hils Deres Forldre, Svigerforldre og alle vore flles Venner, srligt Engelstofts og Kochs.

Jeg meddeelte strax Frknerne Ballin og Fru Koppel Deres Forlovelse og de overdrog mig at bringe mange Lyknskninger. Senere kom Fru Melchior, som det ogsaa gldede at hre om Dem. Hun troede at kjende Deres Brud og at hun havde seet hende i Kjbenhavn hos Fru Hage, men jeg troede ikke derpaa, idet at den Frken Faber som boede hos Fru Hage vist var fra Faaborg eller Svendborg. De har vel seet af den berlingske Tidende at allerede i den frste Maaned er indkommet til Monumentet i Kongenshave 5907 Kroner, srligt har det gldet mig at see hvor mange Bnder, Tjenestefolk og Brn der have ydet deres Skjrv. Lev nu hjertelig vel, kjre, trofaste unge Ven. Gld mig snart med Brev! -

H. C. Andersen.

[I Marginen:]

E. S. Jeg tnker at Grev Moltkes, og altsaa Oksen, komme her til Byen imorgen.

[Udskrift paa Konvolutten:]

Velbaarne

Hr. Cand: theol: Weber

i

Odense

fra H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter