The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. januar 1875
Fra: H.C. Andersen   Til: Thyra Krag-Juel-Vind- Frijs-Frijsenborg
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 27 Januar 1875.

Kjre, naadige Fru Grevinde!

Vi ere snart ude af Januar, altsaa en heel Maaned inde i det nye Aar, og endnu har jeg ikke sendt Brev med hilsen til det rige og dog saa hyggelige Frijsenborg, og dog var i denne Tid saa ofte min Tanke der. Jeg skriver paa Fortsttelsen af Mit Livs Eventyr og er naaet op i Aaret 1868, den Sommertid, jeg sidst var i det grevelige Huus, da jeg skrev i Comtesse Agnes' Dagbog: Vorherre er med paa hendes Vei, ja, paa alle hendes Veie -; da var hun til sin frste Altergang. Hendes Sster kjrte mig i sin lille Vogn om i Skoven. Maleren Bloch og hans smukke Hustru var paa Frijsenborg. Alt Dette og saa Meget er nu Minder; hele syv Aar ere gaaede, siden jeg var i det lykkelige Hjem, og nu - maaskee kommer jeg der aldrig mere! Dog, dette mit Brev maa ikke vre veemodigt. Jeg har i de henrundne syv aar levet lykkelige Tider; hvert Aar, som kom, bragte Glde og Velsignelse, og selv min Sygdom, der i de sidste tre aar har knuget mig, bragte uendeligt meget Godt. Da har jeg lrt og flt mig forvisset om, at Gud forundte mig trofaste, deeltagende Venner, og det i alle Livsclasser, ikke alene i mit Fdreland, men ogsaa udenfor dets Grndser. Det rrte mig dybt i denne Sommer, da de amerikanske Brn, i den tro, at deres danske Eventyrdigter var fattig og trngende, sloge deres Sparebsser itu for at sende mig deres Skjrv. Vel var dette i andre Henseender piinligt for mig; men efterat min offentlige Skrivelse havde opklaret, at jeg ikke led Nd, blev Indsamlingen anvendt til at kjbe et kostbart, illustreret Vrk over Amerika, hvilket det ikke blev mig, ydmygende, men hdrende at modtage. Og nu i Efteraaret, hvor dybt og inderligt flte jeg mig greben ved Folkekjrligheden her hjemme! Jeg synes tidt, at det kun er en forfngelig Drm, at Sligt kan hndes mig, - at man i mit Fdreland tnker paa at reise min Billedsttte i Rosenborg Slotshave! Og dog er det Virkelighed, og, hvad jeg i Begyndelsen ikke turde troe: det synes at lykkes med Indsamlingen; dagligt komme Bidrag! Om jeg imidlertid oplever den Fest at see Sttten afslres, er en anden Sag; jeg har jo dog levet i Tankens Tid. Hdrede navne staae for Indbydelsen, og mellem disse ogsaa Deres, kjre Fru Grevinde! Tak for Deres Deeltagelse! - Med mit befindende er det ivrigt bedre denne Vinter. Vel har jeg ikke Krfter og heller ikke Mod til at Gaae paa gaden, saa at jeg i elleve Uger ikke har promeneret; men bedre er det dog sjleligt og legemligt. Jeg kjrer ud nogle Gange om Ugen og tilbringer imidlertid i mine Smaastuer Tide med at Lse og tildeels skrive. Jeg har taget Weyses Syngestykke Festen paa Kenilworth frem (jeg skrev texten 1831); Dialogen er for vor Tid for lang og bred; jeg forkorte r og omskriver nu samme i Recitativer, som den unge Componist Liebmann stter i Musik, og vi faae saa en gjennemgaaende Opera, som igjen kan bringes paa Scenen. Det glder mig saaledes at have et Arbeide for; desuden skriver jeg, som sagt, paa Fortsttelsen af Mit Livs Eventyr. Kan jeg nu slippe vel gjennem denne Vinter, da har jeg stort haab om Sundhed i den varme Sommer; gjerne vil jeg da tilbringe nogen Tid i bjergene Syd paa.

- - - - - Og nu, lev vel! Gud glde og velsigne Deres Naade og alle Deres Kjre!

Hjerteligst og rbdigst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter