The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 21. februar 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 21 Feb. 1840

Iaften har jeg vret paa Musikforeningens Consert hvor man gav 1. Sinfonia eroica af Beethoven 2. Finale af Titus 3. Ouverture af Bennet (kaldet Skovnympherne og endelig Kronen paa det hele 4. den 42 Psalme af min Ven Mendelsohn Bartholdy; ja De veed nok ikke han skal have srdeles Kjrlighed til mig, nur ein Geiger ynder han meget. Mad Nielsens Aftenunderholdning paa Sndag, hvortil jeg har skrevet en ikke uheldig Epilog og hvor hun vilde fortlle af min Billedbog det lille Stykke om Brnene der sidde og see paa Storken, der skal bringe dem en lille Broder , er iaften gaaet ind, der var kun kjbt for lidt over Hundred Rigsdaler, Folk have, som det lader ikke stor Lyst til at komme paa Komedie, efter saalnge at vre vnt derfra, kun den sorte Domino, Den Stumme og Mulatten give Huus; nu er der bestemt at istedetfor Aftenunderholdningen gives paa Sndag den Stumme igjen med Faaborg, som Masaniello, send dem ude i Dalum, strax i Dag Underretningen om hans fortrffelige og ogsaa meget paaskjnnede Udfrelse af denne Rolle.

Vil De vide hvorledes jeg egentlig har det, da er jeg i Grunden, nstendeels lykkelig, jeg mder saa megen Opmrksomhed, og Mennesker der fr oversaae mig komme nu kammeratmssig mig imde ! Mulatten har sat mig paa sine Skuldre, nu maa jeg see at komme et Skridt hiere ! fremad, fremad eller de, for paa en anden Stjerne at flyve afsted, det er min idelige Tanke. De veed da jeg har bestemt ikke at reise til Udlandet, naar jeg undtager Sverrig, fr efter Kroningen, jeg troer jeg kan more mig godt herhjemme og har heller ikke ved Mulatten Penge nok til Reise, de maa "Spanierinden" give mig. Det Stykke glder jeg mig ret at skrive paa; jeg har i Tanken saatidt seet Spaniens kraftige Kvinder, hrt Vandstraalen pladske i Alhambras Haller, seer en heel Romantik i Maurernes Optrden, snderslides selv tidt af store Livs Dissonantser, jeg maa kunde give et Billede af det som nu rrer sig [i] mig. Skriv noget af den danske Historie, sagde forleden Prindsesse Caroline. Det kan jeg ikke ! i det mindste ikke endnu, der maa frst visne en Deel af den Yppighed, der nu opfylder mig. Da Fru Lesse hrte min Plan til Spanierinden sagde hun: man skulde troe De var grndsels ulykkelig ! hvor kan De skabe Sligt. Jette Wulff sagde: det lber mig koldt ned af Ryggen, men bedre end Mulatten kan det ikke blive! Jo, jo! sagde jeg, eller hvorfor skal jeg leve! bedre, meget bedre eller jeg fortvivler! Deres Tante kunde gjerne skrive mig til, siig hende at dersom jeg ikke faaer Brev inden fjorten Dage, da anseer jeg det for Tegn paa at Fru Guldbrand hader mig og Mulatten, saa tnker jeg hun skriver, rigtignok ikke af Venskab men af Venindeskab. Til Sommer faaer De mig rimeligviis at see, og kommer jeg da er H. P. Holst med, som jeg har presenteret for Gebhard Moltke, der da ogsaa indviterede ham til Glorup. Vi blive der en 14 Dage , han skriver der paa en Idyl, jeg paa min Tragedie. Gid naar vi sees Deres kjre lidende Fader maa vre mere rask! jeg synes ordenlig det er grusomt han skal lide saa meget og Gud er dog god ! en navnls Lykke maa vente ham for disse Qvaler! Tryk hans Haand, siig, et snligt Hjerte tnker paa ham. Gud give Deres Moder Mod og Sundhed, hils alle Sstrene. Det er sandt ! jeg har lovet Fru Thomsen et Exemplar af Mulatten, vil De klippe Nedenstaaende af dette Brev og sende Hempel, som da udleverer eet til hende. Hils Thomsens meget, jeg har heller ikke imod at de lse dette Epistel. De nste Eventyr skal lille Flora faae.

Denne Gang er mit Brev dog ingen ls Lap ! nu Lev vel ! skriv snart og skriv meget. med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost