The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. februar 1840
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjre Andersen!

Det har gldet mig, at Deres "Mulat" har fundet venlig Paaskjnnelse af Publicum. Jeg har nu atter ladet denne livlige Digtning trde frem for mig og den tiltalte mig endnu mere ved Lsningen, end da jeg hrte den. Den Scene, hvori Mulatten skal dokumentere for Damerne, at han har Aand og Dannelse og falder ind i sthetiken har jeg vel allerede fr gjort Dem nogle Indvendinger imod; Planterens La Rebellieres Billede er mig ogsaa for totalt seet, nsten uden al Nuance af Menneskelighed; forresten har baade Situationerne og den hele Komposition med en stigende Interesse holdt mig i Aande, og jeg takker Dem ret hjertelig for denne Nydelse. De strke gldende tropiske Farver hvormed De har skildret baade Menneskesjlen og Naturen udgjr i mine Tanker Digtets meest poetiske Fortrin, det er et transatlantisk Malerie, med en heed og herlig Kolorit. Af Figurerne har begge de qvindelige Billeder isr tiltalt mig. I Skyggepartiet staaer Palemes vilde Skikkelse mig srdeles salvatorrosask (s:v:v:). Den hjertelig Sang om Bnderne og den dde Konge skal De ogsaa have Tak for.

Lad mig nu vide hvad De lever i fremdeles! Her i vor Klosterstilehd er der intet Nyt uden Chr. Wilsters Grav; om Vrdigheden til hans Plads strides der nu, som jeg hrer, ret skaanselslst af maskerede Folk med umaskerede - en Methode, hvorved Friheden myrder Ligheden og som mig synes en sand Liberalisme burde bandlyse. De anonyme Overfald paa Rumhor og Hagen hre til samme Krigsmethode, som Sandhedens frie og kjkke Venner frst skulde afskaffe.

Om mig selv og min Virksomhed har jeg denne Gang Intet at meddele. - Hjertelig Hilsen fra min Kone. Hun har ligeledes med megen Interesse lst "Mulatten"; hvis 3 sidste Acter isr tiltalte hende. Og nu lev vel og rr Vingerne rask i den herlige Luftning! Tnke De paa en Udenlandsreise eller fler De Dem nu bedre hjemme i Hjemmet? Tegner det ikke til Fred engang imellem det nye og gamle Danmark. eller skal vi nu alle hnges ret snart efter Ancienniteten?

Deres hjertelig hengivne

Ingemann.

Sor den 16. Februar 1840

Tekst fra: Solveig Brunholm