The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. september 1874
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

797. Fra Henriette Collin. Ellekilde Mandag 7de Septbr [1874]

Kjere Andersen, De er saa venlig at ville have set ikke aktor kort Brear fra mig, men dersom De kjendte noget mere til vort Liv herude, saa vilde De vide at det nsten er et Kunststykke at skrive Breve fra Ellekilde, naar man da ikke vil behandle lrde og curise Materier, thi her skeer Intet !–& –Naarjeg siger dette maa jeg dog skynde mig at tilfie'ndash;Intet som kan interessere Andre thi for os selv er som bekjendt Livet herude over al Maade indholdsrigt, men for at forstaa dette maa man selv have prvet Nybyggerlivet og det har De jo ikke kjere Andersen, og oprigtigtalt tror jeg heller ikke at De var skabt dertil.– En hist interessant Natur-Begivenhed havde vi i den Orkan som i Fredags Middag reiste sig og i Lbet af 10 Minutter naaede sin fulde Voldsomhed, det var et forfrdelig skjnt Syn og den Farvepragt i Naturen som gik forud, var ganske deilig'ndash;En stakkels Hornbkker med en halvvoxen Dreng som eneste Medhjlper i sin Baad, slap lykkelig ind i vor Havn som selv i sin delagte Tilstand gav ham tilstrkkelig L, indtil vore Fiskere hjalp ham at trkke Baaden paa Land; kort efter kom hans Kone og Drengens Moder lbende fra Hornbk i ddelig Angst; hele Tragedien endte med almindelig Kaffedrikning og srdeles Tilfredshed uagtet der ikke var en eneste tr Traad paa dem.–

Jeg er glad over at De har opgivet Reisen kjere Andersen, thi efter min Erfaring hrer der saa bestemt to Betingelser til for at fle sig vel udenfor sit Hjem og det er fuldstndigt Velbefindende og godt Veir'ndash;det Frste har De desvrre endnu ikke, thi uagtet Jonas fandt Dem overordentlig flink og vel udseende, har De jo dog bestandig den fle Gigt at trkkes mod.–og hvad Veiret angaar saa synes jeg egentlig at Verden hviler i daarligt Veier eller er det maaskee altid godt Veier medens man er ung, og daarligt Veier naar man er bleven gammel?– Vi har herude en 83aarig Kone som nu er sengeliggende og da jeg forleden besgte hende fortalte hun mig en heel Deel om sin Ungdom og om en Broder som var dd paa flgende Maade; Han gik med en Deel Kammerater ude paa Marken og betragtede med aaben Mund den stjerneklare Himmel da pludselig et Stjrneskud foer ned i Halsen paa ham og brndte ham saa at hans Mund blev ganske sort, han dde efter 9 Dages Forlb og hun smilte overbrende da jeg betvivlede hans Ddsmaade og forsgte at belre hende en Smule udi Astronomien.–Seer De kjere Andersen, den Slags Folk ere nu vor daglige Omgang da det dannede Kjbh. har forladt os og hele Hellebks Befolkning, foruden de Indfdte, bestaar af Enkelt[e], meer og mindre nervse Individer.–

Gid jeg kunde see den udsprungne Agave !, jeg haaber at Adolph som agtede sig ind til Dem, faar denne Herlighed at see,–Han forstaar, trods Nogen, at glde sig over sligt. Ingeborg er paa Christinelund og har det ret godt'ndash; See nu tror jeg nok kjere Ven at De begynder at fortryde Deres Opfor dring til mig, om et ikke altfor kort Brev.–Lad dette vre Dem en Ad varsel for Fremtiden og tro mig altid

Deres hengivne Jette C

Mange Hilsner fra os Alle, Theodor veed endnu intet om sin Hjemkaldelse'ndash;Jonas har lidt af et hftigt Hold i sin Ryg og vi maatte hente Barberen fra Helsingr som satte ham Blodkopper.–nu er det Bedre. Hjertelig Hilsen til Fru Melchior.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost