The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

795. Til Henriette Collin. Rolighed, gamle Kalkblnderivei, sterbro,

Kjre Fru Collin ! Kjbenhavn ! [14. August 1874]

Tak for Deres Brev! Tak fordi De skrev saa snart; De nsker Brev igjen men et Brev belyst af Humeur og gode Dage. Jonas var her ude paa Rolighed i Lrdags middags, vi talte sammen; han kom til Hellebk i Mandags, han har kunnet, og har maaskee ogsaa, fortalt om mig, mine Stemninger og mit Befindende. Han vil have fortalt Dem at den amerikanske Minister Cramer har vret ude hos mig med Brev og Anviisning paa en lille Sum fra amerikanske Brn i een Stad derovre, og at jeg har bedet ham udtale Tak for det barnlige Hjertelag men tilfie at jeg er hist afficeret over at det saa hensynslst er sat i Scene, at jeg ikke hrer til de Ndlidende, etc. etc.–Jonas vil fortlle Dem det ! Idag fik jeg tilsendt en amerikansk Avis hvori stod, at to Smaapiger havde sendt deres Tribut til den gamle Historie fortller Hans Christian Andersen. Det skulde jeg ikke vide ! kom der en Sum saa stor at det var en re for mig at modtage den, og en re forAmerika at sende den, det var en anden Sag.–Jeg vil imidlertid endnu see an, tal derfor ikke derom, saa at det kommer i danske Blade. Jeg har altid den Udvei at jeg jo kan tage Bestemmelse med den lille Sum om jeg vil give den paa et virkeligt trngende Sted. Jonas har vel ogsaa fortalt Dem om at jeg har lst Brandes seneste Forelsninger, af hvilke komme intet Godt. Alt hvad han skriver om den frie Kjrlighed, og gteskabers Ophvelse, er der Saameget,jeg ikke er voxet op til jeg lider ikke at han citerer Digte, som det tydske Digt: Den klagende Pige. Hun er bedrvet over at hendes Moder ikke tillader hende at vise de[n] se junge Buben, hendes Hals, Bryst etc., ikke vise de Yndigheder Gud forundte hende. Kse! Ke! det er det hun vil og omslynge, die schlanken Glieder.–Det er aldeles et Digt som om det var udaandet af den stakkels syge Marie Jerichau.–Jonas vil have fortalt Dem om Jonna Stampes Venlighed med at byde mig ud til Christinelund jeg kom gjerne – men jeg kommer ikke. Baron Stampe har under min Sygdom altfor tydeligt viist mig hvor ringe Interesse han har for mig, til at jeg kan have Trang til at komme der og er lille Janina saa barnlig, morsom fornem, som der fortlles, saa rgrer jeg mig kun og det kan jeg ikke taale.–I det Hele har jeg i den sidste Tid en ulykkelig Tendens til at rgre mig. Tidt lnges jeg efter at tale med en Lge, men lade Fru Melchior sende Bud efter en tredie, naar jeg allerede har to'ndash;synes jeg er at drive det forvidt. Jeg har skrevet til Dr Theodor og til Professor Hornemann og har faaet venlige Breve igjen, men det er ikke Medicin nok for Sjl og Krop. Gid at jeg fra Bregentved, uden videre, havde sat mig i en Vaggon og alene kjrt ud i Verden, det havde vist vret det klogeste, her gaaer jeg nu og dvasker Dagene bort, den ene Dag glider ind i den anden, ligesom de vaade Skyer i vort vexlende Climat. Jeg har ikke mere den ungdommelige Energi som eengang ledte og frte mig. See nu har jeg berrt Alt hvad Jonas kunde, om han vilde, have sagt og udfoldet for Dem. Nu maa jeg nok fortlle selv. I dette ieblik var paa mit Vrelse Fru Cerillo og hendes Sster Frken Knudsen ligesaa Broderen Dr Knudsen med Frue. De to sidste havde jeg ikke seet siden 1829 paa et Bal i Bredgade ude hos Dr Colsmanns paa Hospitalet. – Fra Fru Jerichau er kommet Brev fra Rom; hende gaaer det nu godt; hun slger sine Billeder, men lnges efter sin Adolph. Fornyligt mldte Fru Tscherning hende at hun havde lukket sin Mands ine og nu fortalte Lss mig at Fru Jerichau ogsaa lngtes efter at komme hjem og lukke sin Adolphs ine. Af Aviserne har De vel seet at de engelske Dandserinder paa Tivoli ere meget emaniciperte. Prima Donna gav forleden een af Herrerne som hyssede, et godt refigen. Hver Dag er der Sti derude, men det lader ikke til at Directionen jager Madammen vk.–I Dag reiser Hr. Moritz Melchior til London og bliver en 8 a 10 Dage borte. Det var Bestemmelsen at Emil, som nu er Student, skulde have vret med og sat i Pension i Torqui, jeg har meget raadet derfra, dog det har neppe gjort Udslaget. Imidlertid bliver ban her hjemme. Maleren Lund var her igaar fra Viborg og syntes i godt Humeur. Hans Kone kommer paa Tirsdag og bliver her paa Rolighed indtil hun, i September, med Manden drager til Italien. De lykkelige Mennesker! Jeg tager derimod ind over den halsbrkkende Brolgning i Nyhavn til de gamle Sygestuer hvor jeg nu i to Vintre har ligget over. Endelig blev da Clairvoyanten Mdm: Galotten, eller hvad Fruentimmeret hed, bragt til Taushed ved Politiet; man fortller at en Dame, der havde mistet en Sum Penge kom til hende og spurgte om Pengene vare tabte eller stjaalne. Svaret blev at de vare stjaalne og det af Een af Damens egne kjre Veninder, der kom til hende. Det var da skammeligt sagt og her med endte Historien. Vil De nu hjerteligt hilse Deres Mand, hans Brdre og den kjre Jonas Collin, han var ved sit Besg hos mig, hist elskvrdig og deeltagende. Saadanne Mennesker trenger jeg til. De kjre Fru Collin! kommer jo snart til Byen ! skriver De. Gid at jeg da maa vre her; ideligt lnges jeg efter at flyve ud, men flyve med Gigt i alle Lemmer er neppe behageligere end at blive skudt ud af en Kanon og at ligge i vaadt Veir paa et Badested ved Strandvei og Dyrehave er som at vre Kaalorm paa et vaadt Kaalblad, – De sendte mig en Hilsen fra Fru Ness ! vil De takke hende og hilse igjen. Med det tredie Bind af de ved Frhlich illustrerede Eventyr og Historier gaaer det langsomt frem; men vrre er det endnu, at Billederne ere ringere end alle de tidligere; nogle ere saa smaa at man maa bruge Kikkert; Thorvaldsens Musum er givet i Strrelse saa at det kan ligge paa Neglen af min Tommelfinger, lige saa er det med Frihedsttten. Er Billes i Hellebek da hils ! ligesaa Blochs og rsteds.

–Fru Melchior sender Dem de hjerteligste Hilsener; hun er Hjertensgod mod mig, og overbrende i min Sygelighed – men Veiret har ikke hendes Sind og milde ine. Nu er nok Deres ine trt af at lse mere, derfor da Papiret slipper, Lev vel ! Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost