The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

793. Til Henriette Collin. Rolighed den 7. August 1874.

Kjre Fru Collin !

Skaljeg skrive i Dag, eller hellere lade vre? Jeg veed det ikke; men jeg har det slet ikke godt trnger til Sympati, og den har jeg saa ofte fundet hos Dem. Siden jeg kom hjem fra Bregentved, hvor jeg, paa nogen Gigt nr, flte mig saa vel, havde et udmrket Humeur og Reise-Lyst, ja Forvisning om og Tro paa at jeg nu godt kunde ruse alene, har jeg flt mig daarlig paa Rolighed; Veiret er vistnok en Deel Skyld deri; mine Vrelser ere bestemt fugtige, og hele Huset er, som en aaben Vindkasse, D rene staae altid aabne, til Haven, til Stuerne, Gangene, Vinduerne ligesaa og netop i Dag Overjeg Gigten jage i alle Lemmer, saa jeg neppe kan staae eller gaae. Om Natten er det allervxrst. Det piner mig at jeg ved mit Ildebefindende skal plage de hjertens gode Mennesker og jeg beder Dem kjre Fru Collin ! derfor at De heller ikke omtaler hvad jeg her har skrevet i dette Brev. Forresten er jeg kommet til Krfter, var paa bedste Vei til aldeles at fle mig vel, men Veiret og tilstdende rgrelser, Vinden til disse blser, som De veed fra Amerika og nyligt harjeg faaet et lignende Brev som det tidligere, men dette blev mig bragt af den amerikanske Gesandt selv*[I Margin: Jeg har udtalt mig for ham og han skriver derom]) med Anviisning paa en lille Sum den jeg endnu ikke tnker paa at hve! Det er ganske forunderligt hvori min Sygdom mine Sandser vare skjrpede, isr Lugten og Smagen, det samme er endnu Tilfldet og jeg kommer derved tidt i hist piinlig Stilling. Jeg som i den lange Tid jeg holdtes i mine Hospitals stuer i Nyhavn, ikke havde digteriske Tanker, overvldes nu af disse, uden dog at kunne bringe dem paa Papiret, men der er i alle disse Tanker en Bitterhed, en Misfornielse med det Meeste uden om mig, det jeg maaskee ikke har Ret til at see saaledes! Jeg rgrer mig over Verdens Lgn, Falskhed og besparede pyramidale Egoisme! Jeg lider dertil ved min ulykkelige, vidunderlige Hukommelse over Alt hvad man i Fortiden har tilladt sig at byde mig, der vare Mennesker jeg elskede og nu seer jeg aldeles ikke havde Grund dertil. Med Sommerluften her hjemme er det iaar forbi, jeg trnger til Varme, jeg trnger til Ro, derfor skrevjeg til Dr Theodor om hans Raad: han har aldrig holdt af jeg reiste, svarede men overlader Alt til mig selv. Igrunden et lignende fra Hornemann fik jeg id orgaars, han synes at reise til Syden er for langt, og her i Norden raader han heller ikke til at reise. Jo, at tage ind paa Skodsborg, kunde maaskee passe for mig, siger han, men det maa vre varmt godt Veir, ellers er der vaadt i Skoven og usundt for mig. Ja naar faae vi varmt Veir ! maa jeg udbryde.

Kjbenhavn den 8 August 1874 Saalangt kom jeg igaar med min Skrivelse, da paa kom mig en saadan Isnen i alle Lemmer, begge mine Hnder rystede saa at jeg ikke kunde holde Pennen; Fru Melchior lod min Seng opvarme og fik mig i den, jeg laae svnls hele Natten, og havde nogen Feber; det er mig hist piinlig at jeg igjen skal vre syg her ude ! Jeg laae hele denne Formiddag, kom frst op Klokken elleve og har ikke lnger den Kulde som igaar, ikke lnger denne Irritabil[it]et og Bitterhed, som da, men Gigten jager i Albuer, i Kn, i Hlene, verst i mit Hoved og heelt om i min Ryk, det er til at for tvivle over. Jeg vil ikke gjerne tage til Byen, og dog tr jeg ikke ret blive herude. Jonna indbd mig at komme ud til sig, hun skrev derom da jeg var paa Bregentved, men det gaaer nu slet ikke. Baron Henrik har ilde Tanke af Interesse for mig, det har han viist i Aaringer, og jeg veed ikke hvorledes jeg vil stemme overeens med de unge Dttre. Efter alt hvadjeg af Mange, Mange hrer erJanina nok aldeles ikke for mig at omgaaes, det kunde komme [til] huuslige Scener, og Skylden blev jo naturligviis min.

–I Dag vente vi Jonas herud paa Rolighed, han var indbudt her i Torsdags, men skulde til Fru Drevsen.Jeg glder mig til at see ham og nsker at han maa vre rigtig elskvrdig !–Jeg trnger til Nogen at udtale mig for.–Fra Grevinde Frijs modtog jeg igaar Brev, hun meddeelte mig at hendes Sstersn Dinesen, der var Capitain i den franske Armee nu allerede i flere Aar har frt et fuldstndigt Eneboer Liv i Americas Skove og lever der af Jagt, langt fra alle Mennesker. Han fortller i sit sidste Brev til hende at han paa en Tour i det Indre af Landet kom til et eenligt Huus hvor han fandt een eneste Bog. Det var Andersens Eventyr. Og Grevinde Frijs vedbliver: Det lod til som om det havde berrt mange Strenge i hans Indre'ndash;En Digter er han dog ikke een af Jordens Lykkelige! ! ! –Tilvisse!jeg skulde vre det[ ] kunde vre det! Knugedesjeg ikke af Sygdom, tunge Tanker, hvor det var velsignet at de i en hast ! de som Thorvaldsen, eller nu som Avisen mlder, om den gamle Degn paa Frerne, der udtalte sin varme begeistrede Tale til Kongen og da faldt om og dde !–Bliver jeg i dette Aar ikke fuldstndig rask, idet mindste rask som paa Holsteinborg og Bregentved, da bliverjeg det aldrig ! da skal jeg sygne hen, Intet udrette og kun samle Beeskhed i mit Sind. Dette mit Brev er det nok bedst De, efter at have lst det, kaster ind i Ilden, og da ret snart glder mig med nogle venlige Ord. Dog maaskee finder De det ikke Umagen vrd og da vil jeg tro at De har Ret. Hils Deres Mand og hans Brdre ! hils Billes, ligesaa Blochs.

Meget havde jeg at skrive om, Meget at fortlle, men jeg veed at jeg siden fortryder det, fortryder naar jeg til Nogen alt for aabent lukker Hjertet og Tankebogen op.–Igaar vilde Fru Melchior sende Bud efter en Lge, da jo baade Collin og Hornemann ere langt fra Byen, men jeg afvrgede det. Lgerne kunne dog ikke hjlpe. Fru Melchior hilser! Lev vel

Deres gamle syge Ven ! H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter