Du har søgt på: +Hersholt +Collection +Library +of +Congress

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Horace E. Scudder
Sprog: dansk, engelsk.

Bregentved i Danmark

den 24 Juli 1874

Kjære, fortræffelige Ven! Der er allerede hengaaet lang Tid siden De modtog Brev fra mig, men først nu, da det et blevet Sommer og jeg i flere Uger har været paa Landet, føler jeg mig rigtig vel. Jeg er, Gud være lovet, næsten igjen med Sundhed og i mit gode gamle Humeur; med hver Dag kommer jeg til Kræfter. Atten lange Maaneder var jeg, som. De veed meget syg, man tvivlede om at jeg kunde leve, nu er det anderledes! Den friske Skov-Natur; det varme .Solskin og al den Deeltagelse og Pleie, der er blevet forundt mig, har været mig den bedste Medicin. Ved Pintsetid tog jeg, ledsaget af en Ven, thi jeg kunde dengang endnu ikke ret hjelpe mig selv, ud til den grevelige Familie Holstein-Holsteinborg hvis hyggelige gamle Slot ligger omgivet af Skove ved Østersøen ud mod den lille Ø: "Glenø" som De vil erindre. jeg har skrevet en Historie om: "Venø og Glenø". Da jeg kom der var jeg endnu saa svag at jeg kun, med Besvær, kunde stige ned af Trapperne og ud i Haven, men snart fik jeg Kræfter og Mod til vandre alene om i Haven og langs Stranden. Tiden fløi hen hos de ædle, elskelige Mennesker, hvis Gjest jeg var. Nu er jeg nogle Mile derfra paa et af Danmarks rigeste og største Grevskaber, jeg er paa Bregentved hos Familien Grev Moltke, hvor samme Hjerteiag og Deeltagelse ydes mig som paa Holsteinborg; her er jeg vel ikke nær det aabne Hav, men her er en prægtig Park med smaae Indsøer hvor Svaner svømme og hvide Lotus-Blomster voxe i Vandet; her ere uendelige lange Linde-Aleer og et deiligt Flor af blomstrende Roser. Jeg har det fortræffeligt, men i over halvtandet Aar er ingen Digtning af mig bragt paa Papiret; jeg følte ikke Trang der til; tænkte ikke derpaa, tænkte alene paa det store Evigheds Land hvorhen jeg hver Dag ventede at Gud vilde kalde mig. Nu føler jeg igjen Friskhed i mine Lemmer og troer paa, at jeg endnu har nogle Aar at leve i; ja, maaskee forundes mig. i disse at bringe endnu nogle Eventyr og Historier paa Papiret, skeer det, da sender jeg strax til Dem disse mine første, nye Digtninger.

Tak for de tilsendte interessante Maanedskrifter! Tak for den trofaste Deeltagelse og Tanke De yder mig! mine ærede Herrer Udgivere af de samlede Skrifter vil De ogsaa bringe min Hilsen og. Tak, de glemme mig jo ikke med et Par Fri-Exemplarer af mit Livs Eventyr naar snart et nyt Oplag udkommer. Ved disse Herrer og ved Dem, min ædle Ven, har jeg synligt et Tegn paa, at man hinside Havet ogsaa tænke anderledes end tidligere, paa Forfatterens Glæde og Tarv. Jeg har det forresten fortræffeligt i mine sidste Aar! kjender ikke til Savn og har den største Erkjendelse og Deeltagelse i mit Fædreland! Hils Deres unge; elskværdige Frue! glæd mig snart med Brev, en varm Solstraale fra Deres Hjerte og Fædreland. Midt i August er jeg i København.

Deres inderligt hengivne,

HANS CHRISTIAN. ANDERSEN

Tekst fra: Solveig Brunholm