The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juli 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: William Edw. Bloch
Sprog: dansk.

[Kuvert:] Hr Candidat William Bloch,

Store kirkestrde No 1, frste Sal

(Hjrnehuset til Lille Kongensgade) i Kjbenhavn

fra H.C. Andersen

Bregentved 18 Juli 1874

Kjre unge Ven

For et Par Dage siden saae jeg Deres Hr Broder Lgen prsenteret her paa Bregentved som hiere Haand af Egnens hdrede Doctor! iforgaars Aftes fik jeg en ny Glde, et Brev fra Dem, saa foraarsfrisk, saa hjerteligt som naar en ung Digter har Hjertet fuldt at Lyrik og hver Dag Besg af sin Muse, det har De og derfor har De det godt! min Muse besger ikke mig, jeg har en anden hist ubehagelig Indquartering, jeg har Besg af Gigten, der holder Leirvelse i mine mfindtlige kn, Albuer og Fingere. Veiret er ivrigt smukt, Sommersolen varmer helt ind i Skovtykningen, dr sger jeg hen fra de stille Skovser, hvor jeg / gerne gik, men her regjere Svanerne, isr et hist ubehageligt gtepar. Svanefa'er aad ifjor tre af sine Unger og iaar to; Svanemoer knubser ham saa at der falder Fjer af til en hel Svaneham, og mig hvste de begge af, ja nske inderligt, med et godt Vingeslag at knkke mig et Been eller en Arm, uagtet jeg saa yndeligt har skrevet [overstr: baade] ventyr om "Svanereden", "den grimme lling" og "de vilde Svaner". - Fra Morgen til Aften vandrer jeg om og det bekommer mig vel; to Gange har jeg, og det en heel Time, lst ventyr og Historier for Godsets Folk. Jeg bliver herude endnu en Ugestid og kommer da til det gjstfri "Rolighed", hvor jeg haaber en Dag at see Dem med / brune Kinder, straalende ine, dog ikke med Skg, det klder Dem ikke, men med det nye Drama i Lommen, saa faaer jeg da Navnet paa Barnet at vide; jeg skal ikke nvne det fr det bliver indskrevet i Repertoiret og Aviserne melder, hvad Publikum kan vente sig. Deres malende Broder er jo flittig i forbavsende Grad, han forstaaer at male sig Rigdom til, men da han tillige hster stor Bermmelse ville vi glde os. Hils ham, hans Frue og hele hans Udstilling af deilige Brn. Han faer nok ogsaa snart den store Guld-Medaille i denne Skjnheds-Retning. Det lykkelige Menneske! Kald ham det fra mig, naar han engang hnger med Hovedet og faar Pip! Den Lykkelige! / Stor Kunstner, ung Mand og lykkelig Familiefader! Det er nu nok det allerlykkeligste. Hav De nu samme Lykke som han! Han bruger Penselen, De Pennen! Gid at jeg maa blive meget glad ved Deres nye Digtning saa at jeg fra Hjertebunden kan raabe: "Bravo, ung William"! Jeg vil haabe De denne Gang skriver ikke i Compani med andre end Deres Muse. De og Bgh skulle hver gaa deres egen Vei! Landeveien er bred paa Litteraturens Mark, og endnu strre Plads er der naar De hver sge til forskellig Side ind i Skovens Tykning, eller om / De vil, gjennem "store Gade og lille Strde". Overalt er Stof nok.

De maa nu heller ikke tro at det slipper for mig til udfylde et Brev, jeg slutter alene fordi Tjeneren mlder "Posten skal afsted!" Lev hjertelig vel! Hils alle gode Mennesker - hils de andre med!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Siig til Bgh at jeg forleden fik et langt hjerteligt Brev fra Fru Kaulbach; hun sender ham mange Hilsener og inderlig Tak for hvad han "har skrevet over hendes afdde Mand. Det er det Smukkeste og meest Sande der endnu er skrevet over ham!" siger hun og er forundret over at Bgh i saa faaae Timer saa udmrket opfattede og forstod ham. Bgh skal see hendes Brev!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 148-54)