The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juli 1874
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 8de Juli 1874.

Min kjre Ven Andersen!

Havde Deres Brev blot kommet to Dage tidligere, saa havde jeg udfrt den Plan, jeg har gaaet gjemt med hele Foraaret: at besge Dem, naar De va r paa Bregentved. Grev Moltkes har tidt saa venligt bedt mig komme, saa jeg turde stole paa, at jeg var velkommen; og naar De dertil var der, blev jeg dobbelt strkt trukket dertil. Fra Holsteinborg, hvor De altid pleier at betnke mig med Brev, ventede jeg Underretning om, naar De tog til Bregentved, og blev saare forundret ved af Moder at erfare, at De igjen var i Rosenvnget, indtil jeg senere hrte, at Grev Moltkes havde vret ved et Bad. Havde jeg nu, i denne Tid, vidst, at De var p Bregentved, var jeg, som sagt, kommet. Men netop i disse Dage har jeg lovet Moder, som sidder lidt ensom, og som er vemodig ved Mindet om Einar, som dde ifjor i denne Maaneds Begyndelse, at komme lidt ind til hende i Rosenvnget. Jeg tager i morgen (d. 9de) med Morgentoget herfra, standser ved Thurebyholm for at besge Fru Thalbitzer og tager derfra igjen med Aftentoget. Ventede Moder mig ikke saa bestemt Torsdag-Aften, og vidste jeg ikke, at hun vilde blive saa skuffet, naar jeg opsatte og afknappede min Reise, saa tog jeg fra Thalbitzers til Bregentved, stolende paa Grevens og Grevindens Gjstfrihed; men som jeg nu har lagt Planen, maa jeg lade den blive. Maaskee jeg ikke er reist fra Byen, naar De kommer dertil; der er en Mulighed for, at jeg bliver hos Moder til d. 18de Juli, hvis jeg da kan opnaae at faae hende hjem med. Saa seer jeg Dem maaskee derinde, og kan faae talt lidt med Dem, men det bliver desvrre saa kort.

Moder vil ikke reise fra Fader, fr Rigmor kommer tilbage fra Norge og kan vre hos ham indtil Frk. Thorsen kommer hjem. Min Broder Valdemars nstldste Brn, Ellen og Viggo komme hertil Danmark med Rigmor og Astrid, og komme til os efterat have vret en Uge i Byen; saa haaber jeg, at vi kan beholde dem en tre Ugers Tid hos os. I Begyndelsen af deres Ophold tnker jeg, at Moder er herude og kan leve sammen baade med Datter og Snne-Brn. Maaskee kommer Fader senere. Det bliver ret en Familie-Sammenkomst.

De siger, at De kjender saa lidt til den unge Slgt hos os, og veed saa lidt om Gamle, om vort Vinter- og Sommer-Liv. Troer De ikke, min kjre gamle Ven! at det gjr mig selv ondt? jeg vilde netop saa gjerne have, at De skulde kjende Brnene, og jeg veed at mine Brn, som holde af Dem, baade igjennem os og igjennem dem selv, (ikke at tale om deres Beundring for Digteren) vilde have stor Glde af at lre Dem nrmere at kjende, og komme Dem endnu nrmere. Rigmor fler sig altid som Deres "Gud-Datter," og Astrid har altid srlig Lyst til at vise Dem Opmrksomhed. Men vort Vinterliv, ja det er det meest Vanskelige jeg kjender. Vi have langt mere at overkomme end vi formaae; thi ikke blot tage vi Deel i den Selskabelighed, som man maa flge enten heelt eller sletikke; men vi have ogsaa hele min Slgt og gamle Vennekreds, som vi leve med, og jeg veed bedst, hvor umuligt det nsten er, at naae til det Altsammen. Derfor naaer jeg ikke tidt til at besge Dem, min kjre Andersen! som jeg jo dog saa gjerne vil, og jeg kan jo ikke have den store Glde, da De ikke tager ud, at see Dem hos os til Middag. Men troer De ikke at jeg, da jeg hrte at De tog baade til Holsteinborg og Bregentved, (altsaa kunde taale at tage paa La ndet,) har staaet flere Gange i mine smaa Gjste-Vrelser og spurgt mig selv, om de vare saadanne, at jeg turde bede Dem tage tiltakke hos os? men hver gang kom jeg til det bedrvelige Udslag, at de vare for smaae og havde den store Mangel, at de ikke hang sammen, saa De maatte over Gangen for at komme fra Sovekammer til Dagligstue. Boede vi paa Nys, hvor der er Rum og saa mange af de Goder, der flge med en stor Gaard, saa betnkte jeg mig ikke paa at bede Dem komme; men her er desvrre saa snevert, og Vilkaarene jeg kan berede Dem, saa ulig den De kommer fra paa Holsteinborg og Bregentved, at jeg er bange for, De vilde blive misforniet, dersom Deres gode Hjerte og gamle Venskab for os bragte Dem til at give os denne Venskabs-Yttring. Fr sidst i Juli-Maaned er vi ikke Alle samlede, da Rigmor bliver hos Fader. Til den Tid er ogsaa Valdemars Brn her og med dem Taare og Uro. Men ind i August troer jeg nok vi ere ene og samlede, troer De, at De kunde holde det ud hos os? Henrik siger ogsaa, at hvor kjrt det vilde vre ham at see sin gamle Ven, saa fler han strkt, at vores Huus kun lidt svarer til, hvad De er vant til. Nu vil jeg bede Dem tnke herpaa. Det glder mig hjerteligt, at Grev Moltkes har den Fornielse af deres Snner, at de have bestaaet Examen godt. Jeg kan godt lide de trofaste og rlige Ansigter, som de Brn har; og jeg under saadanne gode Forldre, der fre et saa smukt og kjrligt Liv, ret megen Glde af deres Brn. Endnu mere under jeg mit Fdreland at faae flinke Snner, som vil leve for dets Hder og Fremgang; Danmark kan trnge hertil, og de unge Adelige, som have saamange Betingelser for at vre til Nytte og re, fle desvrre ikke altid deres egentlige Kald: at vre de Frste til hver del og stor Daad. Maatte disse unge Mnd, oprundne af en del, jevn og rlig dansk Slgt, hre Kaldet og flge det!

Hils Greven og grevinden hver isr meget, jeg har en rigtig god, gammel Venligheds?Flelse for dem, og jeg har ogsaa mrket, at de er venligsindede mod mig. Naar jeg i morgen er paa Thurebyholm, sender jeg gjennem Luften en Hilsen til Dem og Grev Moltkes. Lev vel, mim kjre Andersen! gid jeg kunde naae til at see Dem lidt jevnligt, og gid vi Alle, Henrik, Brnene og jeg kunde komme paa den kjendte Fod med Dem at De vidste hvor gode Venner De har i os.

Deres uforandrede

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus