The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Rolighed den 24 Juni 1874

Kjre, fortrffelig Ven!

Tak for det hjertelige, velsignede Brev De sendte mig medens jeg var paa Holsteinborg. Der havde jeg det saa uendeligt godt, [overstr: thi] og fornam at jeg med hver Dag gik frem i Sundhed og godt Humeur. Grevinde Holstein var magels god og opmrksom, hvor blev jeg pleiet og hygget om, mit Sind kom deilgit i Ro, Smertene i Leveren og Trykket i Hjertekulen svand, jeg kunde hele Timer gaae allene om i Haven, min eneste Plage var Gigten, den tog rigtignok til, men jeg trstede mig med at / den ikke havde med min egenlige Sygdom at gjre. Tidt knuger det mig i Hnder og Albuer, ligesom i Knene at jeg kunde skrige hit, men det hjlper nu ikke at skrige, jeg lader kun slippe et lille "Av!" Den 14de var det min Bestemmelse at tage fra det velsignede Holsteinborg til Bregentved, hvor Greven og Grevinden netop vare komne hjem fra Deres Badereise, der var skrevet, af Huuslreren, at jeg nu til hver Tid var velkommen og jeg pakekde allerede min Kuffert, da jeg seent paa Aftenen fr Afreisens Dag, fik Brev fra Grev Moltke, at han ndvendigviis / i Terminen maatte ind til Byen, det jeg lngst vidste; han reiste netop den 14de og kom ikke hjem fr den 23de, hans Frue fulgte med, [overstr: intil Byen], men vilde jeg komme og vre der alene med Hovmesteren og Brnene til han selv kom var jeg velkommen, mine Vrelser ventede mig. - Det var jo meget venligt, men jeg fandt det fra min Side ikke i sin Orden at tage derover under disse Forhold og udsatte altsaa indtil videre Besget, da jeg ikke har vret paa Bregentved i over 20 Aar. [overstr: og altsaa nok vil vre] Jeg blev endnu et Par Dage paa det kjre Holsteinborg, tog saa forrige Torsdag herud til Melchiors paa det gjestfri Rolighed, hvor man / strax vare forbausede over mit gode Befindende, min Rrlighed, Livlighed og det gode Humeur, men alt dette har i de sidste Dage sat sig en Deel. Det kolde Veir har jeg ikke kunde taale; her er ogsaa kun halv Landluft og meget By-Liv, Gigten knuger mig srdeles, [overstr: og] jeg sover ikke mere saa godt, er blevet pirrelig igjen. og i Nat har jeg atter fornummet dette Tryk i Hjertekulen, som jeg i flere Uger [overstr: har vret fri for] var fri for. Jeg har igjen strre Tendents til at rgre mig og er saaledes slet ikke forniet med mig selv. I nste Uge er det min Tanke at tage ud til Bregentved, men jeg bliver der neppe lnger / end 8 Dage, det vil da vise sig hvilken Vending Legeme og Sind tager. At god Luft, Ro og Tilfredshed er min bedste Medicin troer jeg paa, men hvor haves den, hvor lever den?

I forgaars maate jeg ind til Byen for at hente i min Bopl nogle Kldningsstykker. Snaart jeg kom derind i mine Stue, havde jeg hele Vinterlivets Fngselstid i Tanke, flte mig uhyggelig og Frken Ballins glade, straalende Ansigt satte mig slet ikke i Humeur. Jeg kom nerveus og rgerlig til Rolighed. See det er Situationen, det er Befindendet. - Jeg tr selv endnu ikke tage Bestemmelse for Resten af Sommeren; jeg har ikke lnger Frygt for at / reise, men heller ikke Trang der til. At vre alene ved et Bad vil neppe omuntre mig, at vre to, bliver mig for dyrt; mine Udgifter voxe dagligt, mine Indtgter blive de samme. I Vinter tnkte jeg kun paa Dd og Begravlese, og dertil har jeg Midler nok, men nu har jeg en Fornemmelse at der endnu er Livskraft i mig, at naar jeg ret i Ro og uforstyrret Tilfredshed kunde tilbringe Sommeren, da kom jeg ganske til Sundhed, om dette har nogen Betydning for Verden. Ja her er et langt Skriftemaal, Klagemaal, kald det hvad De vil, men tag lidt lempeligt paa mig og gld mig snart med den bedste Recept. I Dag har jeg det ikke godt i Humeuret.

[langs kanten:] Hils Deres fortrffelige Kone og alle Brnene. Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 992-97)