The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. juni 1874
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg St. Hansdagsaften 1874.

Kjre, dle Conferentsraad!

Det vilde vre et forgjves Forsg at skildre Dem den Glde De fremdeles beredte Hver isr i min lille Kreds, med den Hver Enkelt betegnende hjertelige Hilsen! Det var naturligviis ogsaa en Fornielse for mig at overbringe den til "Hnse-Regentinden" som formelig gottede sig derved. Hun kan hverken multiplicere eller adere og hendes Sammentlling lyder derfor: 10 Kyllinger paa Pegefingren, saa 16 paa Langemand o. s. v.! Summa summarum staaer desaarsag lidt uklar, og naar saa Een, og saa en Anden nsten hver Dag i denne Tid melder at de have seet "Mikkel" med en af hendes Kyllinger i Munden saa taber Marie Hnsekone nsten selv Mund og Mle og Deres fromme nsker for hende kom rigtignok paa et godt Sted! Men siden jeg har tilladt mig igjen at fre min kjre Ven ned i de huuslige Regioner saa beder jeg Dem modtage medflgende Sigte-eller-Landbrd354 fra Holsteinborg, hvilket jeg beder Dem og Fru Melchior undskylde paa Grund af Deres Smag derfor og da De syntes her at taale dette bedre end alt Andet Brd. Da min Mand ogsaa til Tider nsker heraf saa vedlgger jeg Adressen paa det Sted hvor vi lade et temlig lignende Brd hente i Kjbenhavn og ligesaa Oste-Adressen. Jeg har ikke hrt fra min kjre Charlotte D. B. Deres Bybarn siden hun forlod os; men da var Veiret ret stille; ogsaa hun gldede sig med mig over Deres velsigned kjrlige Brev og kunne i det Hele ikke noksom yttre sin Paaskjnnelse ved at have levet de Dage under samme Tag med Dem og sin Forundring over denne Digtersjls Friskhed, Inderlighed og Alt det Meget vi Alle bede Gud bevare Dem til det sidste! Jeg var lidt upaslig efter Deres Bortrejse og kunne af flere Grunde ikke fr forlade Brnene og Hjemmet men Lngslen drager mig saare strkt til min elskede Mand og jeg vil ikke ret lnge kunne vre i Deres og den kjre Fru Melchiors Nrhed uden at opsge Dem Begge. Jeg haaber da forvist at finde Dem vel og oplivet ved den elskvrdige og interessante Kreds i hvilken De nu daglig bevger Dem. Mon De har bestemt Noget for Reisen til Bregentved? jeg er nemlig saa egennyttig at frygte at Deres Bestemmelse i saa Henseende maaske kom til at krydses med mit Ophold i Staden! men blot De maa fle Dem vel og ved godt Humeur saa er hermed Manges inderlige nske for Dem opfyldt. Hvilken Glde var det for mig at hre at De ikke var blevet meget anstrngt af Reisen pr. Nestved og jeg maatte lee ja det gjorde vi Allesammen! da jeg lste Fru Melchiors venlige Yttringer og at hun ligesom jeg srligt forniede sig over Deres lette, "nsten flotte Gang" og Bevgelse. Da Vinden iaftes frte fra Gaarden, saa opfordrede jeg Folkene til at bygge et Stillads og brnde Blus af paa Marken ved Hulveien (der hvor Hestene stode forleden) og saa fik de bagefter en Bolle Punsch. Vi kjrte Tour i 2 Vogne; Else kjrte mig og min lille Stump havde jeg paa Skjdet. Vi holdt stille udenfor Gaarden, gik op paa Banken ved Blussene hvor alle Folk vare samlede og hvorfra man saae en heel Deel strke Blus lyse smukt tilveirs mod den mrkere Aftenhimmel. Vi

gldede os ved Solnedgang, fordi den "trak Vand" men desvrre! dette bebudede kun Storm, ingen Regn. Jeg synes man burde ligesaagodt som der holdes Hstprdiken, oplfte Menighedens samlede Forbn om Alt, hvad der endnu kan forhindre Misvxt! Ja saare alvorlige, nsten truende synes Tiderne i mange Retninger. Det var ikke kjnt af Godseier Bladet: Dagens Nyheder at beskylde min Mand for Perfidie og Underfundighed for at vadske Estrup reen355 thi Estrup veed jo allerbedst at det ikke er sandt.

Fra min kjre Sster Wanda modtog jeg et saare lykkeligt Brev! hun er Gud saa taknemlig for denne sidste lille Sn356, og paa Borreby havde jeg ogsaa den Glde at see Lucia rigtig lykkelig over sin sde lille Dreng! Tak for Alt kjre dle Ven bringes Dem herved med hjertelige Hilsen fra Brnene og de Andre og Deres inderlig altid taknemlig hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus