The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. december 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Torsdag d: 19de Decbr. [1839]

Frend alt Andet, maae jeg bringe Dem min Tak, fordi De vil sende mig Deres Bog min kjre Broder Andersen, jeg glder mig saa uhyre til den, de Titler De i Deres foregaaende Brev gav mig, love i mine Tanker saa meget at jeg ret er begjrlig efter Bogen, det er saa deiligt at jeg slet ikke kjender den, den skal vre min Juleglde. Fr Mandag Formiddag faaer jeg den ikke, Ageposten kommer gjerne seent Sndag Aften, og vore Boghandlere ere ikke expedite til at udpakke deres Bogpakker, jeg vil frst selv lse den, saa skal Fader have den, og saa skal den lses hjt Juleaften her hjemme, vi have det hemmelige Haab at Louise kommer her ud til denne Aften, saa vi dog endnu engang i dette Liv kunne blive Alle samlede, gid hun dog maae komme, det bliver maaskee sidste Gang ! Den kjre Fader har dog havt nogle taalelige Dage, nu er det desvrre igjen mindre godt, men vi paaskjnne dog saa inderligt enhver lille Lindring og enhver kort Bedring giver dog ogsaa lidt Krfter. Jeg bragte ham Deres snlige Hilsen, forelste ham Deres hjertelige deeltagende Ord, de bevgede ham og han bad mig hilse og takke Dem ret meget , Deres Deeltagelse virkede velgjrende paa Moder og os Alle, ikke mindst paa Ssteren, o, De er min gode Broder Andersen, som jeg ret holder af ! De er for vrigt et forskrkkeligt Phantasi-Menneske, hvor kan De dog falde paa den Idee, at De skulde angribes af Faders smertelige Sygdom ! Lgerne ere enige i at Fader har tildraget sig sit Onde i den strnge Vinter vi for et Par Aar siden havde, ved for sin Alder at gaae alt for tynt kldt, han tnkte ikke derpaa den kjre Fader, han var jo altid rask og frs sielden eller aldrig, hvad der skal kunde frembringe denne Sygdom er at drikke mange hidsende Ting, i saa Henseende kan da ingen have vret maadeligere end Fader, som i enhver anden; den simpleste Fde var ham altid den kjreste! Tak for den udfrlige Beskrivelse over Aftenbesget hos Dronningen, det har ret interesseret mig, jeg kan godt tnke mig at det har vret en behagelig Aften, og det isr fordi, das Geschmeis ikke var tilstede, kongelige Personer ere jo i Almindelighed elskvrdigst naar de ere ene og vor nuvrende Konge og hans Dronning ere dog virkelig begge i hj Grad elskvrdige, eller kunne i det mindste vre det. Jeg kan godt tnke mig at de Steder, De angiver isr maae have tiltalt Deres Tilhrere. Det er dog i Grunden en interessant Tid for jeblikket; men jeg kan ogsaa forestille mig at den idelige Snakken frem og tilbage over de samme Gjenstande der vist i Hovedstaden finder Sted let kan blive trttende, blot de ikke snakke saa meget at de blive slve til at handle, det er rigtignok store Fordringer der gjres til vor nuvrende Konge469 . Lehmann og hans Slng forekommer sig vist selv saa kraftige og store og det er dog saa let at fordre, det tnke de ikke paa, hvis Kongen gjorde Lehm. til frste Minister blev han maaskee den ivrigste Aristocrat. Endskjndt det jo bestandig er den samme store Sorg og Glde der ideligt bliver varieret i de forskillige Adresser, kan jeg dog ikke uden Interesse lse dem, ja forleden Morgen da jeg i den berlingske Tidende lste Kongens Svar til vore fyenske Afsendinger470 , blev jeg ganske begeistret for ham og saa glad stemt, at jeg da jeg jeblikket efter gik ned til Brnene, gjerne kunne have raabt til ethvert bekjendt Ansigt jeg mdte: "Saa raab dog Vivat for Christian d. 8de". Nu kaste Kjbenhavnerne deres varme Beundring og Kjrlighed paa Kongen, vi Fyenboer gav Prinds Christian den, det fler han idet mindste for jeblikket. Jeg har talt saa lnge herom; men De veed nok at vor Familie altid har vret Prinds Christiansk sindet, vi have ikke havt Grund til andet. De sprger hvordan mine Forldre toge Kongens Dd, den bevgede dem, og et Par Gange naar Faders Blik er falden paa Kongens Buste ere Taarene komne ham i jnene; men han grder jo nsten over alt. Den stakkels Enkedronning siger da ikke et Menneske et trstende Ord. Tak for de to smukke Afskrifter af de Billeder der ikke kommer i Deres Bog, hvor det dog er Skade at de maae udelades, jeg finder isr det sidste saa deiligt, ja det er ubeskriveligt smukt, Deres Beskrivelse giver dette Billede paa Forgjngelighed et saa gribende og dog henrivende Lys, saa man fler at idet mindste den Pensel der har malt det maae vre uddelig. Kjre Andersen, hvor jeg glder mig til Deres Bog!

Fredag. Jeg vilde have sendt Dem dette Brev til Juleaften, det vilde have gldet mig at tnke, at De ved Modtagelsen af det maaskee havde sendt Tanken til vor lille Kreds til Deres Kjre her i Hjemmet; men nu veed jeg ikke hvor det skal sge Dem, De tilbringe maaskee Juleaften paa Nysse471 , og jeg synes dog ogsaa at jeg saa gjerne vilde tale med Dem om Deres Bog; men saa faaer De frst dette Brev Torsdag i nste Uge. "Hvad vil De helst at jeg skal gjre?" vilde jeg saa gjerne sprge; men De kan jo ikke hre det! Det fornjede mig saa meget at De havde husket at beskrive mig Deres Stemning og Tilstand den 3die Decbr., det interesserede mig rigtignok langt mere end Herzes foregaaende472 . Sig Andersen sagde Fader da jeg forelste ham det, at ligesom han har flt mine legemlige Smerter med mig, saaledes kan jeg med ham fle Nedstemtheden af hans skuffede Forvntning ! Det er jo deiligt at Fremstillingen af Mulatten er saa hldig, ja jeg kan tnke mig at Fr. Heiberg maae vre en yndig sielfuld Cicilie, siger Holst sin Monolog lige saa smukt - det er dog forunderligt med Nielsen ! Endskjndt hvad jeg har seet af ham har egentlig ikke tiltalt mig srdeles, hans smukke Organ bestikker ! Jeg har seet ham give Ryges Rolle i Palnatoke473 , det var saa kraftlst Tante Jane har jeg efter hendes Hjemkomst endnu ikke talt der ventede hende Sorg og ngstelse i Hjemmet, Oncle har efter Reisen halvt et Anfald af sin Hovedsvimmel og er bleven aarladt; men var dog igjen saavel at han kunde mde sin Kone i Nyborg og forberede hende paa at Tante Ida474 ogsaa var bleven syg, hun har vret overordentlig haardt angreben; men er dog nu lidt i Bedring. Caroline der er den eneste Ubundne har vret derude nogle Dage for at pleie hende til Ssteren kom hjem. Caro. fortalte mig at Tante Jane havde [syntes] saa overordentlig godt om Deres Mulat, hun er saa livl[ig] har vist ret udtalt sig derover under Lsningen. Horr[atios] og Cecilies Monologer har isr tiltalt hende. Lille Flo[ra Thom]sen475 , der i Forldrenes Fravrelse jvnligt har gjstet os [bragte] mig Onsdag Aften Deres lille Brev, det var smukt af Dem at De vilde benytte Leiligheden, men det var dog ikke mere end jeg havde ventet, derfor bad jeg ogsaa Flora, da hun om Formiddagen var hos os, hvis hendes Forldre havde Brev med, da at bringe mig det. Det var vist et smukt Brev fra Fredericke Bremer, hvordan mon dette vil forekomme Dem ovenpaa, jeg glemmer ogsaa ganske Digteren for Broderen, og giver Dem mit ensformige upoetiske Hverdagsliv, og De siger dog at De glder Dem ved mine Breve, det er venligt af Dem, jeg sidder her i Stuen hvor de Alle tale i Mundene paa hinanden saa jeg ikke kan samle en fornuftig Tanke. "Stundom fven vaken drmmer jag!"476 kjender De denne Arie, den er saa yndig, jeg drmmer ogsaa undertiden vaagen idet mindste beskylde Sstrene mig derfor; men mine Drmme ere saa flygtige, jeg kan ikke fastholde dem, ikke give Dem disse Drmme og de vilde maaskee heller ikke interessere Dem. I Aften kan jeg slet ikke skrive, jeg har stryget fra 2 til 7, og saa er jeg altid saa gjennemtrt og angreben at jeg ikke kan tnke, hvor det dog er usselt at Aanden skal vre saa afhngig af Legemet; men jeg har ogsaa brugt mig selv formeget i denne Uge, jeg har foruden mine Timer maattet jage med nogle Arbeider for Brnene og mig selv til Julen, og har i de sidste 8 Dage ikke maattet skrive mindre end 10 Smaavers til Andres Juleforringer, et Stambogstykke og en Asylsang, det kjeder og trtter mig, naar jeg blot havde Kraft til at sige Nej; men det har jeg ikke ! Mon De skulde have bestemt Dem til at tilbringe Julen paa Nysse. Helligdagene ere jo hyggelige paa Landet; men man er somoftest paa denne Aarstid fngslet til Stuen, hvordan passer det med Andersen? Om den nyssske Nattergal Frk. Schwarzen end slaaer nok saa smukt, (og siden Theatret er lukket savner De vistnok Musik) saa vil De dog savne Vandet, og de grnne Trer, en smuk Vinterhimmel er der jo rigtignok, hvis vi ikke faae Regn og Taage, og en interessant Omgivelse det er jo ogsaa godt.

Sndag. Ageposten kommer vist seent i Aften jeg faaer ikke Deres Bog fr jeg sender dette bort. Skulde jeg lade det ligge til Onsdag? saa er De maaskee reist, saa kigger min Aand, og mit Brev ikke Juleaften ind af Deres Dr! Naar De igjen skriver, saa fortl mig hvor, og hvordan De har tilbragt den ! Louise er her, er det ikke deiligt ! Med Fader er det igjen meget slemt ! Ja De maae nok sige min trofast udholdende Moder. Gud hvor hun er velsignet. Min kjre Broder Andersen, gid noget af den Lykke maae sge Dem, der som det lader har forladt os. Gid De ret maae faae en lys Juel og et gldeligt Nytaar, Sundhed og Konstnerhld, ja alle de gode Ting som mit Hjerte nsker Dem. Alle her hjemme hilse Dem hjerteligt gjennem Ssteren. Tante A? skriver rigtignok ikke; men mindes Dem med Godhed, jeg har forelst hende Deres sidste Brev og skal hilse. Skriv mig nu ret snart til. I Morgen faaer jeg jo Deres Bog, Tak, Tak, i mit nste Brev skriver jeg om den. Levvel !

Jette.

Mandag Morgen. Ageposten kom frst tidlig paa Morgenstunden jeg vaagnede derved! Mon den bringer min Bog tnkte jeg. Jeg drmte i Nat at jeg alt havde den, lste i den; den var trykt med saadanne forunderlige Typer; men det forekom mig (hvad nu ingen Nd har) at den var saa tr og langtrukken som om den kunde vre af Herz. Men Gud, er den af Andersen maatte jeg hvert jeblik udraabe !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost