The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 10. december 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 10 December [1839].

Det var ssterligt af Dem, De skrev saa snart! I Lverdags, efter Opfrelsen af Kammeraterne, var jeg sagt til at vre hos vor nuvrende Konge og Dronning. Det var nu ikke saa rart, at jeg skulde lse mit Stykke, efter at de have seet et godt Stykke, ypperligt udfre, derved maatte mit tabe betydeligt. Jeg blev frt ind i hans Vrelse, ventede der lidt, og de kom da fra Comedie og undskyldte nydeligt for min Venten, hvorpaa jeg frtes op i Caroline Amalies Vrelse, hvor et lille rundt Theebord var dkket, Prindsen tog Plads i Sophaen lige for Caroline Amalie i [en] anden, ogsaa ved Bordet, og man bad mig sidde ned i Lnestolen ved Siden. Jeg blev forestillet for Prinds Bentheim452 , Frken Waltersdorf453 skjnkede Thee, vi talede om Theater og Litteratur; efter at Theen var taget bort lstes Mulatten, Scenen i frste Act hvor Cecilie og Horatio tale om Paris, samt i sidste Act Historien om Hesten454 , syntes at behage meest. Da Stykket var lst spiiste vi skaaret Smrrebrd og Kage, drak Viin og talte om Gutzkow455 og om Marmier, hvilken sidste Caroline Amalie sagde mig var her, han havde havt Audients samme Dag. Hun sagde nu at hun tog Deel i mit Stykkes Skjbne forestaaende Tirsdag, at hun vilde see det og da jeg brd op, fulgte Prindsen mig til Dren og yttrede at naar jeg havde igjen et nyt Arbeide vilde det glde dem at hre mig forelse det. Jeg fandt mig saa hyggelig og vel i deres Kreds og det var over Midnat da jeg kom hjem. Nste Dag var der Prve paa mit Stykke og om Mandagen General Prve, der gik glimrende; den eneste, som ikke synes mig at give sin Rolle godt men det er mellem os er Nielsen; ja Paleme, bliver reent til Nul. Fru Heiberg456 sagde Replikken i tredie Act, hvor hun er ene og taler om sin opvaagnende Flelse, saa mesterligt, at Alle der vare tilstede bleve henrevne; hun kom derpaa ned i Parquettet til mig, spurgte om jeg var tilfreds og var hist elskelig. Mad: Nielsen457er ganske fuldendt458. Holst fortrffelig og Udstyrelsen er nu meget god. Jeg har mdt en Beredvillighed, en Hyldest, der nsten synes for stor. Om Natten sov jeg lidt febersyg og havde Anelse om Kongens Dd, thi om Aftenen, da jeg var hos Collins, og der talte om Prven, sagde den gamle Collin, gid at Stykket maa gaae rundt, at ikke Kongen der, han er meget daarlig ! "O, saa der han vist inat eller imorgen, naar Stykket begynder!" udbrd jeg. I Dagningen var jeg oppe, saae fra mine Vinduer, Maskinkarlene bre de nye Palmetrer Palemes Hytter, Eleonores Seng og Markeds Boutikker ind paa Theatret; Placaten var slaaet op, Folk stod udenfor, da kom den ene efter den anden: Kongen er dd Klokken halv 9. Jeg havde vret i en Spnding og blev nu mere angrebet, men Dagen efter var jeg slv, mat og syg, nu er det bedre. De vil vide hvorledes Resten af Tirsdagen gik; jeg var da om Middagen hos Collins, hvor der var stor Bedrvelse, thi Kongen var personlig elsket der, dog beklagede de ogsaa mig, og ikke et Menneske mdte jeg den Dag der talte til mig, uden at man ved at nvne Kongens Dd beklagede mig; endnu taler man til mig derom, der var en almindelig Interesse for at see Mulatten, der er i stort og godt Rygte her i Byen; mueligt venter man for meget. Aftenen tilbragte jeg i Studenterforeningen, hvor de Alle condolerede mig. Nu er her grueligt trist, jeg savner Theatret, dog lnge varer det ei; ja det [er] endogsaa forbausende snart Lystigheden begynder. Kongens Begravelse er bestemt til den 10 Januar, det vil sige, om Kisterne kunne blive istand, og alt den 13 Januar aabnes Theatret igjen, rimeligviis med Mulatten. Altsaa om fire Uger. Der er med Indstuderinger imidlertid ingen Standsning; hver Dag er Prver, saaledes ves paa Operaen: Bryggeren i Preston459 og paa Bedstefader Guerin460 . Nsten Alle, selv Tjenestepiger gaae i Sorg og man fortller at igaar blev to Damer insulterede i Dronningens Tvrgade, Pbelen rev deres rde Hatte af Hovedet paa dem. Her tales meget derom, og nsten Enhver man ser er i dyb Sorg, jeg har faaet nye sorte Klder, sorte Handsker og Flor om Hatten, Moden er imidlertid hrer jeg i Dag, for fiffige Herrer fiint Klde om Hatten og hvide Halstrklder med sort Kant. Hos Collins, hvor de hre til anden Classe, ere de nu meget i Sorg. Karreeterne ere overtrukne, ingen Orgler spilles. Nei, hvor her er trist ! Igaar reiste Marmier til Paris, han besgte mig og sagde at min Biographie havde vakt Opmrksomhed i Paris, og at han vilde overstte noget af mig; hans opsagte Kjreste Marie ehlenschlger, saae han slet ikke, det lod til at han endnu tnkte smukt paa hende. Heiberg var han vred paa, da han vidste at han vilde skrive en ond Kritik over hans "nordiske Litteratur'&461 , ja, sagde han, "skriver han mod mig for hundred, skal jeg skrive mod ham for 3000 ! H. er en Poet, som er i Mode hos de Danske, men er ubetydelig for Europa, dem interesserer ehlenschlger og, tilfiede han galant, Monsieur Andersen!" Han holder meget af mig, den kjre Marmier, men desvrre, hans Bog er nok temmelig svag ! Men jeg skriver saa meget om mig selv ! Deres Fader ligger mig dog i dette ieblik, ligesaa nr paa Hjertet, jeg tnker saa tidt paa ham, lider med ham, at jeg faaer en Flelse, som om jeg skulde lide, som ham, ja kan bilde mig det ind, og spurgte endogsaa min Lge, forleden om jeg ikke var u[d]seet allerede til at lide saaledes; jeg veed ikke, men hans langvarige Liden, synes mig saa tantalisk, at jeg af Frygt for samme Skjbne, fler en Drift, som Mllet der af Skrk for Lyset flyver i det, at jeg nsker, o, var jeg dog midt deri jeg vilde at disse Qvaler skulde ende ! Hils ham fra mig ! hils ham som det var en Sn eller en yngre Broder! Deres gode, kjre Moder! Gud give hende Sundhed og Styrke ! hvorledes tage de begge Kongens Dd? Deres Tante maa de ogsaa hjerteligt hilse, jeg talte med Procurator Hansen om hende og hendes Affaire og han gjorte mig meget tydeligt jeg ikke havde tnkt over. Gid hun faae megen Glde af Christian og en rolig Fremtid. Deres Tante har jeg talt med i Theatret og i Dag har jeg lovet, jeg troer det er for hende, at lse Mulatten hos Fru Heynen462 , det er Klokken 12; aligevel foretrkker jeg, at sende dette Brev med Posten, saa kommer det lidt hurtigere. Tak for det lille Brev i Fru Lesses Epistel ! De nskede i et af Deres [Breve] at jeg, naar jeg skrev, gav Dem en Afskrift endnu af et Billede i "Billedbog uden Billeder", det vil jeg. Bogen kan blive en dansk "1000 og een Aften", men jeg vil frst see hvad Virkning den gjr og derfor udkommer kun en lille Bog med 20 Aftener, omtrent halv 3die Ark, den er alt under Trykken, to Aftener, som hrer til de bedre har jeg maattet udslette, da jeg frygtede at disse kunde af Mngden betragtes, som sigtede de paa een eller anden Maade til Kongens Dd, det er nu slet ikke Tilfldet, som hver rolig Lser indseer, men jeg vil dog helst undgaae Sligt, de gjemmes nu til et flgende Bind, jeg vil afskrive Dem disse. Det er egentlig den frste og den sextende Aften. Hr nu til ! "Der langveis borte", sagde Maanen, "liger et Slot stort og prgtigt, med Marmorbilleder i Muren og prgtige Tpper paa de brede Trapper og Gange. Jeg seilede hen over Tagets Kuppel, saae ind i de store Sale; der var en forunderlig Travlhed; jeg speidede efter Aarsagen og fandt et Sovekammer, der laae Frsten paa sin Sotteseng, prgtige Flielsgardiner med tunge Guldqvaster hang om Leiet, rundt om stode Hoffolkene og flere Lger; der var saa stille, thi Frsten sov, sagde de; men Frsten sov ikke ! jeg saae, hvad de ikke kunde see; midt i den prgtige Seng, paa Brystet af den blege Konge, sad Dden selv, Knokkelmanden, med den blinkende Guldkrone paa sit Hoved og holdt sine spidse Fingre fast paa Kongens ine, imens han fortalte ham Eventyr, frygtelige Eventyr fra Kongens eget Liv, og der var saa stille i Vrelset, at ikke et Ord gik tabt; og der stod Blod og Sveddraaber paa Kongens Pande men jeg fli bort over Bjergene !" Det fortalte Maanen, og jeg tegnede Billedet, en Digter vilde gjre det bedre og Tonekunstneren kunde give det Farver, brndende Farver, der gik til Marv og Been, som de i Eventyret Dden fortalte Kongen." Dette blev allerfrst skrevet, men vilde, som De seer, slet ikke passe sig at komme ud, det maa ligge! Det efterflgende mene Alle jeg godt kunde give nu, men jeg har en Flelse, som siger nei, og saa kommer det ei. Hr nu! "Imellem sorte Granskove, nr Roxens melankolske Bredder ligger den gamle Kloster Kirke Vreta; min Straale gleed gjennem Gitteret ind i den rummelige Hvlving, hvor Kongerne blunde i store Steenkister, over dem prange, som Billedet paa jordisk Herlighed, en Kongekrone, men den er gjort af Tr, malet og forgyldt, den holdes fast ved en Trpind, spiget ind i Muren, Ormen har gjennemgnavet det forgyldte Tr, dderkoppen spundet sit Nt fra Kronen til Kisten, det er et Srgeflag, skjrt, som Sorgen hos de Ddelige. Hvor stille de blunde ! O, jeg mindes dem saa godt ! jeg mindes det kjkke Smiil om Lben, der udtalte Glde eller Kummer, saa mgtigt, saa afgjrende! Naar Dampskibet, som en Trolddoms Snekke seiler op over Bjergene her, kommer stundom en Fremmet, han besger Gravene, sprger om Navnene og de klinge glemte og dde; han seer paa de ormstukne Kroner, smiler, og er han et ret fromt Gemyt, da er der Veemod i hans Smiil. Blunder i Dde! Maanen mindes Eder, Maanen kysser i Natten med sin kolde Straale Eders stille Kongerige, som Fyrretres-Kronen hnger over!"

Det lille Hefte vil nu indeholde saa vidt jeg kan huske, thi Manuscriptet er hos Bogtrykkeren, flgende, udmal Dem nu selv Maleriet. Hinduepigen. Den lille Pige og Hnen. Min Rose fra Prstegaardens Have. Et Theater. Digterne paa Upsals Hie. En Landevei ved Skoven. Den gamle Jomfru. Pompej i Maaneskin. Venedig. En ny Kjole og Hat; Brnene og Storken. Polichinel. Den udpebne Skuespiller. En Redacteurs Stue. En Bryllups Nat. En grnlandsk Sommernat. Ingen Maaneskin. Aarets 12 Maaneder i Vignetter. See det er omtrent Indholdet, saa at De seer Bogen bliver meget lille.

Jeg vilde have skrevet hele dette Papir ud, men Tiden er ei dertil, Klokken er slaaet fire, jeg skal ud til Meddag, jeg har lst hos Fru Oldenborg. Hels hjemme alle vore Kjre, skriv mig snart til. Idag har jeg faaet Indbydelse at besge og blive nogen Tid hos min Boghandler i Braunsweig, men jeg komrner ikke! Hvert Billled kommer der ud mod et Kobber.

Lev vel

ihast H. C. Andersen Broderen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus