752. Til E. Collin. Kjøbenhavn den 1ste Nov 1873.
Kjære Ven !
Nu er det tretten Maaneder siden jeg blev syg; man siger nok at jeg nu har det bedre ! jeg troer det ikke. Meer og meer klares det for mig at jeg ikke kommer mig, men hvor længe jeg skal holde ud her, ja det veed kun Gud. Jeg føler mig saa forfærdelig alene og mine Tanker blive mere og mere sygelige. Kom snart til mig[.] De er Een af de faae Venner som jeg oplives ved, enten jeg taler sygt eller sundt. I de sidste Dage harjeg ret været lidende, jeg har ikke Lyst til at komme ud, ikke Lyst til nogen Virksomhed, jeg gad sove og saaledes gaae nu Timer og Dage. Det er urimeligt at jeg saaledes klynker og klager. Tilgiv Deres syge Ven
H. C.Andersen.
E.S.
Deres Kone har jeg ikke seet i mange Dage. Viggo ligger jo? Hvorledes lider og lever han?
