The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. november 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Sndagmorgen den 17 Nov 1839.

Kjre Hr. Bournonville!

Efter en lille Kamp med min Forfngelighed og den Frygt at blive udleet, en Tanke jeg beder Dem tilgive mig, da den vist er feil, flger jeg min Trang til at skrive Dem til. Hvorfor ere vi egentligt Uvenner? - Ls taalmodig igjennem hvad jeg har at sige, thi naturligviis, troer jeg mig, at vre saa temmelig fri for Skyld. De har i den senere Tid mdt mig med en Kulde, jeg ikke indsaae Grunden til, og da vi sidste Gang talte sammen, tog De et Par ubetydelig Bemrkninger, af mig saa ilde op at De udtrykkede Dem, lidt for ukjrligt. Jeg har lnge tnkt over Grunden og kan ikke finde Andet, end at den lille Petrine dandsede i mit Spg: den Usynlige paa Sprog, De veed dog selv at jeg var villig til at forandre det, men det blev da ikke tilladt. Denne Deres Vrede, den kan jo vre ganske indbildt hos mig, gjorte mig igjen lidt rgerlig, og saaledes var jeg maaskee lettere til at blive stdt over vor sidste Samtale, end det ellers var blevet Tilfldet. Jeg troer ikke jeg har Uret, men viser De mig jeg har den, da vil jeg see at forsvare mig eller bede om Undskyldning. Det er mig piinligt at staae paa spndt Fod med en Kunstner jeg agter og som saa tidt har viist sig venlig sindet mod mig.

For Een af mine Venner yttrede De fornyelig, at De ei havde med at componeret Dandsen til Mulatten, eller at De ikke vidste noget derom; dette er, dersom jeg ikke har misforstaaet ham, ikke ganske saa, thi De har lovet mig bestemt at arangere Dandsen og Markedet. Da Musikken ikke er sendt tilbage fra Dem maa jeg troe, De opfylder Deres Lfte, men selvom De nu af een eller anden Grund ikke kan, da forstaae mig ret, dette Brev er aldeles ikke skrevet for at overtale Dem der til, det er alene for at bringe Alt i det gode, gamle Forhold med os, som det gjr mig ondt i den senere Tid at synes forstyrret. Jeg har her fulgt min bedre Flelse, Deres lede Dem igjen! Dog i ethvert Tilflde bliver jeg som fr Een af de, som meest erkjender Deres Genie og Virksomhed.

En venlig Hilsen til Deres Kone, Svigerinde og Brnene!

venskabeligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Sndagmorgen den 17 Nov 1839.

Kjre Hr. Bournonville!

Efter en lille Kamp med min Forfngelighed og den Frygt at blive udleet, en Tanke jeg beder Dem tilgive mig, da den vist er feil, flger jeg min Trang til at skrive Dem til. Hvorfor ere vi egentligt Uvenner? - Ls taalmodig igjennem hvad jeg har at sige, thi naturligviis, troer jeg mig, at vre saa temmelig fri for Skyld. De har i den senere Tid mdt mig med en Kulde, jeg ikke indsaae Grunden til, og da vi sidste Gang talte sammen, tog De et Par ubetydelig Bemrkninger, af mig saa ilde op at De udtrykkede Dem, lidt for ukjrligt. Jeg har lnge tnkt over Grunden og kan ikke finde Andet, end at den lille Petrine dandsede i mit Spg: den Usynlige paa Sprog, De veed dog selv at jeg var villig til at forandre det, men det blev da ikke tilladt. Denne Deres Vrede, den kan jo vre ganske indbildt hos mig, gjorte mig igjen lidt rgerlig, og saaledes var jeg maaskee lettere til at blive stdt over vor sidste Samtale, end det ellers var blevet Tilfldet. Jeg troer ikke jeg har Uret, men viser De mig jeg har den, da vil jeg see at forsvare mig eller bede om Undskyldning. Det er mig piinligt at staae paa spndt Fod med en Kunstner jeg agter og som saa tidt har viist sig venlig sindet mod mig.

For Een af mine Venner yttrede De fornyelig, at De ei havde med at componeret Dandsen til Mulatten, eller at De ikke vidste noget derom; dette er, dersom jeg ikke har misforstaaet ham, ikke ganske saa, thi De har lovet mig bestemt at arangere Dandsen og Markedet. Da Musikken ikke er sendt tilbage fra Dem maa jeg troe, De opfylder Deres Lfte, men selvom De nu af een eller anden Grund ikke kan, da forstaae mig ret, dette Brev er aldeles ikke skrevet for at overtale Dem der til, det er alene for at bringe Alt i det gode, gamle Forhold med os, som det gjr mig ondt i den senere Tid at synes forstyrret. Jeg har her fulgt min bedre Flelse, Deres lede Dem igjen! Dog i ethvert Tilflde bliver jeg som fr Een af de, som meest erkjender Deres Genie og Virksomhed.

En venlig Hilsen til Deres Kone, Svigerinde og Brnene!

venskabeligst

H. C. Andersen

[Udskrift:]

Hr. Dandsedirecteur og Balletmester Bournonville

Borgergade 181 i Kjbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 7-8)