748. Til E. Collin. Kjøbenhavn den 3 Oct
1873. Kjære Ven ! Tilgiv, at jeg, lige i det De er kommet til Byen, plager Dem. For en halv
Timestid siden, nu i Mørkningen, da jeg efter en slem Sliimhoste sad og leed af Hjertebanken, mældte Pigen at der udenfor var "en Herre med en Dreng", saaledes forstod jeg det og troede at det var en Reisende, som jeg da ikke gjerne vilde vise bort i hvor ilde jeg befandt mig, det var ogsaa en Reisende, men ikke med en Dreng, men med "et Brev". Det var en nær Slægtning af min gamle Skolelærer Welhaven, i Odense, en Nordmand, jeg aldrig har seet før, eller hørt om; han vilde laane I0 Rdlr men han fik dem ikke, da jeg endnu aldrig har faaet igjen Penge jeg har laant ud, senest mistede jeg saaledes 25 Rdlr. Manden syntes mig ikke saae ud til at affærdige med 1 Rdlr, blev jeg noget befippet, det var mig i mit Befindende ikke mueligt at indlade mig [i] en Samtalemed ham og jeg sagde da at i min Sygdom havde jeg overladt alle mine Sager til Etatsraad Collin, og ham maatte han tale med, da jeg slet ikke havde Kræfter til det og ikke saaledes kunde indlade mig paa at laane Penge, ud til en Mand jeg slet ikke kjendte eller vidste Besked om. Nu kommer han vist til Dem, jeg vilde ikke gjerne affærdige ham uden videre før jeg vidste om hans Slægtskab med Digteren Velhaven, dernæst om under hvilke Forhold han er her nede. I0 Rdlr kan jeg nok laane ham, naar jeg har Vished om at faae dem igjen, men forære dem bort har jeg tilvisse ikke Raad til*[I Margen udfor*: altsaa faaer han dem ikke]. Jeg er skuffet saa tidt, oftere end De troer. De sagde engang jeg maatte i et saadan Tvivlens Øieblik sende Vedkommende til Dem. Vil De see paa Manden og høre ham. Vær rigtig venlig og mild mod den Stakkel men mere end een eller to Rdlr kan jeg ikke give og det kun naar De synes her bør jeg det. Lev vel ! Deres hengivne H.C. Andersen.
