The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. november 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredag d: 9de Novbr. 1839.

Tak for Deres Eventyr gode Andersen og for de medflgende Linier, jeg modtog begge i Mandags Aftes paa Sengen hvori en Forkjlelsesfeber har holdt mig nogle Dage, jeg har som altid vret heftigt angreben; men er nu paa lidt Mathed nr igjen rask, saa rask, at jeg alt idag har besrget mine Timer. Kjre Andersen, De har ladet mig vente lnge efter at hre lidt fra Dem, og jeg besvarede dog saa jeblikkeligt Deres foregaaende Brev af 25de Septbr. Ifjor Vinter var det anderledes, da fik jeg Brev saasnart jeg havde skrevet, det var saa deiligt ! "Ja bi til jeg skriver ! " har jeg sagt hver Gang til mig selv naar Posten intet har bragt mig; men ngstelig det har jeg slet ikke vret, dog jo mod Slutningen en lille Smule; men ogsaa kun en ganske lille Smule ! See nu har jeg skjndt, skal vi nu vre gode Venner igjen? Det kommer an paa Dem ! Moder vil selv takke Dem for Deres venlige Epistel, og i et lille Indlg besvare den. Jeg vilde gjerne spge lidt med Dem idag, for dog engang igjen at vre lidt munter; men den daglige Jammer om mig, gjr at jeg reent glemmer det, og Deres Brev, disse faae udjagede Linier, der ideligt modsige hinanden, hvordan skal jeg besvare dem - Hvad kan jeg sige. Og dog vilde jeg saa gjerne sige noget der kunde fortjene at De kalder mig: "Deres gode Sster Jette". De kan intet kjrere Navn give mig, og jeg vil bede Gud skjnke mig Kraft til ret at vre det i Aand og Sandhed ! Jeg er meget begjrlig efter Deres ny Bog, og vil lse den med den hjeste Interesse. Alt hvad De skriver mig om den siger mig at den baade vil tiltale Phantasien og Hjertet og tror De ikke nok, at Ssteren har saa meget af begge Dele at hun kan flge med, vil De indestaae for den Frste? saa svarer jeg for det sidste. Jeg har i dette ieblik en saa ubeskrivelig Lyst til at hre Deres nye Bog, at jeg gjerne gav min hele Riigdom, ja selv noget af hvad der i mit Eje er mig kjrest, for iaften at vre hos Fr Lsse, og der hre Dem forelse noget af Deres Billedbog, dog, De forlod os maaskee og gik i Theateret, til Jfr. Rs Concert429eller i Herr og Mad. Bs Soireer430 . Jeg havde reent glemt at De, som De jo skriver er en fuldkommen Dandy, og en Modeherre comme il faut svigter ikke Sligt, for en Ssters Skyld ! Saa lad os da tale om Deres nye Frakke! Hvilken Skrdder har syet den - hvilken Farve har den - Hvormeget har Alen af Tjet kostet osv. osv. Den siger De jo interesserer Dem af Alt meest. Hvilke Damer finder Dem smukkest i den nye Frakke, og hvem ere de nydeligste blandt disse Damer? Kjre Andersen troer De virkelig, at en eneste af de Damer der kjnder Dem nyere, og hvis Interesse og Godhed De stter Priis paa, tnker paa Udstopningen i Frakken naar de veed at der slaaer et godt og trofast Hjerte under den - Vil De at Folk skal glemme Digteren for Dandyen, Mennesket for Frakken? De kan tro det naar jeg siger det, en Sster smigrer ikke, De har et interessant og aandfuldt Ansigt, er det ikke langt mere end at vre smuk, isr for en Herre; men naar jeg siger Dem, at De i mine jne er smuk, saa maae De igjen ikke glemme at Ssteren maaskee med Forkjrlighed seer paa de Trk der ere hende kjre ! Jeg taler saa aabent til Dem er De vred derfor? Tro for al Ting ikke at jeg har villet moralisere, jeg er selv ofte lidt forfngelig, hvis jeg var smuk vilde jeg maaskee ikke vre det ! Jeg har lst Deres Eventyr paany med megen Fornjelse, jeg veed ikke hvilket af dem jeg skal foretrkke, Storkene ere allerkjreste; men den flyvende Kuffert er saa vittig, hvad der isr har moret mig er den Yttring at man mrker paa en Bog at den er af en Dame, ved den Reenlighed der gaaer igjennem den431 skriver jeg nogensinde en Bog mere som jeg dog neppe tror, vil jeg ikke som i Tante Anna, hnge Gardiner op i den, eller endnu mindre som Frederikke Brmer, lave Mad! De tnker maaskee, fordi jeg ikke forstaaer det, fy saa satirisk maae De ikke vre ! Jeg har saa lnge ikke skrevet, da jeg begyndte mit Brev syentes jeg at jeg havde et uendeligt Stof, tusende Ting at sladdre med Broderen om, og nu siger jeg dog slet ikke det jeg vilde sige. Paradisets Have er saa poetisk og smuk; men da jeg igjen lste det, forekom det mig som om det ikke ret egnede sig for Barnet, det modsiger imidlertid mine smaae Elever, det er det allersmukkeste forsikkre de, det samme sige de paa Guldensteen, da Grevinde B sidst var her var hun selv hos Milo for at kjbe Eventyrene der altid har behaget hende srdeles. Dedicationen til Fr. Heiberg er jo nydelig432 hvad sagde hun dertil? Blandt de vrige Smaavers i Moders Brev syentes jeg bedst om det til Christian Winther433 . Jeg vil dennegang intet fortlle Dem fra Hjemmet, Moder vil vistnok i hendes Brev sige Dem hvor mrkt og srgeligt Alt er, og det vil ikke opmuntre Dem at hre det gjentaget. Jeg har da lst Hauchs: En polsk Familie og den har behaget mig meget, to Dage efter nynnede jeg bestandig Frihedssangen. Noch ist Polen nicht verloren ! forekom mig i de Dage som den smukkeste af alle Sange. Det forekommer mig som om Hauch som Forfatter er ldre og alvorligere end De; men langtfra saa genialsk, der er et indere Soelskin over hvad De skriver som Hauch mangler, det er som om jeg saae det hele i Maanebelysning, meget er skrevet med Begeistring, og dog er der noget mat og koldt, jeg kan ikke sige hvori det ligger men jeg fler det. Pater Vincens og Starosten, synes mig ere ypperligt skildrede og vedligeholdte, saavel som den ynkelige Casimir, dette Menneske der hverken er sit Fdreneland, sin Hustrue, ja ikke engang sin Utroskab fuldkommen tro har desvrre vist mange Brdre i Virkeligheden, og er som greben ud af Livet, med Damerne er jeg mindre tilfreds. Leontine interessere ikke ret som Heltinde, endskjndt hun maaskee er rigtig skildret, hun er ikke Fruentimmer nok, om jeg var Herre veed jeg vist at jeg aldrig kunde forelske mig i hende; der er Alexandre, men hun stiller sig selv for lavt til at hun kan staae hjt hos Andre, ikke engang hendes Troskab er interessant fordi den har en saa ussel Gjenstand. Jeg haaber at Emilies Afskyelighed er overdreven; men jeg veed det ikke. Hvad der i hele Bogen har tiltalt mig meest er Pater Vincens Ungdomshistorie, den bevgede mig forunderligt, kun kan jeg ikke begribe hvor det var muligt at Antonie saaledes kunde tage Feil af Forfatteren til Digtene, jeg synes det er unaturligt. Tror De ikke at Pater Vincens som ung har havt nogle Trk af Antonio , Antonie derimod er ikke nr saa elskvrdig som Flamine . Interesserer Deres nye Bog Dem ligesaameget som Improvisatoren da De skrev den? Paa Mandag reiser Oldenborg og hans Kone til Kjbh. hvor han bliver 14 Dage, hun noget lnger, jeg haaber hun faaer Mulatten at see da skal hun ret fortlle mig naar hun kommer hjem. Jeg har jo endnu ikke lyknsket Dem til Deres Held med: den Usynlige seer De De har Lykken med Dem, vilde jeg sige naar det ikke klang som en Fornrmelse; men naar jeg skal vre ganske rlig, saa har den Usynlige behaget mig mindst af Alt hvad jeg kjender af Dem; men jeg antager at det ligger i min egen Mangel paa at opfatte det Comiske hvortil jeg mangler en Sands. De fortjener jo ret Penge i dette Aar, De kunde blive en lille Nabob om De ikke reiste saa meget, 800 til 1000 Daler forekommer mig som en stor Sum saaledes paa eengang; men for et offentligt Menneske er det maaskee ikke halv saa meget som det vilde vre for een af os Andre, De vil anvende Deres Penge til en Reise over Middelhavet til Constantinopel, for at see ny Mennesker som De maae elske, for ret at fle Dem fremmet, ja det Sidste vil De vistnok opnaae, det Frste o ja, naar disse flygtige Venskabsforbindelser man stifter paa Reiser kan tilfredsstille ens Flelse, saa kan man vel opnaae denne Kjrlighed, Hjemmet vil imidlertid igjen blive Dem noget fremmed; men dog ikke i den Grad at De ikke som efter Tilbagekomsten fra Italien, med hele Deres Siel vil lnges ud igjen.

Jeg har narret mig selv i Begyndelsen af mit Brev bestandig opsat at omtale denne Reise som jeg ikke kan tnke mig uden ngstelse og Smerte; men det er jo noget der ikke kan komme i Betragtning. Gud velsigne Dem da, og gid den maae skjnke Dem den Tilfredsstillelse De venter, naar De gjenseer Hjemmet vil vistnok meget vre forandret isr i vor lille Kreds; men desvrre neppe til det bedre, o, jeg tr ikke tnke een Dag fremad, Gud give dog Julen var overstaaet, den har i de sidste 5 Aar kun bragt vor Familie Sorg og ngstelse. Fra Tante Thea der, frst for en 14 Dage?siden har forladt os, skal jeg hilse Dem ret meget det var en smertelig Afsked mellem hende og Fader, det nstsidste Indtryk hun medbragte fra Danmark, var hendes Ungdomsvenindes Mad. Krgers pludselige Dd434 , et Tab der i hj Grad har smertet os Alle, hvad der i den senere Tid ogsaa har bedrvet mig er Efterretningen om min kjre Hanne Selmers overordentlige Svaghed, hun har Alt hvad hendes Hjerte kan nske; men hendes svage Helbred gjr at hun desuagtet aldrig kan fle sig lykkelig, thi der kan dog vist ingen bittrere Flelse gives end den Selverkjendelse ikke at kunde vre i sit Hjem hvad hun saa gjrne vilde vre, ikke med sin bedste Villie at kunde gjre en Mand fuldkommen lykkelig som hun elsker og som gjr Alt for hende, thi hvilken Hyggelighed kan der tnkes i et Hjem hvor Konen nsten altid er syg. Dog jeg seer ikke hvor jeg kommer paa denne Gjenstand, der jo aldeles ingen Interesse kan have for Dem der kjender Hanne saa lidt. Lad os tale om Deres Billedbog, om den gamle Jfr.[s] Liigkiste med de lbske Heste for; naar skal jeg dog faae denne Episode at lse, og den som kommer i Aftenbladet ! Levvel min kjre Broder, skriv snart , husk at Deres Breve i denne Tid udgjre min eneste Glde, en Glde som De kan gjre

Deres Sster Jette.

Levvel ! O, jeg vilde gjerne see Dem i den nye Frakke.

.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.