The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Erik Lassen Oksen
Sprog: dansk.

Chur den 8 Juli 1873.

Kjre unge Ven!

Paa Glion blev jeg da i tre Uger, gik saa til Genf hvor vor Landsmand Jules Jurgensen som der har en smuk Villa, indbd mig; derfra over Fribourg hvor det magelse Orgelspil henrykkede mig, naaede jeg Bern; tilbragte der et Par Dage og havde ret en fornielig, festlig Middag hos min Lge, den bermte Dr Dor, der havde samlet en Kreds af Venner om mig; saa gik Farten til Interlaken og til det mgtige Vandfald Giessbach som jeg to Aftener efter hinanden saae i magisk Belysning, det er et heelt Feerie [Feerige], en Baggrund for Shakspears Alfeverden. Med egen Vogn foer jeg over Brnig til Luzern og derfra til Brunnen hvor jeg modtog Deres og Webers kjrkomne Breve! hjertelig Tak! Bgh og jeg blev her hele 10 Dage ved den vexlende, urolige Vierwaldstaterse [d]et ved Wilhelm Tell meest historiske Sted i Schweitz; vi besgte Alt[d]orf hvor Tells Figur-Statue staaer, netop der hvor han skjd blet af Snnens Hoved. Over Zrichersen gik nu Reisen til Ragatz med Underverdenens mgtige Hule, hvor Vandet, nsten koghedt, sprudler ud af Fjeldet. Det er nu i Dag otte Dage siden vi naaede Chur og i den Mellemtid har jeg med Bgh gjort en stor anstrngende Reise, som jeg ganske godt har holdt ud; jeg vilde fre ham over Alperne, lade ham faae et lille Indkig i Italien; vi lagde Veien over Splgen og naaede ogsaa ned til den italienske Stad Chiavena, men Varmen, nu i Juli, var der ganske infernalsk, det var nsten ikke mueligt at trde ud i Solskinnet; imidlertid vilde vi dog til Comersen og blive en Dag eller to der paa Bellagio. Vi kjrte, men i Sumpegnen ned mod Collico blev vor stakkels Hest overfaldet af store giftige Fluer, vist i tusindviis, det arme Dyr blev rasende, steilede, slog ud, snurrede rundt, smed sig. Bgh slap frst af Vognen, derpaa kom Kudsken og endelig, med Nd og Neppe, jeg. Hesten tog nu Fart tilbage med Vognen og Bgh og jeg maatte i den ildhede Sol, uden at finde et eneste Tres Skygge gaae paa vore Been tilbage til Chiavena, hvor jeg saa godt som kogt, dryppende af Vand, laae flere Timer paa Sengen i et halv mrkt Vrelse. Der kunde have hndet en stor Ulykke men Gud vilde det bedre. Dagen derpaa fandt jeg det raadeligst igjen at komme op i Bjergene, vi lagde da Veien over Engadin-Dalen, kom til St Moritz hvor Ministeren Krieger, Advokat Brock og flere Danske ere, vi sgte dem forgjves og kom nu over Samaden i Dag tilbage til Chur. Ved den lille By Bergun i Graubunden, overraskedes vi ved at mde en Bekjendt hjemme fra, han kom spadserende med to smaa Drenge, det var Gjanelli fra Kongens Ny torv, vi bleve gjensidig overraskede glade. Bergun er hans Fdeby. Vil De nu hjertelig hilse Weber, jeg skriver om ikke lang Tid til ham [Brev], naar jeg nogenlunde kan mlde ham min Ankomst til Fredericia, hvor jeg glder mig til at vi mdes. Hils Hr Wied og Frue; bring Fru melchior vedlagte lille Skrivels eog tnk venlig paa

Deres hengivne H. C. Andersen.

[I Margin pa 4. side:] Nicolai Bgh sender Hilsen!

Tekst fra: Helge Topse-Jensen