The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. september 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 5 Sept 1839.

I denne Eftermiddag fik jeg Deres Brev, der i det det kom mig i Hnder gjorte mig glad, men da jeg lste og lste, saae ret Deres ssterlige Sind og skuffede Venten efter Brev fra mig gjorte det mig ganske kjed af mig selv. "Men har hun ikke faaet et Slags Epistel fra Nys", tnkte jeg, "i Jomf: Salomons Brev skrev jeg". Frst da jeg kom om paa sidste Side saae jeg at dette Brev da endelig var indtruffet. Jeg griber nu strax Pennen og havde alt gjort det, uden Paamindelse; men efter at have skrevet derude laae jeg bestandig paa Indreisen og vilde derfor ikke skrive derfra, da alle Breve gaae over Kjbenhavn til Fyen. Tak for det smukke Sindelag, den Godhed, som kun en Sster kan fle for Broderen, en saadan lyser der fra hver Linie. De skal nu hre mit Digterliv siden vi sidst vare sammen. Jeg tog til Kjbenhavn, slet ikke til Sor379 , thi da jeg med Deligensen om Aftenen kom til Slagelse, og havde sovet der, paakom mig en saadan Skrk for at blive 3 1/2 Dag i Sor, selv hos kjre Venner, at jeg lod mig indskrive lige til Kjbenhavn, og var der om Aftenen. Her drev jeg nu om i 10 lange, varme Dage, gik til Condittor, gjorte Vesitter, sprang i Vandet og kjedede mig, arbeide kunde jeg slet ikke, nu kom Indbydelse fra Fru Stampe, og efter denne, endnu et Brev, da besluttede jeg mig til at tage derud og har moret mig. Over fjorten Dage levede jeg der i den smukke Natur. Thorvaldsen var meget flittig380 , arbeidede fra 8 om Morgenen til 5 1/2 om Middagen, jeg bestilte Intet, jeg gik om Formiddagen i den nrliggende Skov ved Stranden og dog det har jeg jo fortalt Dem i Mamsellens Brev, jeg vil altsaa holde mig til den sidste Uge, som var den interessanteste. Vi vare en Dag paa "Grevens Vnge", hvor Contesse Danneskjold, gift med Grev Holk, boer381 ; det er en Slags Forpagterbolig, men som den for Louis XIV i Versaille; Alt smaat men fyrsteligt, her gjorte jeg Bekjendtskab med den Danneskjoldske Familie og blev indbudt til en stor Dine paa Gisselfeldt hvor Prinds Christian og Caroline Amalie skulde mdes382 . Da vi om Natten kjrte hjem, bad Baronessen mig skrive en lille Sang vi kunde synge, jeg lavede den mens vi kjrte og Klokken 10 nste Dag fli Joqeien med den til Gisselfeldt. Festen her var ganske allerkjreste, og fr Taffelet underholdt Prindsessen sig meget naadig med mig, nu gik vi i Haven der var glimrende oplyst med brogede Lamper, paa Sen brndte Navnetrk og Lamper i Festons paa Baadene. I en lille Pavillon drak Prindsen og Prindsessen Thee og udenfor sang vi Alle min Vise ( De kan faae den hos Thomsen i Portefeulen paa Sndag383 , til Gjengjld kan De fortlle ham hvad jeg her skriver om Stadsen og ret hilse ham og Frue). Enhver havde forberedt sig paa at Sangen skulde gaae godt og derfor lrt anden Stemme, nu sang de Alle kun anden Stemme det var skrkkeligt. Prindsen traadte derpaa frem med Prindsessen ved Haanden og bragte den danneskjoldske Familie sin hjertelige Tak, med en Apostroph til Digteren, hvem de da begge mere, end fortjent var, takkede. Rundt om stod en uhyre Vrimmel af Folket, komne fra Ringsted, Nestved og Kjge. Da de kongelige havde takket mig strmmede der fra de Andre en Roes over denne ubetydelige Sang, langt mere, end selv Mulatten har indbragt. "Hvilken Idee! ! !" "Ja Hr Andersen har altid kun glimrende Ideer!" Paa Nyse havde jeg en Dag klippet af et stort Karduuspapir, hvad De vist kjender, "en Sol" og paa hver skrevet et lille Vers, hvis Udtryk just ikke vare saa srdeles veiede, den gjorte Lykke der og Baronessen tog den derfor, mig uafvidende med til Gisselfelde hvor hun forrede den til Grevinde Danneskjold; jeg gik nu i Haven efter min Vise var afsjunget, da kommer den engelske Danneskjold384 og siger til mig Prindsen vil tale med Dem. Jeg gik ind i Pavillonen, hvor kun Prindsen, hun og de fornemste Damer sad, Prindssessen holdt i Haanden min Sol og spurgte hvorledes man legede med den, jeg svarede at det var et Spg beregnet for Familien paa Nys og aldeles ikke noget der kunde tage sig ud i denne Kreds. Hun pegede nu paa en Straale og bad mig lse, jeg gjorte det stille, kun med inene, og der stod: "Det er reent forbandet, Du tr ikke gaae i Vandet og jeg skulde mene, Du var een af de Rene!" "Det [er] meget uskyldigt !" sagde jeg, "men dog neppe passende her at oplse, De tillader derfor jeg lgger det bort!" jeg kastede det da i et Vindue. Nu bad hun mig sige en Replik af Mulatten og jeg gav hende den om Hesten385 og tilbd hende i Kjbenhavn at lse hele Stykket, hun takkede meget elskeligt og sagde "at hun vilde tillade sig at sende Bud, og dersom jeg da ikke var u[d]buden, haabede hun at see mig." Hun bad mig derpaa tage Plads ved Bordet hos sig og vi talte vist en halv Time sammen om Thorvaldsens Frise, Fru Heibergs Hals etc. Nu kom Grev Moltke fra Bregentved386 , prsenterede mig for sin Frue til hos dem nste Dag at tage Deel i Festen og Dinen paa Bregentved. Der kom vi da i Lverdags og saae et prgtigt Fyrvrk brnde af, det skal have kostet 300 Rdlr., efter Bordet var Dands og da Thorvaldsen og jeg havde bestemt Sndagmorgen at tage med Dagvognen fra Rnnedekro, hvor vi ville overnatte, tilbd Greven os at overnatte hos sig; nste Morgen befordrede han os meget elegant til Kjge, hvor Thorvaldsen, Lieutenanten Carl Stampe387 , og jeg skillingede sammen til en lukt Vogn og i denne rullede vi til Byen hvor vi indtraf Klokken 6. Igaar Aftes efter at alle Sagerne vare bragte til Slottet kjrte Thorvaldsen igjen ud til Nysse og vi fik ham til at tage med Deligensen og ikke med Dagvognen. See saaledes er Tiden gaaet. I Mandags saae jeg frste Act af Parykmageren388 , men fik nok, da jeg gjerne vil hre Sang i et Syngestykke. Jomf. Fjeldsted389 gjorte stor Lykke med Cachucha, men det var daarligt, aldeles ikke som Jomf. Grahn, den lille Petrine gjr det langt bedre, Fjeldsted viiste slet ikke det Characteristiske, hverken det Sandselige, som Fany Elsler390 giver, eller den spanske Majestt, som Taglioni gav. Hos Grahn saae man dog en Mellem-Slags. Derimod havde jeg en sand Nydelse ved den engelske Madam Bishops Consert391 , det er en Sangerinde, som man ikke hrer dem her til Lands. Hvad Betty Salomonsen angaaer, da troer jeg ikke hun har det saaledes, som hun har drmt sig det, men jeg troer hun har meget godt af den Skole hun er i, hun syntes mig ogsaa langt naturligere, end fr; ivrigt er hun altfor svagelig til at vre ude og mindst kan hun vre det i et saa bevgeligt Huus som det paa Nys, hun seer ellers der mange interessante Mennesker og det er jo "enstorbehagelighed" . At hun havde et lille Horn i Siden paa mig da jeg kom mrkede jeg nok, hun har det vist ogsaa endnu, men behandler det med Klogskab. Dem talte hun ret kjrligt om og jeg sender her hendes Hilsen. Baronen synes at vre det bedste Hoved paa Gaarden han siger mange trffende Sandheder, der ere hist ubehagelige for dem de angaaer, men morer det vrige Publicum. Jeg havde en Scene med Baronessen hvori jeg sagde hende haarde Sandheder og fra det ieblik gik det meget ypperligt. Jeg troer ogsaa at jeg mere har vundet Kredsen derude iaar, end ifjor. Thorvaldsen fortalte mig om Byron, at da denne bekjendte Statue blev gjort392 , sad Byron og talte meget livligt og muntert, men saasnart Thorvaldsen begyndte paa sit Arbeide, trak Byron et melancholsk Ansigt. De maa ikke forandre Deres Ansigt, sagde Th, saaledes er ikke naturligt ! jo det er min Natur svarede B. Thorvaldsen gjorte imidlertid Statuen frdig, Alle fandt den liig, men B saae paa den og rystede med Hovedet; "Den seer ikke ulykkelig ud!" Det skulde nu vre saa ulykkeligt ! tilfiede Thorvaldsen i Fortllingen for os. Fru Heiberg ventes hjem i denne Maaned og har ved Badet lrt 3 Roller, een i Overskous Lystspil, een i La Camaraderi og Cecilie i Mulatten. Jomf. Andersen spiller i denne Tid Fru Heibergs Roller, paa Mandag skal hun give Dronningen paa sexten Aar393. I nste Uge vil Rdhetten blive opfrt, den lille Jomfru Berg giver Tittelrollen394;. Men jeg taler kun om Alt uden omkring mig, og dog er, medens jeg skriver, min Tanke i Deres Stue, hos de kjrlige Sstre, den gode Moder og den lidende Fader. Forels ham mit Brev, lg saa megen Mildhed og Venskab i Ordene der udtaler min Hilsen, saa meget De kan. Fortl ham at Liebe i denne Tid er lagt ind paa Hospitalet for at forberede sig til Operationen, som han venter Alt af, han er ogsaa meget lidende, lidende, som Deres Fader, men Lgerne give ham meget Haab. Hagen der brak Benet har lidt skrkkeligt, han er savet og skaaret, igaar Aftes dde han395 og vistnok i sin bedste Tid, thi altid fr betragtede man ham som en tom Nar, nu har den mandige Udholdenhed han viiste i sin Lidelse vakt Alles Beundring. Drevsens er kommet hjem, dog Fru Drevsen frygter jeg er ikke bedre. De have truffet flere Venner af Andersens Muse og det har gldet dem, isr over et Mde paa Rhinen, det var Komponisten Mendelsohn Bartholdy, da han hrte de vare danske spurgte han dem strax om de kjendte Forfatteren til Nur ein Geiger. Han elskede mig hit og Ingeborg og Louise sagde da at jeg var dem saa godt, som en Broder, Drevsen maatte vise ham min Haandskrift og min Blouse, som han havde med. Bring Deres Sster Thea min broderlige Lyknskning ! naar hun skriver "Ftter Frederik" til, da haaber jeg hun deler den og sender ham den halve, den kan gaae for en Heel. De maa ogsaa ret kjrligt trykke Louise i Haanden til Velkomst, fra mig, samt bede hende bringe min Compliment til Fru Grevinden. Dersom De ret begreb hvor kjrt et Brev fra Dem, altid er mig, saa skrev De mig nu til med det allerfrste. I dette ieblik faaer jeg et Brev fra Fru Bgel, om jeg iaar, som altid vil benytte Lverdagen i hendes Loge, det er rigtignok at give Bager Brn Hvedebrd. Gid jeg kunde overdrage denne Plads til Ssteren. Der var endnu en Mngde jeg skulde skrive om; det er en kjedelig Fornemmelse at maatte, for Papirets Skyld, holde op med et Brev, i det man ikke har sagt Halvparten af hvad man vil sige. Hels den fortrffelige Tante og alle Sstrene ret meget, men isr Faderen og Moderen fra Deres trofast, hengivne A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus