The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

Brunnen ved Vierwaldsttersen den 20 Juni 1873

Kjre, fortrffelig Ven!

Indtil i Dag har jeg udsat det med at skrive til Dem; jeg vilde have min egen bestemte Opfattelse af mit Befindende, tale med Dem om Fremgang eller Stillestaaen i min Sygdom. Paa Glion blev jeg i tre Uger og det var isr efter de frste otte Dage jeg flte en mrkelig Bedring, Slimhosten forsvandt og hver Dag, rigtignok med Besvr, gik jeg lngere og lngere Toure, men saa slog Veiret om, vaade, tunge Skyer hang ned om Bjergene, her blev koldt, jeg maatte fyre i Kaminen og da Veiene drev med Vand blev Morgenpromenaden ogsaa kortere, jeg syntes at blive staaende i min Bedring, Bgh var rigtignok af en modsat Mening, isr da min gamle Livlighed kom igjen. Pintstemorgen forlod vi det deilige Glion, hvor alle Hotellets Gjester kendte mine Skrifter og viste mig Opmrksomhed og Deeltagelse. / Hver Sndag havde jeg den Glde at see hos os den unge Carl Melchior der er i Pension i Vevay; een af de sidste Dage kom ogsaa Hr Israel melchior med sin unge Datter og vi havde jevnligt flere Besg, saaledes Byfogeden fra Hobro: Christiansen med Kone og Datter, ligesaa Dr. Leerbk med Kone (forrige Fru Jrgensen fra Silkeborg) og to voxne Dttre. Fra Glion gik jeg med Bgh til Genf hvor Jules Jrgensen havde indbudt os og vi tilbragte her fire smukke solvarme Dage. Solskin trnge jeg til i Andens og i Legems Verdenen, jeg flte mig forfrisket og styrket og da jeg kom til Bern var Dr Dor srdeles tilfreds med mig! sagde at det var foregaaet en stor Forandring med mig, min Hudfarve og Puls var fortrffelig, mine ine klare, han mente at jeg havde dog endnu stor Trthed i Lemmerne, og vedblev at forskrkkes let ved enhver uventet Larm. En behagelig Middag og Aften tilbragte jeg hos Dr Dor der havde samlet en Kreds af mine Venner, imellem dise var den begiske Gesandts Sn, en fdt Castonier fra Kjbenhavn), jeg blev anmodet om at lse og frste Gang i henved 3/4 Aaar lste jeg og det hele to af mine Eventyr, men jeg blev rigtignok saa trt deraf at jeg strax / efter maatte kjre hjem. Dors Brn overrakte mig en Laurbrkrands og vare alle med Deres Moder, Dagen derpaa i Banegaarden og bragte mig Alperoser ved Afreisen. "Dagbladet" faaer jeg dagligt sendt; eet Nummer modtog jeg nu i Interlaken hvori stod et kort referat om et Besg en Amerikaner har aflagt hos mig i Kjbenhavn og han lader mig fortlle og tale som jeg aldrig har kunnet fortlle og tale om Keisere og Konger. Jeg skal have vret sammen i Schweitz med Napoleon!!! og hans Moder jeg skal have vret hos Keiseren af Rusland og seet ham lege med sine Brn, jeg som aldrig har seet disse Mennesker, han lader mig udtale min Mening om flere Keisere og Kongers Begravelser og Lgn er det Hele, jeg har ikke sagt et Ord, mindes aldeles ikke et saadant Besg og dog lader Mennesket mig sidde opfyldt af Betagelse over Napoleons Dd og ved denne komme alle mine Udtalelser; men om husker ret var jeg jo syg da Napoleon dde, tog ikke mod Besg og da har jo ikke engang Mennesket talt med mig. Jeg blev i min nerveuse Tilstand aldeles betaget, ja overvldet, kom til at ryste og var aldeles / overvldet af al den Lgn! jeg veed Intet der saaledes har betaget mig, men det maa vel ligge i mit Befindende jeg som allerede var paa Veien til at komme mig godt, sank nsten tilbage i min vrste Betagelse under hvilken De saae mig og kom til mig. Jeg syntes jeg maatte blive gal! hvad kunde der ikke skrives og siges om mig hvad kunde der ikke lgges mig i Munden og hjelpels stod jeg mod saadanne Lgne. Jeg skrev strax til Bille [Brev], som den af mine Venner der bedst i en saadan Sag kunde raade mig hvad jeg havde at gjre og fra ham fik jeg i Dag, for en Timestid siden, et hjerteligt Brev hvori han raader mig at lee af det Hele, forsikkrer at ikke et Menneske i Danmark troer at jeg har sagt Noget af al den Snak, og at den ingen Erklring er vrd, behver ikke hjemme og i Amerika reflecteres ikke over Sligt. Det har allerede bragt Sindet i nogen Ligevgt, men jeg har i flere Dage vret meget forstemt og sygelig.

Nu vil jeg see til at dette kan fordunste og tale om smaa Svagheder i Legemet, / De glder mig maaskee dog med Brev, og skriver De snart da sendes Brevene til Brunnen poste restante. Ringormen paa Benet har generet mig en Deel, men er nu ved eget Lgemiddel fastende Spyt, nsten forsvundet efter at have taget strre Omrids. Mine Negle plage mig, isr de to paa Tommelfingrene, de blive mere ogmere tynde og revne halvveis ned mod Roden; de to nrmeste Fingre have samme Negle-Svaghed med ikke lille nerveus Smerte; hernst maa jeg ogsaa tale om, at jeg i de senere Aar har seet enkelte gule Pletter i Huden ned af Benene, der er aldeles ikke Udslet, men see ud som hvad man kalder Modermrker, jeg har aldrig talt til nogen Lge herom, men nu efter min Sygdom vise sig flere og flere, som Kaffestnk op ad Benene, ja enkelte paa Laarene; de smerte ikke, staae de ikke i Forbindelse med min Leversygdom? Og nu har jeg aandelig / og legemlig kldt mig af for dem her i Brev, siig nu om jeg skal udstrkke Tiden her i Schweitz eller hvilken Sundhedsvei hjemad De tnker Dem bedst. Jeg gaar nu saa langt som fra Vesterport til Kongens Nytorv, men gaaer Veien opad maa jeg hvile mange Gange. Op til Giesbach maatte jeg lade mig bre, men ned ad gik jeg rask tilfods. Jeg bliver ogsaa strax stiv i Benene naar jeg har kjrt en halv Timestid, kan neppe stylte paa Dem. Lg alt dette sammen og siig saa hvad De faaer ud af Deres gamle Ven og den lnge saa kaldte "evig unge Digter?" Hils Deres Frue, Brnene, alle kjre og skriv snart.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Bgh hilser hjerteligt!

til

Professor Dr: E. Hornemann

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 975-80)