The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 30. august 1839
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Lrdag d. 30te August 1839.

Siden den 21de Juli har jeg ikke hrt et Ord fra Broderen, og idag skrive vi den sidste August, ikke en Tddel fra Siellands Grund i fem Uger som hver have havt fire Postdage, det er netop tyve Gange at jeg forgjves har ventet Brev, jeg har gjort over tusinde Gisninger over Grunden til denne Tavshed. Andersen har ikke faaet vort Brev der gik til Nyborg har jeg tnkt, umuligt, saa maae han have glemt at sprge derefter, dog med Posten pleier jo sligt ikke at gaae galt ! Digteren holder ikke af Brevskrivning om Efteraaret har jeg fr bemrket, han samler da Stof til et nyt Arbeide, hvoraf hans Aand er saa ganske opfyldt, at han ingen Tid har for Vennerne, umuligt har jeg igjen tnkt, skulde der ikke kunne afknappes blot et Kvarter fra en Visit eller fra en Lysttour, for at underrette sig om fravrende Kjres Befindende og sige dem et venligt Ord til Trst eller Opmuntring. Andersens Flelse bliver, (saavel som min egen) saa let saaret, skulde jeg, eller nogen af os, ved en eller anden uoverlagt Yttring have fornrmet eller bedrvet ham, har jeg tnkt, jeg har ikke kunnet opdage det, tror det heller ikke, vi ere Dem jo Alle saa hengivne! Det er Ligegyldighed har jeg tnkt, det er Sygdom, det er en dansk Comtesse Bark eller Lind har faaet Embede, og. Det er en ny Opdragelsescur, jeg skal ved Ligegyldighed hlbredes for min Iilsindethed, mine smaae Fruentimmerluner; men det har altid hrt til min Natur, for for Alvor at blive syg naar jeg blev taget i Kur jeg er alt for gammel til at opdrages, mine Venner, maae tage mig som jeg er, og gjre de det ere de ovenikjbet venlige og overbrende imod mig, o saa vil jeg gjre mig al mulig Umage for at aflgge mine Feil, jeg vil gjre det af Kjerlighed til dem skal jeg ved Ligegyldighed opdrages dertil lrer jeg det aldrig ! Naar jeg har vret rigtig god har jeg tnkt, Andersen har ikke skreven, fordi han nok veed at vi desuagtet mindes ham fordi han veed at Ssteren ved det frste Ord fra hans Pen, vil tilgive ham hans Tavshed, besvare hans Brev efter 6 Ugers Forlb, eller strax om det kan fornje ham , dog uden hans udtrykkelige nske vil jeg jo ikke gjre det, han har jo saa lnge ikke brudt sig om at hre noget fra mig, at det maaskee er latterligt at antage at et Brev fra min Haand vil vre ham velkomment. Idag er jeg ikke god kan De nok hre; men det er ogsaa Postdag, og jeg er for tyvende Gang bleven skuffet. Fr. Lsse lader heller intet hre fra sig. De eller hun ere dog ikke syge - Dog det vil jeg ikke tnke, jeg bliver da saa bedrvet og ngstelig, og jeg har jo nok at srge over. Med min kjre Fader er der ingen Forbedring det er ganske som da De reiste; men vi have faaet det saaledes indrettet at vi Alle kunne vre mere om ham endskjndt kun en eller to ad Gangen, flere taaler han ikke; men det er dog en stor Trst at kunne vre mere for ham, det er jo uendelig smerteligt, at see ham lide saaledes; men det gjr dog saa godt at fle hvor gjerne han seer os om sig, saa lever man dog for noget i Verden. Fader vil slet ikke hre tale om nogen Reise til Kjbh. fr til Foraaret, og som han nu er kan han umulig gjre den , vi haabe paa en bedre Tid, paa et nyt Ophold af Smerterne, og Lgerne sige at et saadant maae komme og da vil Fader til Foraaret underkaste sig Prof. Jacobsens Cur356 , han har jo helbredet saa Mange ved sin bekjendte Opfindelse, skulde han da ikke kunde gjengive Fader Sundheden, Fader, der dog er af en saa kraftig Natur, der fr har kjendt saalidt til al legemlig Svaghed, det er vor eneste Trst som den Ene bestandig giver den Anden, rigtignok er det en lang mrk Vinter der frst skal gjennemstrides; men vi skal pleie ham trste ham, bede for ham, skulde den da ikke kunde gaae nogenlunde? Moder er virkelig meget bedre end da De forlod os, Gud lad det vedblive hun gaaer hver Dag en lille Spadseretour. Louise er her, det er en stor Glde, og idag have vi havt en endnu strre, Grevinde Bernstorph har mldt hende, hvad der hidtil har vret aldeles uvist, at hun vil tilbringe Vinteren paa Gldensteen, Louise kan da komme hjem paa een Dag istdet for at fjerne sig saa langt. Naar jeg undtager Sorgen over Fader har Louise ikke forandret sig, hun er saa mild og hyggelig som altid. Af Bladene lste jeg den Overdrivelse hvormed Fr. Heibergs Svaghed var omtalt357 , og udbrd strax, Herre Gud hvem skal saa give Andersens Cecilie, de Andre fandt det meget Patriotisk, at jeg kun betragtede et saadant Nationaltab fra een Side; men jeg var glad at dette Udbrud ikke var undsluppen mig hos Hanne Selmer, thi jeg tror aldrig hun vilde have tilgivet mig det. Fru H?s Upasselighed gjr dog nok at Deres Stykke kommer til at gaae senere end Bestemmelsen, havde jeg nu opsat min Kjbenhavnsreise til dette Efteraar havde jeg dog ikke faaet det at see, ja som Alt nu staaer i Hjemmet var denne Reise jo slet ikke skeet, jeg er dog glad ved at jeg gjorde denne lille Udflugt, der maaskee aldrig skeer oftere. Jeg har broderet Hanne Selmer en Kappe, som jeg har bedet hende tage paa til Mulatten, saa kommer dog den med, er det ikke rgerligt jeg er ikke istand til at faae mine Afskrifter fra Thomsen, endskjndt jeg gjennem hans Kone flere Gange har krvet dem, han vil absolut afskrive Femis Replique, og det kan den "Vielgeschrei" aldrig faae Tid til358, han har for kort siden sendt os en Hilsen fra Dem; men den var nok fra Deres Ophold i Fyhen altsaa meget gammel. Kalkars have vret bortrejst i Ferierne i forrige Uge hilste jeg paa dem, Fr.? K - nvnte i Samtalens Lb at hun eller hendes Mand havde havt Brev fra Dem; men da Adjunct Hansen359 der er kommet hjem fra sin Reise, just underholdt mig om denne, kunde jeg ikke afbryde Mennesket for at vende mig til Fr K - saa kom Talen paa andre Ting og jeg fik ikke mere at vide da Sstrene og jeg kort efter gik ; men dette Brev har da formodentlig ogsaa vret fra Lykkesholm. Fru Heinen360 gjorde os ogsaa Visit en Dag, hun sagde hun kunde bringe os en Hilsen fra Digteren A ? da hun nok havde seet ham senere end vi, vret samlet med ham paa Sebyesegaard361 vi takkede ! Fr Heinen talte meget om deres Skandinaviske Sang362 , som hun fandt lige saa deilig som vi alle her finde den, jeg havde gjort en Afskrift til Tante, Fr Heinen fik den, da hun saa meget nskede det, maatte hun ikke nok? Hun lader den jo ikke trykke! Jeg skrev en anden til Tante, hun maae vise Familien i Norge hvor smukt og kraftigt De har besiungen hendes og dens Fdreneland; men ikke lade den komme ud af sine Hnder, det har jeg sagt hende. Da Fr Heinen gik sagde hun: "Ikke sandt naar jeg kommer til Kjbh. maae jeg hilse Andersen fra Dem!" Det maae vist have vret Postdag den Dag, og efter Brevtid thi jeg sporede en gruelig indre Lyst til at svare: "Nei!" men det gik jo ikke an for Anstandens Skyld, jeg takkede da saa mildt og hfligt som det var mig muligt.

Sndag Aften. [31.8.] Posten er forlngst kommen, og jeg fik igjen intet Brev, jeg kan dog ikke begribe hvad der er Grunden dertil, o, det er ikke Ret af Broderen der dog kjender min ngstelighed, jeg er idag ret oplagt til at gjre mig srgelige Forestillinger, saa lnge har Andersen aldrig vret tavs, gjlder det maaskee Forberedelse til en Reise til Paris? Jeg gjennemblader i de sidste fire Uger alle de kjbenhavnske Blade jeg kan faae fat paa, de tale ellers saa ofte om Dem; men i denne Tid tie de ganske, hvis De var syg blev det vel omtalt ! Jeg vilde synde mod al Anstand, mod min egen Flelse, og med Rolighed see paa Ssternes Forundring naar de hrte, at jeg havde sendt dette Brev bort uden at have modtaget et fra Dem ; men den Tanke at De maaskee ogsaa med Forundring vil modtage det, at det kunde nde Dem til at vedblive en Correspondance der maaskee trtter Dem, gjr at jeg vistnok kun vil lette mit eget Hjerte, ved at bringe dets Angst paa Papiret, uden at bortsende mit Brev, o, jeg veed ikke hvad jeg selv skriver, tag ingen Notice deraf !

Mandag [1.9.] Jeg har igaar sladdret alt for meget om min barnagtige Angst, jeg vil antage at et nyt Arbeide beskjftiger Dem, og at De ikke har villet adsprede Deres Tanker ved Brevskriveri, det er jo ganske rimeligt, og det vil fornje mig dobbelt, naar jeg igjen seer nogle Linier fra Deres Haand. Nyheder her fra Byen ere, at Knutzens for kort Tid siden have havt Guldbryllup. Hjtideligheden paa Klubben, som De maaskee har seet omtalt i de fyenske Aviser, var foranstaltet af de frste Familier i Byen og det gamle Brudepar inviteret, alt var smukt og kostbart363.? I Morges Kl. 8 blev Caroline Leth viet i Frue Kirke364, og hun og hendes Mand reiste strax efter en Frokost med Deligencen. De veed vel, at Brudgommen var Kammerraad Leth hvis frste Kones Liigbegngelse De har bivaanet, hans nuvrende Kone fortalte for nogle Aar siden hvorledes han havde viist hende hans frste Kones Mindesteen, hvorpaa han har ladet udhugge disse Ord: "Evig fortabt!" for at tilkjendegive at han havde mistet hende, dette ny Parti er nok skeet ved Overtalelse, idetmindste var det det underligste man kunde tnke sig at hre hende omtale sin Forlovede, det er dog forunderligt hvor ellers kloge Folk saaledes kunne forglemme dem selv, jeg synes dog at hun burde hve ham saa meget som muligt, har hun ingen dlere Bevggrund dertil, saa dog af Agtelse for sig selv. Schleppegrell er endnu i Kiel og morer sig fortrffeligt. Ruge og hans Familie have for over en Maaned siden taget Afskeed for at reise til Schlesvig, derfra har jeg hrt at de ret snart fortstter deres lange Reise, gid de maa blive nogenlund lykkelige, den ldste lille Dreng var fortvivlet over Afskeden365, han vilde saa gjerne blive, vilde saa gjerne studere, det maae have vret uhyre angribende for Forldrene synes mig. Tre smaae Brn, der tilhrte een Moder, ere igaar bleven overkjrte af et Hels, de to dde og den tredie maae blive en Krbling, er det ikke skrkkeligt!366 Minna Krger bleven forlovet med en theologisk Candidat Katterup367, der lader til at vre et vakkert Menneske. Doris K? forlover hele Byen med en Kldefabrikant Brandt der ogsaa skal vre en vakker Mand, han har reist udenlands og nylig kjbt Falbes Gaard368, jeg nsker saa meget at det maa vre sandt, da jeg synes det kunde vre saa uhyre morsomt at Doris fik et Hjem her i Byen, hvori jeg kunde besge hende; det er jo rigtignok en meget egoistisk Bevggrund, til mit nske; men den er da heller ikke den eneste! Kalkar sger af alle Krfter, saa vi beholde ham vist ikke ret lnge her i Byen369, Gud hvad her bliver kjedeligt naar saaledes Alt hvad der har lidt Interesse efterhaanden forlader den. Kalkar seer saa ofte til Fader, og viser ham ved alle Leiligheder saa megen Deeltagelse at det ret har vunden os Alle for ham. Siden De reiste har jeg vret engang paa Comedie og deler ganske Deres Anskuelse om dette Personale, jeg kommer der neppe oftere, jeg har nsten ikke seet noget Selskab, i saa hi en Grad besidde den Feil ikke at spille med deres Medspillende; men kun for Publicum, man seer saa tydeligt hvordan enhver udelukkende passer sit, det er som et Chor hvori man hrer hver enkelt Stemme370 ; det var mig ellers paafaldende i Kjbh. at de heller ikke der ere frie for denne Fejl, selv Fr. Heiberg gjr sig undertiden skyldig deri, f. Ex. i Alferne371 hvor hun dog er saa fortrinlig og ubeskrivelig yndig ; hun ender sin poetiske Beskrivelse om hendes Ophold blandt Fuglene osv. med et: "og nu er jeg her igjen !" og det henvender hun begge Gange til Publicum, (i det mindste gjorde hun det den Aften jeg saae det,) og Publicum klapper for den smukke Declamation, men dog meest fordi Fr. Heiberg "er her igjen". Dog Gud veed hvor denne lille Kritik nu netop falder mig ind jeg vilde tale om ganske andre Ting. I Aften er De nok paa Comedie - De veed ikke hvormeget Deres Yttring "Jeg betragter ogsaa Norge som mit Hjem ! " har gldet mig, De har fr altid havt noget at dadle paa det smukke Norge som vi Alle her have saa megen Forkjrlighed for, egentlig burde jeg takke Ole Bull, thi det er dog vist ham der har omvendt Dem. Da De var her vilde vi have fortalt Dem at Norge udentvivl om nogle Aar bliver Theas Hjem372 , da vi syntes at det var en saa underlig Mangel paa Fortrolighed, at holde sligt hemmeligt for en Barndomsven, som for andre Fremmede ; men Moder havde saa mange andre smertelige Ting at tnke paa, at hun altid glemte det, Thea kunde ikke sige det. "Du kan jo fortlle det," sagde hun altid til mig ; men mig generte det ogsaa ! Fetter Frederik har i flere Henseender en fortrinlig Character, han brer Thea paa Hnderne saa jeg tror vist at hun vil blive lykkelig, hun bliver som De engang for mange Aar siden spaaede Kjbmandskone, ikke i Aarhuus; men i Christiania. Ivrigt er hvad jeg her har skrevet en Hemmelighed som vi ikke nske bekjendt. Jeg er af de Mennesker der altid lever i Fortid eller Nutid, sielden eller aldrig i Fremtiden, med Thea er det anderledes, hun udmaler sig alt at jeg engang i Tiden skal vre hos hende, fortller mig hvordan mit Vrelse skal vre, og hvordan hun vil meublere og indrette det, hun er saa god, jeg kan intet bedre nske mig; men Gud lad mig dog beholde de elskede Forldre ret lnge, naar de engang ere borte ville vi Sstre vel blive spredte til alle Sider, og da bliver Norge vistnok mit Hjem, og hvad vil det egentlig sige for et Fruentimmer at forlade Fdreland og Fdested, Tolderlund var mit Fdreneland, det lille graa Huus mit Fdested, og ere de borte og forladte, de Kjre fjernede, hvad er det saa mere at gaae ud i den vide Verden, der, er Gud en jo overalt lige nr, og til Vennerne vil jeg skrive Breve ! Hvis De kan, da lad mig hre lidt fra Dem paa Lrdag eller Sndag hvis jeg NB ikke faaer Brev paa Onsdag naar dette er bortsendt. Jeg troer ikke at jeg har vret over tre Aftner ude siden De reiste, den Slax Adspredelse forknytter mig mere, thi glemmer jeg ogsaa for jeblikket, saa falder Smerten dobbelt tungt paa mig naar jeg kommer hjem og seer Fader lide, derimod spadserer jeg daglig en lille Tour, lser, skriver undertiden lidt paa en ny Novelle jeg har begyndt373 , og som jo rigtignok er misserabile eller hvad det hedder, men det adspreder dog Tankerne, endskjndt det vel igrunden er Tidsspilde, thi jeg forudseer at den aldrig bliver fuldendt ; jeg spekulerer ordentlig paa at gjre mig selv Smaaebehageligheder og Hyggeligheder, som jeg sielden fr har gjort, i denne Tid fornjer jeg mig ved den Tanke at jeg efterhaanden vil lade mit store Bibliothek indbinde, jeg begynder med Deres Vrker i disse Dage har jeg ladet Deres : Tre Digtninge faa en rd Kjole paa ligesom Improvisatoren, flere af de andre maae lade sig nje med en simplere Dragt, for de: Tre Digtninge har jeg en Forkjrlighed, som jeg ikke selv kan gjre mig rede for! Hvordan lever Wulle - I mine sidste udjagede Linier fik jeg ikke tilfjet en Hilsen til hende, hun blev vel glad ved at see Dem igjen fortl mig lidt om hvad hun sagde, hvorledes hun yttrede sin Glde og lad hende ikke ganske glemme Tante Jette.

Carl Bagger har kjbt Henr. Neses Gaard for 3 Tusen374 .

Tirsdag Eftermiddag. [2.9.] For et jeblik siden med Deligencen modtog jeg Bettys Brev, og Deres lille Indlg, hvoraf jeg seer at De efter en forandret Bestemmelse har gjstet Nyssesaa at Fravrelse havde vret Aarsag til Deres Tavshed, lee nu ikke af min tossede ngstelse den hrer til min Natur og ligger maaskee meest i mit ikke strke Physiske. Tak for Afskrifterne af Impromtuet til Thorvaldsen375 , og den Reisende376 , det Frste er smukt og trffende, det Andet, o, det er saa deiligt; men saa vemodigt min kjre Broder, det kunde let blive En alt for tiltrkkende, at sge til det "Kammer hvor der aldrig bliver grdt", og dog De har jo sagt et andet Sted: "Og har Du grdt dit je trt, saa bliver Du om Hjertet let"377 , o, Graad gjr godt det har jeg ofte flt, Deres lille Digt er saa deiligt, den der har skrevet det, maae ikke blive trt, hvor lnge varer det vel inden Aftensolen for sidste Gang gaaer ned, og: "da falder hver en Taage hver en Skranke !" Fader har i Nat og i Dag vret meget daarlig, o, De kan tro, det gjr godt at grde, kunde man ikke det, og hvad der er endnu bedre, bede, saa maatte vi jo fortvivle, da vi ikke kunne handle . Men jeg vil ikke slutte mit Brev med saa lidt opmuntrende Ord; men fortlle Dem hvormegen Glde De har foraarsaget Forfatteren til det lille Digt i Thomsens Avis378, (den unge Gregersen) ved Deres venlige Linier, jeg hrte idag af Fru Recke, at baade han og nogle af hans unge Venner kunne det udenad og at han var srdeles glad og stolt over at De har viist ham denne Opmrksomhed. Ere Collins komne hjem? Det var ret et venligt hjerteligt Brev fra Betty S men temmelig trist, jeg troer Betty er af de Mennesker der ofte bliver gjort Uret, jeg har vist selv ofte taget Feil af hende, og ikke vret saa god imod hende som jeg burde, jeg lader mig saa let henrive af Skinnet der jo saa tit kan vre mod Nogen uden at de have fortjent det, der klar fr vret adskilligt ved Betty der stdte mig, maaskee blot fordi det ikke stemte med mit eget Jeg, det er dog ret egoistisk. Naar De skriver da fortl mig ret meget om Nysse, det interesserer mig saa meget at see de samme Gjenstande gjennem forskillige Briller, Indtrykket deraf gjemmer jeg hos mig selv, De kan vre rolig for at det ikke kommer videre. Nu vil jeg nske Dem Taalmodighed til at lse dette lange Brev, som De faaer Morgenen efter Deres Hjemkomst. Levvel.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost