The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. juni 1873
Fra: H.C. Andersen, Nicolaj Bgh   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

736. Til Henriette Collin. Giebach den 14 Juni 1873

Kjre Fru Collin !

Endnu har jeg ikke skrevet Jonas til da jeg ikke veed hans Adresse, jeg skrev imidlertid igaar og lgger min Skrivelse her ind i Brevet til Dem, De vil lgge den i Convolut, men frst lse den, da jeg deri har meddeelt hvad der i ieblikket srligt opfylder mig og gjr mig mere lidende end jeg har vret i den sidste Tid. Lad Deres Mand ogsaa lse det.Jeg har i "Dagbladet" seet at Jonas har faaet en lille Sum fra det reiersenske Fond og at Viggo er blevet forfremmet, altsaa faaet mere Gage, til at boe i en bedre Etage! gratulerer! Her er meget eensomt paa Giebach, Saisonen er ikke begyndt, dog om Aftenen komme Enkelte for at see Vandfaldet illumineret. De harjo vret heroppe, ja jeg troerjeg med Jonas var med. Vi kjrtejo sammen fra Brunnen til Brientz, De vil altsaa erindre Faldet; det har iaar en stor Vandmasse og ved de forskjellige Afdelinger det falder har man tt ved, anbragt bengalsk Blus, saa een Deel af Vandet bliver forgyldt, et andet faaer blodrd Farve, mens et tredie er grsgrnt. Farverne vexle, i Lilla og alle Afvexlinger, Trerne rundt om faae et feeagtigt Skjr, aldrig harjeg seet et saadant Sceneri for Alperne i Shakspears Sommernats Drm. Bgh var meget henrykt ! vi blive heroppe til imorgen og faaer det altsaa endnu engang at see. Det synes ikke mueligt at erholde gode Pladse med Posten over Brnig fra Brienz til Luzern, i de nrmeste tre Dage ere de alle optagne og dette er ogsaa Skyld i at vi tilbringe to Ntter heroppe. Imorgen, Sndag, tage vi imidlertid over Sen til Brienz og ndes vist til at leie egen Vogn, der bliver mere end doppelt saa dyrt som med Posten. Mandag-Eftermiddag tnker jeg at vi ere i Brunnen hos

Agathe Aufdermauer, som der har bygget sig et nyt Hotel og til hvem jeg

har meldt vor Ankomst. Vi blive der en Uge og ville da kunne erholde Breve, selv Svar paa dette, under vort Ophold der, Breve Brunnen i Schweiz poste restante. Beed Deres Mand give mig et Par Ord, om hans Opfattelse afden i Brevet tilJonas meddeelte Andehistorie. Hils Theodor og alle gode Venner; tak Fru Lund for hendes venlige Skrivelse og seer De Billes maa De endelig bringe Hilsener fra mig og min Reiseflle.

Hjerteligst H. C. Andersen.

[Herefter Paaskrift af Nicolai Bgh].

Kjre Fru Collin ! Andersen har givet mig Lov at sende Dem en Hilsen her paa det sidste Blad, og jeg gjr det venligt; thi saaledes fler jeg det.

Det er min virkelige Overbeviisning, at han i ethvert Punkt er raskere,og jeg gjr ufrivillige Experimenter for at forsge, om mine Iagttagelser ere rigtige. Jeg lader'ndash;rigtignok mod min Villie'ndash;smaa tunge og larmende Ting falde paa Gulvet, naar han sover. Sligt vkkede ham ubehageligt i Reisens Begyndelse, nu derimod slet ikke. Er det ikke et godt Beviis paa, at han er bedre? Han spadserer lngere, nsten uden at hvile sig og saa bliver han nok trt, men ikke sygeligt, derimod en Trthed, som medfrer Svn, og denne Svn medfrer atter Krfter, eftersom "Svnen jo er Naturens Fostermoder", hvilket jeg kun anfrer af Vigtighed for at vise Dem, atjeg dog kjender mine Classikere. At Andersen kunde taale for et Stort Selskab hos Dr Dors i Bern at oplse "Den lille Pige med Svovlstikkerne" og "Den grimme lling", viser da ogsaa Bedring. Han gjorde megen Lykke der, Brnene satte ham en Laurbrkrands paa Hovedet, og hele Selskabet udbrd i Klap. I Interlaken var der stor Skyttefest, medens vi var der, Flagene vaiede, resporte aflste hinanden, og Kanonskuddene drnede ind mellem Bjergene, som om disse skulde styrte ned. Den sidste Aften var hele den store Grsplaine foran Hotellerne omgiven af forskjelligfarvede bengalske Blus, og det saae straalende ud. "Jomfruen" rdmede lidt for os, men den nste Aften lavede Andersen de meest krkende Vers om hende, og hun blev saa fortrnet, at hun trak de tykkeste Skyer for sig og fik dem til at brede sig hen imod os og regne paa os, hvergang vi gik ud. Der var ikke Ker paa Grsplainen, men derimod hstet H i smukke Bunker, som udsendte en Duft liig den, De maaskee fornmmer paa Markerne omkring det deilige Hellebk. Vil De hilse det, Sundet, Deres Mand og hvem De troer vil tage mod min Hilsen

Deres rbdigt heng.

Nicolai Bgh

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter