The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Interlaken den 12 Juni 1873.

Kjre Ven!

De og Deres Frue have vistnok, ved Fru Melchior modtaget flere hjertelige Hilsener fra mig og vide at med min Sundhed gaaer det ganske godt fremad; tre Uger tilbragte jeg paa Glion og drak "Molken"; den og isr det smukke varme Veir bekom mig godt, men saa slog dette om i Regn og Kulde, Regnen strmmede ned, og jeg kunde ikke gjre mine stadige, ndvendige Morgenvandringer. Pintsemorgen forlod jeg Glion og tilbragte nogle Dage i Bern, sammen med min elskvrdige Lge Professor Dor og hans Familie, han var srdeles tilfreds med mit Befindende og ventede, at jeg snart vilde vre ganske rask; men / selv har jeg desvrre ikke den Tro, jeg fler mig srdeles mat og har Besvr endnu ved at gaae, dertil kommer at jeg er saa nerveus at alt Uventet forskrkker mig, jeg faaer ved hver lille Sinds Bevgelse Taarer i inene; efter at have udtalt dette vil De bedst forstaae min Stemning i det jeg skriver dette; jeg har en Sag paa Hjertet, som jeg anseer at, mellem mine Venner De er den der kan give mig det klareste Svar og sige hvad jeg har at gjre eller ikke at gjre. Jeg faaer "Dagbladet" sendt; saaledes lste jeg i Eftermiddag i Nm. 129 (Mandag den 9 Juni,) en Artikel fra "The Chicago Times" om en Amerikaners Besg hos mig i Danmark! jeg blev ved Indholdet, ved det den /Mand har ladet mig sige i allerhieste Grad forbauset, da jeg aldeles ikke har Erindring om et saadant Besg og aldrig til Nogen har kunnet sige hvad han lader mig sige. - Der kommer i de senere Aar en Mngde Fremmede, isr Amerikanere, og aflgge mig et Besg eller bede om at faae en Haandskrift, den seneste Komne jeg mindes, var en saadan og jeg synes han sagde han var Blad-Udgiver, den Mand sgte mig paa "Rolighed", var kun nogle ieblik hos mig, og jeg var sjlelig forvisset om, at jeg ikke har sagt Noget af alt Det han meddeler. Hvor skulde jeg ogsaa det! Enhver som kjender mig maa see at det ikke er Andersen som her taler.

Dog, det kan heller ikke have vret denne Mand der har / skrevet dette; thi han siger at jeg var just ifrd med at lse om Napoleons sidste ieblikke paa Chislehurst; men da laae jeg jo syg, modtog ikke Besg af Fremmede; det maa de vide, der vare omkring mig og jeg var virkelig ikke oplagt til saa lange udfrlige Samtaler. Han siger at jeg fortalte at jeg havde vret sammen med Napoleon og hans Moder i Schweitz, jeg har aldrig seet dem der, - han lader mig fortlle at jeg har seet Czaren lege med sine Brn. Hvor det? Jeg har aldrig vret i Rusland aldrig seet dets Keiser; han lader mig omtale Keiseren af sterrig Keiser Wilhelm og Gemaldinde. Jeg tr de paa aldrig at have udtalt mig saaledes. Jeg veed aldeles af Intet! -

Det Hele forbauser mig i allerhieste Grad og jeg kan ikke bre al den Usandhed - paa en / Tid, hvori jeg endnu er et sygeligt Menneske. Det Hele er i Grunden saa latterligt at jeg selv ikke kan bestemme mig til at give nogen Erklring i Avisen. Hr. Topse har ved en hver Leilighed viist at han har Godhed og Interesse for mig, han har ganske vist optaget denne amerikanske Historie for at vise hvad man der "kan hitte paa"; han har ogsaa i Dagbladet givet det "Anecdot-Pladsen", alt dette indseer jeg fornuftig viis; men jeg har ikke Ro fr jeg dog har raadfrt mig med Nogen hjemme og De er, som sagt, den af Venner jeg veed vil sige om jeg skal lade den And flyve eller bede Dem give den et Skud i Maven; det er imidlertid ikke frste Gang at jeg i Amerika er bleven fremstillet / ganske anderledes end jeg er; for omtrent et Aar siden i et meget lst amerikansk Maanedsskrift en Artikel om mig: at jeg i Kjbenhavn altid kaldtes lille Hans - og naar jeg viste mig paa Gaden blev jeg strax fulgt efter af en heel Skare Brn, som trak mig i rmet og bad mig fortlle Eventyr, "lille Hans" var da strax saa godmodig at gaae ind i en Port og fortlle for den unge Forsamling!

Jeg skrev til en af Medarbejderne af dette Skrift og fik til Svar Beklagelse over at Sligt var optaget, men det var skrevet af en Dansk derovre som sagde at han kjendte mig saa srdeles godt - men af hele Meddelelsen viiste sig, at han aldeles ikke, og aldrig havde kjendt mig. Den / Historie er ikke trykt i noget dansk Blad, men den nsten fortjente det.

Nu haaber jeg snarest, om faa Postdage at faae Brev fra Dem, sendt til Brunnen ved Vierwaldstttersen, der bliver jeg hele nste Uge og venter Brevet poste restante. Denne min Skrivelse til Dem maa De gjerne vise Fru Melchior; jeg veed, den vil interessere hende, vil De ogsaa hjerteligste hilse Hr. Topse og Frue, naturligviis hilser De srligt Deres egen elskvrdige Frue og alle Brnene!

Venskabeligst og hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 252-258)