The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

734. Til Henriette Collin. Genf den 3 Juni 1873.

Kjre Fru Collin !

Tak for Deres Skrivelse, men hvor var den kort, altfor kort ! De fortller saa morsomt, selv de almindeligste Ting faae en Farve saa de tiltale. I Sndags havde jeg vret paa Glion 3 Uger og drukket Molken, den frste Uge hvori vi havde det deiligste varme Veir havde jeg det saa godt, flte mig i den lette Luft bedre, men saa blev det koldt, vi maatte lgge i Kaminen, jeg frs og uagtet Hosten havde forladt mig og blev borte, plagedes jeg dog med Slim og Trthed. I Fredags var jeg med Bgh kjrt ned til Vevay og tnk, da trffer det sig saa, at netop mens vi ere dernede, kommer Israel Melchior med sin Datter, op for at besge mig paa Glion, Carl Melchior kom med; frst Klokken 6 kom Bgh og jeg fra Vevay, hele tre Timer gik vore kjre Gjester, hvis Ankomst vi ikke anede og ventede paa os. Allerede Klokken otte maatte de gaae ned til Montreux for at komme med Banetoget til Vevay. Lrdagaften kom Brev fra Jules Jrgensen om dog endeligt at lgge Hjemveien over Genf, jeg tog en rask Beslutning og Pindsemorgen kjrte Bgh og jeg fra Glion og kom her til Genf Klokken 3 om Eftermiddagen, men jeg var meget betaget af Trthed, og er det endnu, hvad skal der blive af! Paa Torsdag reise vi herfra, Bgh og jeg boe hos Jrgensen paa Malagnou og han er en meget elskvrdig Vert; Hilsener sender han. Veien gaaer nu over Bern og Interlaken til Brunnen ved Viervaldsttersen hvor vi boe hos Agathe aufder Mauer, til Brunnen beder jeg Dem og Deres Mand, sende Breve poste restante. Bgh sender venlige Hilsener, jeg sender lignende til Jonas, Louise, Viggo og alle Kjre, Theodor vil De takke for hans Brev, ("Ringormen" paa Benet er blevet og generer en Deel.) Veiret er varmt og smukt. Vi kjrte igaar en deilig Vei under hie, rigt udfoldede Egetrer, Magnolierne blomstre, Roserne hnge ud over de hie Mure, Sneen ligger paa Bjergene, men i Jrgensens Have synger Nattergalen sin danske Sang, som dens Sstre i Hellebek. Hils Billes om De seer dem og vr forundt Solskinsvarme og ikke Kulde som oppe paa Glion.

Hjerteligst

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost