The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Glion den 29 Mai 1873.

Kjre, trofaste Fru Melchior! Ingen i Verden er saa vedvarende god med at sende mig Brev, som De er det! I denne Morgen modtog jeg igjen een af disse kjrkomne Skrivelser, den omsluttede tillige et interessant Brev fra Deres Broder Simon Henriques. Veiret er nu blevet regnfuldt og koldt, det vil ikke forandre sig, jeg drikker min "Molken" men kan ikke komme ud at gaae, det er ikke godt og vel hoster jeg ikke men Slim og Trykken i Brystet fornemmer jeg igjen; saa snart Varmen kommer er jeg derimod fri derfor. Jeg fler endnu en stor Trthed i alle Lemmer og har tungt ved at gaae, det forstyrrer tidt Humeuret og jeg tnker paa den kolde Tid, som venter mig hjemme, hvorledes vil det da blive? det var skrkkeligt om en Vinter, som den sidste ventede mig. Paa Mandag, anden Pintsedag, som jeg allerede har mldt Dem, reiser jeg fra Glion, den kjre Carl Melchior kommer herop frste Pintsedag; jeg gaaer til Interlaken, hvorhen jeg beder Dem da poste restante vil sende det nste Brev De forunder mig; der bliver jeg vist nok kun faae Dage og, om Gud vil, gaaer jeg da til Brunnen og bliver i Pension en Uges Tid. Til Hans Majestt Kongen skrev jeg allerede den 14 Mai, altsaa fr De var saa venlig at minde mig derom, det laae mig saa levende i Hjertet, men det lignede Dem aldeles, Deres trofaste Omsorg for mig, at minde mig derom. Paa Lrdag sender jeg Brev til Kronprindsen, jeg haaber da, at det kommer i hans Hnder paa Fdselsdagen den 3 Juni. Hils kjrligt Deres Mand, Brn og alle Kjre. Det er vaadt og graat udenfor, Skyerne snke sig ned over Sen, det er som hang der et kunstnerisk malet Forhng, der vilde lfte sig for en schakspears Tragedie, eller en Landskabs Scene for Ddstimen paa Golgatha. Jeg lnges igjen efter Solskin, efter Varme, efter et Besg af min Musa, hre Stemmer fra Digtningens Land, jeg hrer kun mit Hjerteslag og det slaaer tungt. "Livet er smukt, Livet er kort, ak, imorgen, imorgen, ja det er Sorgen,"staaer der i Liden Kirsten og tidt i mit Hjerte! Tak for det Solskin, De og Deres have sendt og sende mig. [i venstre margin:]

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad