The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

730. Til Henriette Collin.

Glion ved Montreux

Kjre Fru Collin!

Hotel Righi Vaudois den 19 Mai 1873.

I forrige Uge, Onsdag den 14de, skrev jeg et lille Brev til Deres Mand, et lignende til Professor Hornemann og et stort til Kongen, jeg bad om at begge Breve maatte blive besrgede og jeg er forvisset om at det er skeet, bring Deres Mand min Tak. Lad mig snart hre fra Dem og vide hvorhen jeg sender Brev naar jeg vil skrive Jonas til, lad mig vide hvorledes Louise og Viggo har det, samt om det nu er bedre med Fru Drevsen; jeg skrev hende til igaar. Det er utroligt hvor mange Breve jeg skriver, dette her er nu det 43 siden jeg reiste hjemme fra og dog er jeg endnu ikke lst af min Brev-Gjld, eller kan give slip paa den vil jeg have Brev igjen og det er jo en heel Aandens Fde paa Reise. Jeg skriver da heller ikke uden Breve, bestiller Intet, lever i et Slags dulce farniente og er dog saa trt i alle Lemmer. Hver Vandring er mig besvrlig, da her jo gaaer saa temmeligt op ad; jeg kaster mig tidt i Grsset eller sger Hvile paa en omkastet Trstamme. Slimhosten er nsten borte, men jeg har en ubehagelig Trhed i Halsen og stundom en Fornemmelse i Mellemgulvet, som jeg var knkket over og igjen klinket sammen, men ikke godt. Enkelte Gange, isr naar jeg har siddet for lavt, eller biet mig for meget, faaer jeg et nerveust Chock, saa jeg maa holde mig fast for ikke at falde. Iforgaars havde jeg derved en stor Skrk, jeg stod just med mine kunstige Tnder i Haanden og fik da dette nerveuse Std, jeg greb efter Vggen og tabte Tnderne ud775 af Hnderne, de faldt paa Gulvet og jeg ventede at de vare itu, men heldigviis vare de hele; imidlertid generede de mig srdeles; imorges opdagede jeg imidlertid at det var den ene Spiral der havde forskudt sig, jeg tog Mod til selv at hjlpe der paa og det lykkedes. De har vel i illustrerede Tidende for igaar seet det smukke Digt Bgh har sendt hjem fra Montrcux, det er et Riimbrev til Fru Sdring. De maa endeligt lse det. Christensens fra Hobro ere nu reiste herfra;776 to Gange sagde de os lev vel nede i Montreux, men det smukke Veir holdt dem og da jeg saa med Bgh om Sndagen var kommet herop paa Glion, fik vi Dagen efter endnu et Afskedsbesg; det var meget venligt! De har iforgaars sendt os Telegram fra Schaffhausen at nu forlod de Schweitz. Fru Puggaard hrer jeg reiser med sin Datter til Pyrmont; Emil Hartmann har det nok ikke godt, Lykkens Sol har stadigt skinnet paa ham, nu kommer den frste kolde Blst i hans Kunstnerverden og den kan han ikke taale; han har vist taget sig det meget nr at hans Opera ikke tiltalte. Jeg frygter at den unge Mand betydeligt har overvurderet sig selv; dog mine Tanker taler De ikke om. Igaar og i Dag have vi Regnveir her oppe, og jeg kan ikke vre saa meget ude som jeg trnger til, men jeg haaber at Solen snart skinner igjen og da er her utroligt deiligt. Sneebjerge, grnne Grsmarker, Bgetrer og Sang af Fuglene, Kukkeren giver isr Tonen an. Bgh sender Dem venlige Hilsener, dem deler De vel med hans Tante Fru Bldel, hils hende fra mig og send mig nu dansk Solskin i et Brev, selv om jeg ikke har vundet i Lotteriet.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter