The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Hotel Righi Vaudois, Glion ved Montrelix den 18 Mai 1873.

Kjre, lykkelige Ven!

Du har igjen fuldendt en Altertavle, som henriver Alle! Hvor dog Vorherre er dig god, og jeg slet ikke misundelig! Deiligt er det Alt, hvad ovenfra gives Dig! Du har faaet en magels, velsignet Kone, og Du har allerede fire Smaa, der med Dig kunne istemme Lovsarigen til hende. Selv stter Du i Din Kunst hver Uge et nyt Trin til Din Jacobsstige ind i Uddeligheden, hvortil Murillo, Raphael og Rubens lngst ere gaaede. Jeg glder mig over Din Begavelse og Din Lykke. Nu kommer ogsaa Sommeren snart til Danmark, og da flytte I vel Alle ud til Hellebk, og Du skal styrkes i det friske, strmmende Svand. Der er deiligt derude, i Stormveire og i Stille, og naar man har et Hjem som Du, kan der nok blive paradisisk. Jeg har det ogsaa deiligt rundt om mig! Sneebjergene lfte sig i det klare Solsin, her er en Duft af Grs og Blomster, Bgen hnger sine grnne, friske, fryndsede Blade ned over mig paa min Vandring, der jo rigtignok ikke er lang; Krfterne ville endnu ikke slaae til, og enkelte Gange kommer der en Mathed over mig, saa jeg ikke kan staae paa Benene, ja, ikke holde, hvad jeg har i Hnderne! Det er ngsteligt!

- - - - - Det er deiligt at leve, - - - - - have hele Ungdomssindet! Bgh nyder i Glde og store Drag denne skjnne, for ham nye Verden hernede og gjr mangen Vandring, men jeg kan ikke vre med; Benene ville, som sagt, ikke bre mig. Det er, som var jeg hugget midt over og daarligt klinket sammen igen!

- - - - - Det er forbandet med det Nerveuse! Er det ikke, som var jeg et heelt Strngespil, i hvilket de mindste Rrelser fra Naturens Side eller Menneskets Vsen og Vren tage Greb i Strngene. Fra Fru Melchior, den meest trofaste af alle mine skrivende Venner og Veninder, hrer jeg jevnligt om Dig, men det er da meest: Blochs sendte Afbud; de kom ikke! Ja, til mig kommer Du nu kun i mine Drmme; jeg venter ikke engang en Brevdue og vil heller ikke forlange den, ihvor stor Glde end dens Komme er mig. Jeg siger: Skriv paa Lrredet, skriv Dit Borgerbrev paa Uddelighed, Saa bliver Du resborger paa Jorden! Hils Din Kone og Dine Brn!

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter