The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Hotel Rigi Vaudois, Glion

ved Montreux

17de Mai 1873 (dato tilfjet af LM)

Kjre trofaste, velsignede Fru Melchior! I Dag er det hele otte Dage siden jeg skrev, senest var det et Par Ord om Snnens Besg hos os. Imorgen er gaaet en Uge siden jeg flttede herop med Bgh og jeg fler mig forunderlig vel i denne milde Luft, her er langt varmere end nede i Montreux hvor Sen aander en Deel Iis-Kulde. I Sndags formiddag tog jeg en Vogn og kjrte med Bgh herop hvor vi fik en stor Salon men som vi dog senere har ombyttet med to ganske smaa Vrelser som staae i Forbindelse og hvor vi have Solskin fra Sol staaer op til Sol gaaer ned og alle Dage have vi Solskin, [overstreget: og] dertil den deiligste Udsigt mod Dent du midi og hen over hele Genfersen til Jurabjergene hvor endnu Sneen ligger. Grsset groer saa frodigt hit med Klver, Gjgeurt og Pintselillier, mange Steder synes ved disse hele Bjergsider som var det et Stykke Blegdam. Gjgen kukker, men holder strax op naar jeg sprger hvor lnge jeg skal leve, og det er dog deiligt at leve, at have Venner som jeg har det og kunne leve i en Natur som denne! her Schweitz i sin Storhed og dog saa meget der minder om Danmark, isr de grnne Marker og de deilige friske Bgetrer. Jeg begyndte strax i Mandags morges med Molken, den smager som tynd, flau Hnsekjdsuppe, derpaa gaaer jeg noget over en Time, Krfterne slaae ikke til skal jeg opad, lige ud gaaer det bedre, jeg maa imidlertid flere Gange hvile; men jeg er rigtignok anderledes gangbar end jeg tidligere i dette Foraar har vret det. I de faae Dage heroppe har min slemme Sliimhoste saa godt som aldeles forladt mig, jeg har derimod i de sidste to tre Dage faaet en hist ubehagelig Trhed i Halsen, venstre Side, det er som jeg var skrabet derinde, det er maaskee en Flge af at Sliimhosten saa hurtig har hrt op; jeg kan ingen Lge sprge, thi jeg seer ingen Lge, Dr Muret, som jeg skrev Dem til, besgte mig i Vevay og forskrkkede mig, har fra den Aften, det var netop den frste Mai, og nu skriver vi den 17de, aldeles ikke viist sig, han er rimeligviis blevet stdt over min ngstelighed og vil ikke have med mig at gjre, jeg har nu heroppe fra igaar skrevet til Dor, og tnker snart at hre fra ham, De forstaaer nok at jeg helst vil have med ham at gjre. Ivrigt er min Appetit umaadelig, Maven er i god Stand og jeg sover nu rigtignok i mange Afbrydelser men sover dog men hver Dag vistnok en 8 a 9 Timer. Humeuret er endnu lidt op og ned, deels [overstreget: gjr] bidrager den syge Hals sin Deel og der kommer altid en eller anden Legemlig Fornemmelse som ngster mig og jeg troer, "nu begynder en ny Sygdom!" Ivrigt er her en Lge nr ved; nede i Clarence boer en Landsmand, Dr: Leerbeck, han besgte mig og Bgh nede i Montreux og forleden kom han her op med sin Kone, en Fru Jrgensen fra Silkeborg, ham kan jeg jo altid kalde, men jeg har saa lidt Lyst at tale med Lger om mit Befindende, de faae dog ikke andet ud end det jeg stter sammen, efter mine Fornemmelser. Bgh befinder sig srdeles vel og er altid i jvnt godt Humeur, han er stadig opmrksom og omhyggelig hvad mig angaaer, ogsaa for ham flyve Dagene hen, vi kunne ikke ret forstaae at imorgen er det allerede 8 Dage siden vi kom herop og altid deiligt, stille Sommerveir. Der er noget paradisisk i denne Ro, ihvilken vi Intet opleve, men, som Oehlenschlger har sagt: Den paradisiske Lyksalighed har ingen Historie. Det var forrige Fredag og Lrdag jeg skrev til Dem, De har omtrent skrevet paa samme Tid, vore Breve have krydset hinanden; at De har modtaget min Skrivelse seer jeg af at jeg daglig modtager "Dagbladet" hjemme fra, det ligner saa ganske Dem og Deres Mand strax at opfylde min Bn og sge at glde mig, inderlig Tak, ved "Dagbladet" leve vi her saa ganske tilbage i Hjemmets Stort og Smaat. Bgh sender mange hjertelige, venlige Hilsner; De kan jo nok vide vi tale daglig sammen om Dem og Deres; hils nu hver isr, Deres Mand frst og fremmest; han faaer ikke Brev, men jeg antager at han lser hvert Brev jeg sender Dem. Hils hans Brdre! hils Fru Johanne og alle Brnene der! hils deres egne Brn og hils Slgten. Af et Brev jeg igaar fik fra Grevinde Frijs seer jeg at Overhofmesterinden Fru Bille med Frken Bjlke komme her til Glion i Juni; jeg er her vel nppe da, thi lnger end tre Uger tnker jeg ikke at bruge Molken, det er den reglementerede Tid og man kan ogsaa andet Sted i Schweitz faae den tynde Oste-Suppe. Vi ere en Mngde Gjster heroppe, saaledes fra Hamburg en Hr Mai med Familie, han sagde strax, at han ikke var den schleswigholstenske Mai. Han taler dansk; jeg laante da ham paa dansk de sidste Eventyr og da han saae Digtet "Rolighed", raabte han hit: det er Melchiors Rolighed!" og nu fortalte han at han godt kjendte hele Familien. Men nu er jeg meget trt, kan ikke skrive meer!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad