The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Hotel Righi Vaudois, GKon ved Montreux 17 Mai 1873.

Kjre velsignede Fru Grevinde!

Fra Frankfurt afsendte jeg Brev til Deres Naade, og hjertens god som De altid er forundte De mig snart Brev igjen, jeg har derimod udsat med at bringe min Tak, indtil jeg havde naaet Maalet for min Reise: Glion, hvor jeg nu har vret nsten en Uge320; jeg kom herop forrige Sndag, er godt indqvarteret, har fra mine Vinduer den deiligste Udsigt til dent du midi321 og ud over hele Genfersen; her er aldeles Sommer, ikke en Vind rrer sig og Luften er mild og let; her er hele den store schweitser Natur og Enkeltheder af Danmarks Deilighed, det hie friske Grs med Kodriver, Gjgeurter og vilde Pintselillier, disse groe i en saadan Mngde at paa flere Skraaninger troer jeg at see Lrred paa Blegen; dertil kommer nu de friske Birke og Bgetrer; hver Morgen naar jeg gaaer, efter min Molkenkuur, hjembringer jeg en frisk Bgegreen, det er mig imidlertid endnu besvrligt med at gaae, isr hvor Veien skraaner opad, da maa jeg hvile paa hver stor Steen jeg seer, eller stte mig i Grsset; men jeg kan hver Dag gaae et Stykke lnger og min slemme Sliimhoste har saa godt som aldeles forladt mig, derimod lider jeg, nu den er borte, af en forunderlig Trhed i Halsen, som imellem ngster mig. Dr Dor i Bern322, en hist elskvrdig og dygtig Mand undersgte der strax mit Bryst, og sagde, ligesom Professor Hornemann323 at Alt var srdeles vel, derimod Lgen i Vevay, som besger Glion, udtalte, efter en lignende Bryst-Undersgelse, at der var en Svaghed ved mit Hjerte; jeg blev meget forskrkket herover, men Professor Dor, som tilfldig kom til Vevay og besgte mig, sagde, da jeg fortalte ham dette, at denne Svaghed var saa ubetydelig at han ikke vilde tale om den til mig; den havde jeg baaret over i tyve Aar og kunde bre endnu lige saa lnge uden at fle mig plaget derved. Reisen her ned, er, som Deres Naade seer, gaaet meget langsom; jeg kom til Frankfurt netop Dagen efter Urolighederne der324; Foraaret som paa hele Farten havde fulgt mig skiftede her om og i Heidelberg var det aldeles Vinter, frst i Schweitz blev Veiret godt og nu er det ganske magelst. Min unge Ven Nicolai Bgh som ledsager mig, er elskvrdig og opmrksom, det er frste Gang han er ude og [han] er henrykt over Alt hvad han seer. Nede i Montreux skrev han et smukt Digt om Egnen her, han skrev det som Riimbrev til Fru Sdring, Skuespillerinden, som han srdeles skatter; jeg raadede ham til ogsaa at sende en Afskrift til "Illustrerede Tidende" og der tnker jeg at Deres Naade snart kan lse det325. Iforgaars havde jeg den Glde at faae Brev fra Grevinde Frijs, hun fortalte mig at Overhofmesterinden Fru Bille326 og Frken Bjelke327 kom her til Glion i Juni; jeg frygter imidlertid at jeg er borte til den Tid, det havde gldet mig at see de to kjre, dle Damer. Vil Deres Naade nu bringe min inderligste Hilsen til Hans Excellense Greven og alle Brnene, vil De ogsaa nvne mig for den kongelige Familie. Jeg skrev til Hans Majestt Kongen, det var mit Hjerte en stor Trang og jeg troer og haaber at Hans Majestt venligt optager det. Og nu Lev vel! Gud glde og velsigne Deres Naade og alle Deres.

I rbdighed og dyb Taknemlighed

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus