The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. maj 1873
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

727. Fra Henriette Collin.

Kjbh 8te Mai [1873] Deres sidste Pause var temlig lang kjere Andersen og Deres Brev derfor dobbelt kjerkomment; det gaarjo Alt saa Godt som man turde vnte, thi nogen Vsentlig Bedring kan man jo ikke forlange saalnge det sneer og blser paa Dem, naar De frst rigtig kan bade Dem i Solens velsignede Straaler og svlge i Bjergluft og Blomsterduft, saa kommer Sundhed og godt humeur–og saa seer vi Dem igjen som den gamle'ndash;forstaae mig ret'ndash;som den evig unge Andersen.–

Hvad Hjertekjenderen i Vevay angaar, saa br Dem ad som jeg gjr naar Hornemann vil paadutte mig en Hjertesygdom, og det vil han siden min Sygdom forrige Vinter, jeg bengter det paa det Bestemteste, lad ham saa see om han kan bevise det!–

–De faar rimeligvis en saadan Masse Breve kjere Andersen at De er langt mere au fait med Dagens Nyheder (ikke Avisen) herhjemme, end jeg som sidder stille i mit Baghuus og for ieblikket kun tnker paa hvad der ligger mit eget Hjerte og mit eget Liv nrt.–Jonas skal rimeligvis i Sommer gjre Tjneste'ndash;dog kun i 15 Dage, ved Kjbhn Borgervbning, men det vil dog gribe noget forstyrrende ind i hans Planer og saa sttes han i den for ham temlig oprrende Ndvndighed at maa[t]te anskaffe Soldateruniform. Louise er Gudskeelov meget rask og flink i enhvr Henseende, hun bestiger med Lethed sin 4de Sals Bjergtop i Tulipangade og gjr lange Spadseretoure med Viggo.–

I Rosenvnget er det ikke godt. Ingeborg er atter sengeliggende, men dog forhaabentlig snart oppe igjen, Adolph fler sig skrbelig og ingenlunde istand til at gjenoptage sine toure til Ellekilde, som i de sidste Somre har vret ham til saa stor Glde, fordi han ikke lnger kan gjre det, for en 70aarig Mand, sjeldne Kunststykke at gaa en meget god Miil og saa strax give sig til at arbeide i Haven'ndash;De veed Adolph er af Naturen Sortseer, men jeg tvivler jo ikke om at de sidste Aars Sorger har taget strkt paa hans Krfter.–

Rigmor var efter det sidste Brev, endnu sengeliggende i Peau saa det synes at have vret temlig alvorligt med det stakkels Barn, imidlertid haabe vi dem nu paa Veien til Biarritz, hvor hun skal styrkes ved en Mundfuld Strandluft for da at tage hjem over Paris'ndash;Nst efter'ndash;en Mand, en stor Mand jeg kjender og som ogsaa befinder sig paa Reise, er Stampe det utaalmodigste Menneske paa Jorden, saa han har vistnok havt det strengt, for saavidt som hans ngstelse ikke har bragt hans Utaalmodighed til at forsvinde'ndash;Jeg har Hilsner fra hele Familien kjere Andersen, og de herhjemme skriver naar de har noget at skrive om og mener at det er ikke Alle der,–som vi Fruentimmer, kan koge 4 Siders Suppe paa en Plsepind

Fredag Aften [9.5.]

Jeg fik mange Afbrydelser og maa nu ile med at slutte, hvis mit Brev ikke skal blive altfor Gammelt, hvad der strengt taget er temlig ligegyldigt da dets Indhold ingenlunde trnger til hurtig Meddelelse–Blandt de som standsede min Skriven var Fru Roed som spurgte til Dem med megen Deeltagelse, hun er en ualmindelig og begavet Kone som jeg holder meget af'ndash;Vi kom dybt ind i Samtaler om Livets forskellige Trngsler og Skuffelser og saa fortalte hun at det havde vret hende paafaldende ved at gjnnemsee en Samling af bermte Mnds Portrtter hvorlunde de Alle, med Undtagelse af 2'ndash;Andersen og Grundtvig'ndash;havde havd et vist slukret Udtryk,–Hos de 2 havde Geniet seiret over Livets almindelige Slukrelse'ndash;

I Theodors Liv forestaar den indgribende Forandring at Phister forlader Theatret, han har altsaa hvr Aften Een Fristelse mindre at bestaa, dette er den eneste Theater Nyhed jeg har til Dem'ndash;og den er sagtens gammel'ndash;De veed vi komme aldrig paa Comedie, og det behves heller ikke, naar jeg hvr lrdag Aften udsger mig af Ugens repertoire, de Stykker jeg kunne have Lyst til at see, saa er det nsten det samme som at gaa der, og saa udsttes man aldrig for at kjede sig.–Men nu er jeg bange for at jeg udstter Dem kjere Andersen for Kjedsomlighed ved at skrive lnger, derfor God Nat'ndash;sov vel og lev vel'ndash;

Med Hilsen til Bgh[.]

Altid Deres hengivne

[Paaskrift af E. Hornemann ].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost