The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. april 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Frederitcia Tirsdag Eftermiddag den 15 April 1873.

Kjre Fru Melchior! Hvorledes skal jeg takke Dem og Deres Mand for Deres utrttelige Godhed og Omsorg for mig; jeg fler mig ganske fattig naar jeg seer hen paa at gjengjlde. Jeg havde igaar stor Besvr med at bekjmpe min Fornemmelse ved Afskeden med Dem, Deres Mand og saa mange Kjre i det vi skiltes, jeg var gjennemtrngt af Bevidstheden om hvad De havde vret for mig i denne Vinter. Ja som en underlig tung Drm, men fuld af kjrlige Lysbilleder, jeg skylder de trofaste Venner, ligger den nu for mig; jeg kan ikke ret fatte at jeg er vaagnet eller ved at vaagne op igjen til Solskin og Sommerliv. Allerede da Toget foer afsted syntes jeg at fornemme en Sundheds Luftning. Jeg flte mig ikke meget anstrngt ved hele Farten til Korsr, kun i Roeskilde, hvor jeg et Qvarteerstid var steget ud i Solskinnet, flte jeg lidt Feber-Kulde. I Korsr tog Hotelverten mod mig og Bgh og vi fik to srdeles gode Stuer der stode i Forbindelse med hinanden, vi spiiste seent til Middag, gik tidligt til Ro og jeg sov ganske godt til imorges. Veiret var smukt om [end] det var en strk Blst, vi kom paa et af de smaa Dampskibe, det vippede meget og de fleste bleve ssyge, selv Nicolai Bgh var meget lidende, jeg slap derimod og flte ikke nogen Tilnrmelse til Ildebefindende. Fra Nyborg til Odense var Bgh og jeg i Coupee med Kammerherre Berners, men i Odense fik vi en Vogn for os selv og her var paa Banegaarden Studenten Weber med sin Moder og Sster der bragte mig Blomster; Etatsraad Koch med Frue og Datter vare der ogsaa og hans Damer gave mig ligeledes Blomster. Her var en Deel Bekjendter. Weber steeg derpaa ind i Vognen til os og fulgte med paa to Stationer. Over lille Belt havde jeg det mindst godt, jeg sad i Kahytten, men den stormende Blst rev ideligt Dren op og jeg sad som paa et blsende Gade-Hjrne, saa at jeg flte stor Kulde. I Fredericia var Hotel-Eieren paa Banegaarden og lod sin Vogn, fr vi fik vort Ti, strax kjre mig hjem til de varme Stuer. Han fandt jeg saae meget daarlig ud, men det var af Belt-Passagen; nu har Bgh og jeg spiist til Middag og jeg skriver her mit frste Brev paa Reisen, han er gaaet for at see Blows Monument og Landsoldaten. Vil Gud, reiser jeg imorgen halv tre til Slesvig og da derfra Torsdag Formiddag til Hamborg.- Hils Deres Mand og Brn, hils Brdrene Melchior, ligesom og Fru Emilie, der forsvandt for mig paa Banegaarden, saa at jeg ikke fik sagt hende Levvel. - Hils Collins og Grevinde Holstein. - Faaer jeg ikke nogen pludselig strk Forkjlelse, da har jeg det Haab at jeg allerede om faae Dage maa fle mig heelt inde paa Sundheds Sporet. Hils Henriques og alle Kjre. De glemmer ikke Fru Johanne og hendes Brn.

Deres trofast taknemlige

H. C. Andersen (skrevet i stor Hast)

Tekst fra: Niels Oxenvad