The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

107. Til Henriette Collin.

Sor den 11 Juli 1839

Sor forekommer mig som en Flaske, Porten er Flaske Halsens Aabning, der maa man igjennem og saa ned til Bunds, hu hvor her er indesluttet og trist! Sen ligger saa dorsk og svnig, som om den ogsaa kjedede sig ved at vre her, Sumpen stinker, alle de nye Anlg ere byggede paa Hngedynd og Trerne see raadne ud dog Menneskene ere hist elskvrdige, jeg har kun vret her i to Dage og hver Dag ude i stort Selskab, igaar var jeg til Middag ved Bibelselskabet, hvor Bibelens Skaal blev drukket og vi fik god Mad og De veed jeg er en Mand af Smag. I Dag gjorte Hauch et lille Selskab for mig og jeg havde det godt, som man jo altid har naar man bliver gjort af. Reisen herud var den sdvanlige, ud af den lige Landevei til Roeskilde osv. Vi vare 10 Vogne og ialt henved 70 Personer. Der var hos mig en Frken Flindt fra Frederiksborg, der strax var saa artig at fortlle mig at Improvisatoren var Den Usynlige paa Dagvognen, den frte hun med. Fra Ringsted til Sore sad jeg sammen med Procurator Buntzen, det er frste Gang jeg ret har talt med dette Menneske, der var altid noget Sufisant i hans hele Fremtrden, som mishagede mig, men efter disse to Timers Conversation har jeg faaet andre og bedre Tanker om ham. Jeg fandt ham hist interessant, fandt saa megen Friskhed og Verden i hans Livs Anskuelser at han blev mig kjr og interessant. Ingemanns toge saa kjrligt mod mig, som om jeg var en yngere Broder og i vore Samtaler, som om vi vare jevnaldrende Venner. Han arbeider paa et stort Digt, som er saa godt som frdigt: Salomons Ring; det indledes ved Romanser og gaaer derpaa over i et Drama, men, som ei bliver for Scenen. Ideen er brillant! der er noget Stort, noget michael-angelosk i Conturerne; svarer Udfrelsen af de enkelte Dele til Heelheden, da bliver det et Mestervrk; desvrre maa jeg frygte at det Blde, det Idylliske i Ingemanns Natur ikke egner sig til at udfre med behrig Djrvhed det Storartede i Compositionen. Dog hvorledes, end Udfrelsen bliver, Ideen er der nu engang og denne er et Fr, som i en kommende Tid kan omplantes og bringes til Udvikling og til hele sin202 Modenhed.

Hauchs nye Roman: en polsk Familie er i to Dele, den frste Deel er alt trykt og den nste er under Pressen; frst naar den er frdig komme de begge ud, jeg faaer den og De kan da lse den. Lad Fru Collin lse dette mit Brev og fortl hende, eller rettere jeg fortller hende nu selv, at jeg i Dag besgte Bresdorfs, de vare Alle vel og der var Besg af hendes Fader Biskop Mller og af hendes Broder. Biskoppen talte jeg en halv Times Tid med, jeg syntes godt om den gamle Mand, bare han vilde brste sine Tandstumper. Den frste jeg iforgaars, ved min Ankomst hertil Byen, mdte, var den yngste af Boyes Drenge, han kom mig glad og venlig i mde, siden talte jeg med Adolf, han var noget vild og loe mere end han talte; han er nok lidt voldsom. Jeg hilste dem begge fra Bedstemoder og de sende Hilsener igjen. I Formiddags var jeg inde hos Paulsens for at jeg dog fra een af Deres Bekjendter kunde bringe Dem et god Dag. Jeg blev overdynget med Jordbr og Artigheder, vi talte om Wulle og Mumme ! det er sandt hvorledes har de sde Brn det, min lille Inte! og min anden Frken Leeman! Hils dem fra deres Digter! Vil De gjre mig den Tjeneste at lade Deres Niels eller Rasmus, gaae hen i Hotel du Nord, sprge om der er kommet Breve til mig og er der, da tage disse, samt sige, at alle Breve (men ikke Aviser og Blade) sendes hen til Eduard, som jo da nok er saa elskvrdig at slaae en Convelut om disse, og sende mig, indtil videre, til Odense. De maa nu ogsaa holde Deres Lfte at faae ham til og det i Ugen, at sige mig lidt om vore Bortreiste, jeg er gruelig lngselsfuld efter at hre noget. Jeg synes slet ikke i Sommer at more mig ved Landet, det, at jeg ikke kan hre ret fra Dem, det, at jeg ikke kan komme i Vandet og saa maaskee en egen Irritabilitet gjr at jeg halv igjen nsker mig til Hjemmet, dog nu vil jeg flyve ud, nu er jeg jo med Benene paa Marschen. Jeg er ellers temmelig forkjlet, har Snue og Hshed, Fru Ingemann har derfor lavet mig en egen Mixtur, bestaaende af Honning, Kongen af Dannemarks Brystdraaber og Olie, det kan vist vre lige saa godt, som noget andet og saa tager jeg det, skjndt det smager som stdt Vggetj.

Sor den 12 Juli.

I Formiddag skal jeg drikke Chocolade hos Frken Paulsen, jeg fik i denne Morgenstund en Billet fra hende. Klokken 5 i Eftermiddag tager jeg med Dagvognen til Corsr hvor jeg vil sove denne Nat og er da imorgen (Lverdag) i Odense. Siig til Fru Collin at jeg imorgen tidlig skal besge Birkners Monument og i mit nste Epistel, som rimeligviis bliver til min Ven Theodor, fortlle hvorledes det endnu holdt sig. De maa da hilse det lille Menneske ret meget, ret hilse den kjre Fader, jeg fik da, naturligviis, strax Pas paa hans Atest; skjndt det var en ny og een mig aldeles fremmet Poletimester; med den gamle seer det nok galt ud, den ene Historie efter den anden stiger som Spgelse op af hans privat Livskalkede Grav. Paa Lverdag i nste Uge skal Hauchs lille Pige i Kirke, Thorvaldsen har selv tilbudet sig at staae Fader, Fru Stampe er budet til samme Forretning203, saa er de vis paa han kommer; hele Sor taler endnu om det sidste Besg han her aflagde, han boede hos Ingemanns, sov i den samme Seng hvor jeg nu har sovet disse tre Ntter. Ingemanns fortller ellers hvilken Stads der var for ham i Prst, og som Aviserne ikke have meddeelt, de seilede ud paa Sen, mange Aaleblus bleve tndt, Lieutnant Schmidt sang til sin Guitar, det var en venetiansk Gondol-Fart, hele Prst var ilumineret og Veiret vendte ogsaa Retten og ikke Vrangen ud ved denne Leilighed. Lev nu vel! seer De Gottlieb saa hils ham og lad mig vide naar Gusta kommer hjem. Bring Deres Mama en Hilsen og pur nu Eduardo padre della Wulle til at skrive, selv tnker De jo paa mig.

Deres trofast hengivne Ven og Digter

H.C.A.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin