The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Hyby341 i Skaane den 27 Juni 1839.

Uagtet jeg neppe sender mit Brev afsted fr jeg igjen er i Kjbenhavn vil jeg dog her begynde paa det. De seer af Overskriften at jeg er i Udlandet. Forrige Uge tog jeg med Dampskibet herover og befinder mig srdeles vel hos vore svenske Naboer; fr jeg reiste var det min Bestemmelse at have skrevet Dem til, men der kom saa meget i Veien. Min Vaudeville gjorte formeligt furore, neppe vil Mulatten, der dog er et ganske andet Arbeide tildele mig et sligt Bifald. Folk lo fra Begyndelsen til Enden og klappede nsten i hver Scene. Melodie-Valget vakte megen Tilfredshed, Foersom var mesterlig342og Ptges343spilte med Liv og Lune. Jeg venter og forlanger, skjndt jeg veed Molbech er der imod, at Stykket skal i Theatrets Repertoire og gives nste Vinter. Fru Drevsen, hendes Mand og Louise reiste i Torsdags344, der var lidt Veemod over dem Allesammen, jeg fler nu aldrig til Sligt naar der kan reises. Min Tour her til Skaane begyndte da, som alle mine Reiser meget piquant; alt ved Toldboden hvor jeg skulde ud til Dampskibet fik jeg til Naboe i den lille Baad, min Ven Molbech, vi gjorte Reisen sammen "Hr Andersen !" sagde han og viiste Tnder, men han beed ikke. Saa kom vi til Malme; De veed den hele Udenlandsreise varer to Timer. Malm har en St Knuds Sal der stikker Raadhuussalen i Odense, jeg saae den, men desvrre ved Dagslys. I Maaneskin rullede jeg paa en svensk Kerre med en Karl, der syntes begravet tre Gange, over den usselige Vei, gjennem Egne der ere beslgtede med de flade Partier i Skottland og naaede Hyby 11 hvor Baron Vrangels overordenligt gjstfrit toge imod mig345og yttrede at det var saa kjedeligt de ikke havde vist min Ankomst til Malm at deres Vogn kunde have vret der. I disse faae Dage har jeg flaggret om hver Dag ; frst til Baron Coyets paa Torup346 , hvor der i Skoven var Dyrehave med Dands og Gynger, som hos os ; Gaarden er fra Ch: IV Tid og har Taarn og Voldgrav. En anden Gaard "Heckeberga", hvor Baronessens Forldre boer347 , besgte vi Midsommersfesten, Bnderne dandsede i Gaarden til en blomstersmykket Maistang. Paa Torup gjorte jeg Bekjendtskab med Grev Barks, hvor den ene af Contesserne gjorte et dybt Indtryk paa Digterens Hjerte348 , vi samledes igjen ved et Besg paa Borringe hos Grev Beckfries hvor jeg lste Mulatten og blev ret hyldet, men jeg mrkede ogsaa at Hjertet stod sig meget godt, da det snart hldede til Mathilde Bark, snart til Louise Bark; Broderen, den unge Greve, som er Militair, men og Student, har jeg i Dag besgt i Lund349og vi saae der den gamle Domkirke, Kryptkirken er dog den interessanteste Deel; her stod en Madonna i Krogen, som Edderkoppen havde spundet sin Vv over. De skaanske Herregaarde ere liig de ldste danske; her er ellers en Eleganse og en Mngde Adel, saa det falder i inene. Overalt var man hjemme i Spillemanden, den synes mere, end Improvisatoren at have climatiseret sig her. Det er den eneste, men ogsaa en smuk Ln, for Digteren overalt, uden for Hjemmet, at finde Venner, der alt halvt kjende ham. Jeg har i disse ledige Timer begyndt paa Lamartines Reise i Orienten350 , den er skrevet med Genialitet og gte chatolsk Christendom. Ls den. Jeg sad igaar paa Kirkegaarden i Hyby og med den Fjederham Lamartine laaner os, nedlagt i Bogen, fli jeg over det klare, svulmende Middelhav.

Kjbenhavn den 1ste Juli.

Nu er jeg ogsaa flyvet over vort nordlige Hav; imorges Klokken 8 gik jeg paa Skibsbroen i Malm, og Klokken 10, var jeg i en Droske gjennem Kjbenhavns Amaliegade. Ombord blev jeg ordenlig hyldet af de Fremmede, baade Svenske og Tydske, jeg begynder virkelig at troe at jeg er bekjendt; man takkede mig for Spillemanden og Improvisatoren, og det er sandelig en smuk, en opmuntrende Belnning at fle sig kjendt og forstaaet af Folk man ikke fr saae. Ved min Hjemkomst stod paa Bordet en smuk duftende Levky fra Fru Bgel; "Portefeulen" laae ved Siden, nysgjrrig efter at see hvilket Portrait der fulgte med, aabnede jeg den og mdte mit eget Ansigt ledsaget af et smuk lille Vers af H. P. Holst[Brev] 351 ; jeg blev ordenlig bld om Hjertet ved denne kjrlige Modtagelse i Hjemmet. Collins havde lngtes efter mig; jeg har Breve fra de Bortreiste, det sidste var fra Bremen; Fru Drevsens Bryst taaler ikke godt Reisen. Louise har vret henrykt over Hamborg. Min korte Reise over Malm, stod da der i Avisen anmldt, ligesom i gamle Dage naar jeg kom til Odense, om Molbech var der ei en Tddel; han er ikke yndet i Sverrig og hvorledes det staaer til i Danmark med ham, veed De selv. Af de fynske Aviser seer jeg, det fredstrupske Selskab har gjort Lykke og at de nu venter Beckers, jeg faaer altsaa tydske Operaer naar jeg kommer352 . Ved Markedet omtrent kan De vente mig, vil Deres Forldre da have mig et Par Dage da er jeg meget taknemlig; skulde jeg kom[me] for tidlig, da er Ulykken ikke strre, end at jeg sover paa Postgaarden og vaager hos Dem. Hele Ugen i Sverrig var det Skylregn, i Dag her i Danmark er det den gamle Sommer, suurmlksblaa Himmel og Vadskehuus Varme, det er som jeg var kommet til Italien imod regndagene i Nabolandet. Jeg er blevet bruun, som rkenens Sn, igrunden er jeg et Solbarn, strax paa Reise faar jeg ved den frste Solstraale min oprindelige Farve; den italienske Reise gav mig jo mrkt Haar. Ja kom jeg til Orienten og fik talt med den gale Lady Stanhope353, eller hvordan Navnet skrives, hun fandt mig vist ligesaa indfdt sterlandsk, som hun fandt Franskmanden Lamartine. Hils Thomsens, De seer dem dog imellem? Deres kjre Fader er jeg meget begjrlig efter at hre hvorledes det staaer til med; jeg haaber at Sommeren dog gjr godt, haaber ved mit Besg at see ham spadsere paa Gaden og i Hjemmet med sin sdvanlige Jovialitet sige "Qvikheder", som Svensken kalder det. Deres Moder er dog bedre; jeg venter at see et Ansigt, som ikke har forandret sig, eet veed jeg er blevet, det gaaer ikke saa let, naar man frst engang eier det, nemlig det milde Udtryk. Hils Deres Tante, og fortl hen[de] lidt af det Lidet dette Brev indeholder,jeg glder mig til at disputere med hende, dog nei, vi ville ikke disputere, som i gamle Dage, da hun med Kosteskaftet forsvarede "Fornuftgiftermaalet" for den stetiske Domstol. Frken Schleppegrel lever vel? Siig hende at jeg brnder efter en Kop Chokolade, hun maae ikke [gjre] denne Slags Selskab fr jeg kommer; ifjor snd hun [mig] derfor, iaar maa jeg derfor have to Kopper. Baronesse Stampe hrer jeg har frt Thorvaldsen til Hamborg354 . Ja ren er en deilig Guldregn, naar den regner paa Prsten drypper den jo paa Degnen, Baronessen har altsaa Dryppebad i denne Tid. Baronen hrer jeg , spiser paa sit Vrelse da han ikke vil vre ved Bordet med Jomf. Salomonsen, som han finder forskruet355 ; hvad skal man sige: Verden antager jo at han har en Skrue ls, og altsaa er hans og hendes Hoved ikke eens skruede. Jeg veed nu intet mere at skrive om, er ogsaa lidt angrebet af Reisen altsaa Lev vel !

Broderen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus