The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Collin
Sprog: dansk.

Hyby i Skaane 23 Juni 1839.

Kjre Ven!

I Dag maa jeg allerede skrive vil jeg have Brev til Dem, kun i Dag og paa Fredag gaaer Posten fra Hyby, jeg griber altsaa Leiligheden, skjndt det er ikke stort hvad jeg kan have at fortlle Dem. - Frst kan De fortlle Deres Fader at i det sidste ieblik jeg endnu var hjemme kom Overlrer Olsen, som staaer i Spidsen for Folkebladets Skrift Comitee og opfordrede mig til at skrive et Par Ark for den nye Folkecalender Ursin vil udgive, understttet af Trykkefriheds Selskabet; jeg gav mit Lfte. Nu med Hensyn til Dem kjre Ven, da blev jeg igaar lidt rgerlig over ikke at faae Dem sagt "Lev vel!" De var selv flagret ud, vandret i det Grnne, den Tour havde jeg slet ikke tnkt paa. Jeg havde da Molbech med paa Dampskibet til Malm, han flte sig daarlig, skjndt det var slet ikke Sen og slet ikke Skibet, sagde han, der gjorte det, "nei jeg har det i mig selv!" - "ja, jeg veed det!" tnkte jeg. Jeg spurgte ombord Bournonvilles Svigerinde, som gjorte Reisen med: hvilket Hotel der var bedst i Malm og hun raadede til at tage ind i "Fikken, jeg troede frst at hun / sagde Flikkaen, som jeg fandt var et ganske naivt Navn paa et Vertshuus, men Stedet kaldtes "Fikken", og var ret godt, isr smagte Port-Vinen, som jeg af Opmrksomhed mod min Mave tog til mig, ganske fortrffelig. Damer saae jeg ikke een af paa Gaden, derimod meget elegante Herrer, een af disse kom og sagde mig Complimenter, hans Navn var Tott og han gjorte mig godt, frte mig op paa deres Raadhuus for at see Dandsesalen, der var srdeles stor og smagfuld; Portraitter af danske Konger og Prindser smykkede Sidevrelset. Ud paa Aftenen fik jeg en Gumpe-Kjrre og rullede nu en slet Landevei i det klare Maaneskin; fy hvor det stdte! Egnen var styk og sildigt blev det; man havde sagt det var lidt over en svensk Miil, ja det var da 3 a 4 danske; mod Midnat landede jeg i Hyby en lille Bondeby, hvor Baron Wrangels Gaard kaldes Slottet; Baronen tog meget nydelig mod mig og jeg har faaet et smukt Vrelse med en god Seng. I Morges var det et skrkkeligt Tordenveir, Lyn paa Lyn og en Regn som prvede man Spriterne i Himmerig. Her er meget smukke Vrelser paa Gaarden og to Toure ere alt arangerede, een i Dag til Baronessens Forldre paa "Hekkeberga" der skal vre en prgtig Gaard, og hvor, i Dag, er stort adeligt Selskab,jeg faae r da at see, den svenske fine Verden. Imorgen er der Folkefest paa Torup hos Marschal Coyet. Disse to Dage synes altsaa at blive ret morsomme. Baron Nokken har indbudet mig, men det er 3 svenske Miil derhen, altsaa 5 danske, jeg troer derfor ikke jeg gjr Touren; med Dampskibet paa Mandag tnker jeg igjen at vre i Kjbenhavn; det vil nu komme an paa hvorledes jeg morer mig. Baronesse Wrangel spurgte mig om Deres Sster Ingeborg var reist, det undrede mig at hre hende tale om Familien hjemme, som jeg troede hun ikke kjendte til, men fra Frken Boeck havde hun Beskeed om hele Ems-Reisen. - Da jeg kommer om otte Dage hjem vil jeg ikke herfra skrive Deres Sstre til, men nok begynde paa Brevet, som jeg da selv kan bringe til Kjbenhavn. Det er dumt at jeg allerede i Dag maa skrive, vil jeg sende Brev til Hovedstaden, jeg veed jo saa godt, som Intet om Sverrige; Hils i Foreningen vore flles Venner og tnk paa mig med samme Hengivenhed, som jeg tnker paa Dem. Indlagt flger et lille Brev til Jette Collin, vil De lade det besrge til hende, men fr det skeer, kan De lade Deres Moder lse det,jeg siger da paa den Maade god Dag til Hende. Siig til Lind: Tak for den tilsendte Bog og beed ham i sit nste Brev til Udlandet, hilse fra mig. -

Mor Dem nu selv saa godt De kan og tnk paa der kommer en Tid, maaskee snart, naar frst Examens Tret har blomstret over det grnne Bord, at De flyver til Paris! De har megen Glde, megen Lykke tilgode, og kjender jeg Dem ret vil De ogsaa gribe den naar den kommer. Nu veed jeg intet mere, uden at jeg nskede De var her for at De kunde faae Deres Formiddags Prygl, som De har saa godt af og som jeg troer har styrket Dem meget i den senere Tid. Kys alle Damer fra Vesterport til ster- og siig det er fra Digteren H. C. Andersen,

Deres trofast hengivne

H.C.A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 452-57)