The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. september 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Kjbenhavn Nyhavn Nr. 18, den 6 Sep. 1872.

Kjre Fru Henriques!

I Mandags kom jeg med Aftentoget fra Korsr her til Byen og min magelse Ven, Moritz Melchior var paa Banegaarden og tog mod mig i al den Trngsel, frte mig saa til mit Hjem i Nyhavn hvor jeg vilde vre for, nu om Aftenen at besge Theatret. Men det er blevet en Umulighed i den forfrdelige Varme, vi ere naaet op til 21 Grader i Skyggen, jeg kan ikke holde ud en Time i Theatret, saa er jeg kogt, kogt ind til Benet. Deres Mand besgte jeg i forgaars og jeg hrer af ham, at det var Deres Fdselsdag i Mandags, jeg har glemt det og kan ikke tilgive mig selv at det er skeet. Deres Svigerinde er saa trofast ellers at sige mig det, - men ikke denne Gang og jeg er virkelig bedrvet at jeg skal synes Dem et tankelst Skarn, der saaledes lnner al Deres Godhed og Opmrksomhed mod mig. Men gjort Gjerning staaer ikke til at ndre, jeg kysser Deres Hnder og beder om Forladelse!

Efter at have reist i Forsommeren med Bloch, siden tilbragt Tiden paa Rolighed, Petershi og Basns, ret levet Familieliv, vil det slet ikke smage mig at vre hjemme hos mig selv. Her er sandeligt som i [et] Dukkeskab og jeg sidder mellem Blomster, men alene, saa ganske eensom, jeg trnger til Mennesker, Familieliv, det jeg aldrig selv erhverver men kun kan tage paa Borg hos mine Venner. Jeg har nu vret paa fjerde Dag i Nyhavn, men gider Intet bestille, knap lse en Bog, og saa er her en Varme som aldeles delgger mig; Melchiors ville have mig igjen nogle Dage ud paa Rolighed, men jeg har nu engang sagt mit Farvel der i Sommer, og der er da ogsaa en Grndse for at tage mod Gjestfrihed. Deres Mand gav mig en god Idee at blive et Par Dage paa Klampenborg, fri og ugeneert, jeg var ved at gaae ind derpaa, men naar jeg saa tnker paa de lange Aftener som allerede ere begyndt, nei Tak for Klampenborg! jeg har flere Indbydelser ud paa Landet, til Bregentved, til Christinelund & &, men Humeuret hos mig er ikke til at vre interessant. Jeg kunde reise til Sverrig, - det er saa langt til Stockholm, det er saa varmt og jeg er blevet gammel i de sidste fem Dage. I Formiddags tog jeg Vogn, bd Scharff med mig og vi kjrte ud i Tivoli og hrte Mantzius lse, jeg har i et Par Aar ikke vret i Tivoli og i det Hele neppe vret der mere end 5 a 6 Gange. Alt var for mig som nyt. Jeg saae en heel Alee med Buster, mellem disse min der havde sat sig en stor broget Sommerfugl paa Bustens Skulder, var det en Festhilsen (det er i Dag jo 53 Aar siden jeg frste Gang kom til Kjbenhavn,) eller betd Uddeligheds Tegnet, at jeg nu snarest skal pille af og "dd Mand forholde sig rolig". Der sad paa Bustens Kind en voldsom stor Spyflue, var det maaske ogsaa alegorisk. Da jeg kjrte derud mdte jeg den unge elskvrdige Harriett Salomonsen med sin Forlovede, de saae saa lykkelige ud. Jeg misunder dem ikke, men naar man bliver gammel kommer der en Veemod i Sindet ved at see hvor lykkelige Menneskene kunne blive. Dog stor Uret er det af mig at sige og skrive Sligt paa en 6te September min rige Lykkedag. Hils Dttrene hils Deres Mand og ligesaa den fortrffelige Frken Price, samt Husets Jomfru og vrige Huusalfer; Snnerne have det vel godt og Alle tnke venligt paa Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 369-72)