The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. september 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 4 Sept 1872 (Nyhavn N 18). Kjre Fru Scavenius! Hjertelig Tak for al den Velvillie og Godhed Deres Naade igjen viiste mig ved dette sommerbesg paa Basns. Jeg var ogsaa glad ved, at kunne vre flere Dage sammen med min unge Ven Otto Scavenius og samledes med den prgtige Frken Lutzov, hils dem srdeles begge to, og ikke glemme Frken Bernard, med hvem, desvrre, Mdet var saa kort. Jeg tog fra Korsr i frste Klasse og havde den behagelige Fordeel, at jeg da var ene hele Veien, det jeg isr i Roeskilde var glad ved da de andre Vogne bleve aldeles fyldte med Mennesker. Vi mdte paa Stationen, flere Tog, der var en forfrdelig Mngde som kom fra Kjbenhavn, og gik der hen; jeg begyndte allerede at vre kjed over at jeg ikke havde bedet Nogen at tage imod mig og hjlpe mig lidt med Bagagen; men nu maatte jeg lade det staae til. Hist behagelig overrasket blev jeg derfor ved at see Hr Grosserer Melchior paa Banegaarden, han vidste jeg kom, men ikke med hvilket Tog, imidlertid meente han at det blev med 9 Toget og var jeg ikke kommet var han gaaet over i Tivoli, og da sgt mig med Toget Kl 10 . Nu var han der med Vogn, han vilde ikke at jeg skulde komme hjem uden at noget Menneske tog mod mig og derfor var han der og frte mig til min Bopl. Det eri Dag paa anden Dag, Varmen er utaalelig, jeg fler mig ikke rask og mit Humeur er ikke det bedste. - Nu antager jeg at naar dette Brev imorgen naaer Basns er den kjre Otto hjemme og har moret sig godt paa Sams. - Jeg har hrt et smukt Trk, som jeg dog maa meddele Deres Naade, en ung Kone paa Strandveien, Fru Meyer, gik forleden til Badehuset med eet Barn paa Armen og eet ved Haanden, paa den smalle Bro mdte hun en anden Dame, som da de gjorde Plads for hinanden, bevirkede, at Barnet, som gik, gleed ud i Vandet. Tjenestepigjen sprang efter, men slog sig paa Broen, saa han ikke kunde hjlpe, der var et Skriig og Jamren da kom Ssteren til Fru Gyldendal, jeg troer hendes Navn er Hansteen, Deres Naade maa i Theatret have seet disse to bekjendte, meget elegant kldte Sstre. Hun var i fuld Pynt, men da hun hrte at et Barn var faldet i Van-det og saae at Strmmen bar det ud paa Dybet, sprang hun i alle sine Klder, strax ud, svmmede hen til Barnet og bragte det frelst til Moderen, Barnet var allerede begyndt at blive stift og det var den yderste Tid. Det har gledet mig at hre, da Folk altid tale mindre venligt om de to Damer, dem jeg aldeles ikke kjender, men her er et smukt Trk og det vil jeg nok meddele. Lev vel kjre Fru Scavenius, Gud give Dem Sundhed og Glde. Deres Naades taknemlig hengivne H.C.Andersen E.S. Mange hjertelige Hilsener fra Fru Melchior.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus