The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. juni 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[8. Juni 1839]

I dette ieblik, Fredagmorgen og ikke, som De behager at skrive, Torsdag, modtager jeg Deres kjre Brev ! men Skylden er min Portners. Tjeneren kommer i dette ieblik og siger: "her er et Brev, som kom igaar ! " Hvorfor fik jeg det ikke da det kom - Sprger jeg ; ja det veed Mennesket ikke at svare paa; nu aabner jeg Epistelet, og seer at det alt skulde vre hos mig i Tirsdags. Jeg gjorte Larm, men nu vidste Ingen naar Posten havde bragt det. Imidlertid griber jeg strax Pennen for at takke Dem at De saa snart skrev mig til. Thorald Lsse reiser imorgen til Fyen og besrger det fra Nyborg til Dem. De faaer ham vist at see i Odense, men hans frste Udflugt gjlder rrebkkelunde. Det var da en kort Tid De var i Kjbenhavn, det rgrede mig mere, end De troer, at De ikke, ved mig, kom mere i Theatret, end til Den sorte Domino325 , at der dog ikke var en Aften til! De berede mig heller ikke med en Vesit; jeg tnkte ofte paa det, naar jeg var sammen med Dem, om jeg ikke skulde sige, at De med Fru Lesse dog maatte see op til mig, men altid fortalte De, at Deres Tid var saa besat og at De ikke holdt af at gaae den lange Vei til Fru Lesse. Nu, Wulle fik De da at see, og uagtet hun ikke vilde kysse Dem, staaer hun jo dog paa en ganske ordenlig Plads i Deres Agtelse. Paa Torsdag skal Den Usynlige paa Sprog opfres326 , tnk paa mig og den Klokken 9, da bliver den rimeligviis udpeben, thi er der nogen Slags Grund der til, saa skeer det; der ere altfor mange, som see paa mig med onde ine, man nskede gjerne at jeg var glemt og borte, det sidste haaber jeg skeer om ikke saa mange Aar ! I Grunden er der ikke stort ved os Allesammen, hver sidder for sig i den ene Vgt-Skaal og hele Verden i den anden, og derefter handler man, naar man er usdvanligt retskaffen.

Vaudevillen og Brne-Eventyrene, De kjender, er det Eneste, jeg har skrevet siden "Mulatten", og det er saa godt, som Intet, jeg har saaledes et Par Maaneder kun vegeteret, nu begynder der igjen at komme Liv i mig, jeg fler denne Uro, denne Lngsel og Fylde af Tanker, som al Tid er gaaet forud et eller andet strre Arbeide. Hvad der vil komme veed jeg ikke, men der maa komme Noget eller jeg kan ikke leve. Kjender De denne Svven mellem Alt og Intet, denne Utilfredshed med sig selv og Verden uden om, denne Begriben af noget mere end vi kunne udtale, o det er en Tilstand, som Semeles da hun brndte op ved Skuet af Zeus i al sin Herlighed. De forlanger at vide om Brevet til Scheuermann327er besrget, jeg haaber det; da jeg ikke havde Idee om hvor Manden var gav jeg det til Thorald Lesse der lovede at sende det til Vedkommende. Baronesse Stampe kom pludselig herind forleden Morgen og bortfrte Thorvaldsen; af Fru Lesse hrer jeg at Jomf: Salomonsen derude, er ualmindelig yndet af begge Hoved-Magterne Baronessen og Frken Wulff, hun skal vre en hist dannet Pige, som man strax mrker paa, hun har levet i fornemme Huse; al Conversation er paa Fransk. Baronen derimod gjr ikke af hende, finder hende affecteert, og spiser ikke for det Franske Sprogs idelige Domineren, med ved Bordet. See, det er Alt hvad mig er fortalt, selv veed jeg Intet. Jeg tager neppe derud328 . Bliver der, som jeg haaber noget af min fynske Sviptour, da er jeg saa fri at benytte paa nogle faae Dage Deres kjre Forldres Gjstfrihed. Jeg lnges virkeligt efter at see dem og hele Ungdommen samlet; lnges efter at hre Tante Gusta misunde mig det slle Kjbenhavn. I Aften skal jeg see "En Engel i femte Etage"329 , og Balletten "Hververen"330 , den lille Jomf. Fredstrup dandser "El Jaleo di Xeres"331 , hun er 13 Aar og har gjort megen Opsigt ved sit Talent for Dandsen, hun modtages nu ligesom Jomf. Grann, strax ved Indtrdelsen. Den frste Aften, da man raabte Dacapo brast hun af Glde i Graad, saa Sminken lb hende ned over Kinderne. Den gamle Fredstrup332 besvimede i Coulisen. I nste Uge gjr hun en Reise med nogle flere af de alleryngste, hun gjster Provindserne og rimeligviis ogsaa Odense. I Sndags var det afgjort at Fru Drevsen og Louise Collin skulde reise til Badet i Ems, det eneste, der efter Lgens Udsigende kan skaffe Fru Drevsen sin Sundhed; de gldede dem saameget til Touren, men Mandagmorgen var den Glde forbi; der blev Ildls i Studiestrdet, hvor Politi-Asessor v. Osten333 kom saa skrkkeligt til Skade at han mere vist end Aar og Dag maa ligge paa Hospitalet, nu er altsaa alle hans Sager gaaet over paa Drevsen , og han kan da umuligt faae Lov at reise med sin Kone og uden ham skeer Reisen ikke. Det var en Muur med gloende Stene, som faldt ned paa v Osten og han laae med Bevidsthed under disse i fem Minutter, til de kom med Skuffer og gravede ham ud; han er skrkkelig forbrndt. Sndagmorgen havde vi ogsaa Ildebrand; det blusser lystigt, siden De forlod os. Hvad siger min Veninde Frken von Schleppegrell - De har da talt med hende siden De betraadte vore haarde Stene? Hils Thomsens mange Gange, siig ham at Jomf Andersen spiller i Aften i et Stykke, Overskou har oversat: Onkels Hemmelighed334 , jeg saae hende forleden i "en Forseglings Forretning'&335 , men Stykket blev hysset ud. Paa Torsdag reiser Arnesen336 til Paris; De kjender ham jo nok, Med-Forfatteren til Caprisiosa. Deres Tante kunde jeg ypperligt skrive til idag, men alle Nyheder ere gaaet ind i Deres Epistel , lad hende derfor lse dette og siig at jeg glder mig til snart at hilse paa hende. Christian gaaer det vel godt i Skolen? Naar er det Ferie? Naar er det St. Knuds Marked? Send mig snart et Epistel, lidt lnger end det sidste. Formeld min Kompliment til Deres norske Tante Anna337 , hun kjender dog vel lidt til Digteren og Byesbarnet, viis hende mit Portrt og siig at jeg er mere talende. De har skrevet af de saakaldte "nydelige Steder" ud af Mulatten, jeg vil nu, da her er Plads, skrive lidt grelt: nemlig 2 af Fruens Replikker.

" Jeg elsker ei min Mand !

Kjender Du den Skik paa store Skibe,

Naar to med hadfyldt Sind hinanden mde,

Saa Kniven blinker og et Mord der skeer,

Den Levende, fast bundet til den Dde,

Med Ansigt imod Ansigt kastes da

I Havet. Skibet seiler bort derfra,

De sammenbundne to hit Blgen hver,

Den Myrdede og ham, som endnu lever.

Det er et Billed paa mit eget Liv,

Ja, til det kolde Liig jeg fast er bundet

Og driver som det villielse Siv

Med ham hos ham til jeg har Dden fundet!&&338

"Hver Gang at Mllestenen Rret knuser,

Den Sorte nsker Du ved Rret laae,

Hver Gang i Skoven rnevingen suser

Bort fra Bananens Grene mod det Blaa.

Da spndes Bssen, Trllens ie flammer,

Paa Dig han tnker og hans Kugle rammer ! "339

Seer De, det er jo ganske muntert ! Her har De endnu lidt.

Cecilie.

Ja han er adlet, adlet af Gud !

Oldtidens Stormnd ere hans Aner;

Hvad De har virket og hit sjunget ud,

Vaier, som tens Banner og, Faner.

Aanden alene hersker og raader,

Som en Oedip for Naturen den staaer.

Dristigen lser den Sphinxens Gaader

Adelspatentet af Seiren fremgaaer.

Alle de Taarer som uforskyldt trille,

Engang som Perlekrands forme sig skal,

Ja han er adlet ved Hjerte og Snille,

Aanden er Hersker, alt Andet Vasal !340

Der er Lesse De faaer altsaa ikke mere.

Hils alle

Broderen !

Tekst fra: H.C. Andersens Hus