The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 21 August 1872

Kjre Fru Melchior! Atter sidder jeg igjen paa det gamle Basns, hvor jeg sad for lidt over to Maaneder siden og efter min lille Reise sydpaa gldede mig til Besget paa "Rolighed", de smukke Dage, jeg vidste der ventede mig, den Sommertid er faret hen og Alt tyder paa Efteraaret, de rde Br, de blaae Asters og de brune Rr i Mosen. Jeg forlod denne Gang "Rolighed", forunderlig veemodig stemt, jeg veed jo at hver Bortgang er et Aar mindre at leve i, af de faae Aar jeg endnu kan have tilbage. Hvor var De uforandret mild og deeltagende, altid den samme, i den lange Tid, denne gang, De og Deres Mand forundte mig at hre til Familien. Glad og hjertelig ld altid Deres Hilsen hver Dag, som den ld i de allertidligste Aar jeg var Deres Gjst. Hvorledes skal jeg takke Dem! Tidt har De hrt mig sige: "gid jeg dog var riig! gid jeg fik den store Lod i Lotteriet!" og De udbrd: "hvad vil De med Penge? De behver dem ikke!" De vil og maa forstaae, hvad det vil sige, altid at maatte vre den Modtagende, ikke at vre den Givende. Jeg reiser hellere ud og tager en Ven med som min Gjst, end altid at vre den , som tages med. Det er nu ikke anderledes! Jeg er i mit Hjerte Gud taknemlig for det uendelige Meget han har givet mig, men en stor Kiste med Guldmnt var nok nskelig! - Det var en fornielig Middag vi tilbragte hos Deres Broder paa Petershi og Aftenen srdeles smuk da vi kjrte hjem; jeg blev imidlertid ikke ganske glad da jeg ved Hjemkomsten fandt Telegram der sagde mig at Vogn fra Basns ventede mig nste Morgen med Ni-Toget. Halvt havde jeg pakket min Kuffert, men ikke heelt, derved bar jeg mig da ogsaa forkeert ad, i det jeg ved Lys om Aftenen tog min gamle sorte Kjole, istedet for den mere ny og bedre, som nu hnger i Skabet paa "Rolighed" og maa blive der, til jeg kommer til Byen. Jeg blev noget ubehagelig overrasket da jeg kom herud og kldte mig om til Middagsbordet og saae at det var min gamle Habit, jeg maatte krybe i. Ved Afreisen havde jeg ogsaa en lille Skrk, som jeg sagde til Thea, jeg savnede i begge mine Brevtasker en Anviisning paa 100 Rdlr og jeg vidste at jeg om Aftenen havde den i mine Hnder; den kunde vre tabt paa Gulvet. Da jeg kom ud paa Jernbanen og der var Tid dertil, aabnede jeg Kufferten og fandt strax allerverst Anvisningen, saa at den ikke var tabt. - Ude paa Banegaarden saae jeg Hr Skousboe, som fulgte Nogen til Vogns; jeg talte med ham og bad at han vilde bringe Hilsener til "Rolighed". Jeg sad ene i Vaggon lige til Korsr hvor Fru Scavenius's Vogn holdt med fnysende fyrige Heste, der jog afsted saa at jeg i to Timer kom de 3 a 4 Miil der er til Basns. Jeg traf hende meget nedslaaet i det hun ved Hjemkomsten havde faaet det srgelige Budskab at hendes Datters lille Pige, ikke uden en sex Uger gammel, var dd Dagen forud. Hun er meget forstemt og jeg frygter hun kommer ind i sin melankolske Stemning, som De veed hun, imellem, lider af. Hun spurgte mig strax meget hjerteligt til Dem og til Frken Anna og har bedet mig, naar jeg skrev, at sende Hilsener. Jeg har mine to sdvanlige Vrelser ud til Haven med stersen, eller om De vil, store Belt, i Baggrunden. Grsset er ikke saa grnt her som paa "Rolighed", men her er en Mngde blomstrende Roser. Paa Markerne staaer Kornet i Stak og Hsse. Veiret er i Dag varmt og smukt, det er en sjlden deilig Sommer vi have og den vil vist naae ind i September; jeg kommer imidlertid hjem til Nyhavn een af de allerfrste Dage af nste Maaned. Theatret aabnes, jeg glder mig til at hre god Musik og at see flere af mine Venner i Byen som jeg ikke i lang Tid saae, srligt Hartmann! Gid at hans Musik til "Syvsoverdag" ret maa blive paaskjnnet! - Hils paa det kjrligste Deres Mand, Dttre og Snner, Frken Sophie, Fru Lund og de Mange, som jeg nok troer har venligt Sind for mig. Ogsaa Jomfruen og Folkene paa "Rolighed" sendes Hilsen. De hrer fra mig igjen om ikke lnge.

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad