The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. juli 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Petershi 30 Juli (Formiddag) 1872

Kjre Fru Melchior! Med Hovedpine og strk Forkjlelse sidder jeg i det graa Veir og skriver til Dem, det er mig et Savn at jeg ikke kan gaae ned i Stuen, mde Dem og faae Deres venlige Morgenhilsen og da hre hvorledes Touren til Hellebk er lbet af. Veiret var ikke ganske slet, men dog graat og regnfuldt. De har besgt Blochs i deres Skov-Natur, vret hos Collins ved den aabne Strand og tilbragt den strste Deel af Dagen hos Billes i de venlige Stuer. - Seent er De, i Regnveir, kommet hjem iaftes og nu til Morgen styrer De Deres Huus, besger Haven og Badehuset, saaledes tnker jeg mig det. Igaar Kl 4 kom jeg til Petershi og blev, som altid, venligt og hjerteligt modtaget. Deres Broder indtraf halv 6, saa spiste vi og jeg lste "Eventyrbogen", som ret slog an hos dem Allesammen; senere fik Familien Besg af den yngste Hr Salomonsen med sin Forlovede. Ogsaa Hr Asger Hammerich var her og anvendte sin Veltalenhed paa at give mig Lyst til at besge Amerika, hvor jeg, som der jo altid fortlles, vil blive overordentlig storartet optaget og kunne fortjene Penge, selv om jeg, som Hr Hammerich udtrykkede sig, nok saa slet lste paa Engelsk et Par af mine Eventyr. Han fortalte dog ogsaa at nu var der Colera i Kjbenhavn, hvilket jeg bengtede, da ingen af vore Blade har omtalt det og da jeg saa trngte niere paa om hans "sikkre Kilde", lstes det Hele til, at der fra et russisk Skib var ilandsat en Colerasyg, der strax, blev lagt i det for denne Sygdom bestemte Lazareth paa Amager og der dd, det er jo ganske i sin Orden og har ikke videre at betyde. - Begge Snnerne her i Huset er med deres Lrer paa Reise ligesom Emil; jeg hrte et Brev fra Robert der udtalte sin Henrykkelse over Himmelbjerget. To Ntter have de vret der, besgt Weile og Hindsgavl og gaae nu over Odense til Sor og Roeskilde. Emil kommer jo hjem iaften og i Overmorgen har De den kjre Carl. Jeg gad nok vre tilstde ved Modtagelsen. Dog om ikke mange Dage sees vi jo, om Gud vil og jeg glder mig til at tale med de to Hjemkomne. Vil De forud bringe hjertelig Hilsen fra mig, ligesaa til Frken Louise, Harriet, Anna og Thea. - Veiret er med eet blevet ubehageligt. Jeg fryser og har ikke sovet i Nat, Gigt har sat sig i Lemmerne og i Humeuret, vaadt er det udenfor, men smukt klinger Musik fra Klaveret her op til mig, Deres Svigerinde og Fernanda spille srdeles herligt. De ere Alle, lige til selve Tjenestefolkene, saa srdeles venlige og glade ved at see mig. Jeg staaer i stor Gunst, fornemmer jeg, hos den gamle Kokkepige. Bliver Veiret gangbart da aflgger jeg et Par Besg i Qvarteret, ind til Fru Salomonsen, Dr Brandes, Tietchen & - Viser sig Hinden endnu i Haven? Er Skildpadden blevet livligere i det salte Vand? Har den hvide Kakkedue senere aflagt Besg? der er saa meget at sprge om, og dog er det endnu ikke et Dgn siden jeg forlod det hyggelige, hjemlige "Rolighed". I det jeg slutter Brevet kaldes jeg af Deres Svigerinde ud paa Altanen, Sundet vrimler med Skibe, jeg talte 100 Seilere, en Solstraale kom ned, skulde det tyde paa bedre Veir! - Hils Deres Mand paa det varmeste, ligesaa Fru Lund, glem heller ikke Jomfruen.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad