The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. april 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 3 April 1839.

Fr Lverdag kan mit Brev ikke komme afsted, aligevel vil jeg dog begynde i Dag; jeg fik Pakken fra Dem i Formiddags og blev formelig forlegen; det er for meget, for stor en Opofrelse, det er mer end ssterlig Udgift af Tid og Tilbehr. Tak, hjertelig Tak ! jeg har hldet mit Hoved til den i Dag og tnkt paa Dem og Deres, tnkt paa hvor mange gode Mennesker jeg dog har for mig; jeg maa ogsaa tnke derpaa, thi jeg har i disse Dage havt et Livs Moment, som vil ikke ganske glemmes i mit Digter Liv, dersom dette skal erindres. Molbech har vovet, jeg bruger Udtrykket vovet og tr det, at stte sig imod Opfrelsen af Mulatten287 , erklret den for et forkasteligt Arbeide og saaledes gjort Alt for at bekjmpe min Erkjendelse hos Publicum. Hvorvidt Adler har Energi vil vise sig. Stykket er nu sendt til Theatrets hieste Ret O: Excellensen Holstein288der nu skal afgjre dets Antagelse eller ei. Det er min dramatiske Heder og 800 a 1000 Rdlrs Honorar, som staar paa Spil. For intet Arbeide er jeg blevet hyldet som for dette; de meest forskjellige Individualiteter have vret grebne deraf; det var mig og Alle utnkeligt at det kunde forkastes og dog er det skeet. Det er Dagens Conversation i hele Kjbenhavns stetiske Verden. Forbittrelsen mod Molbech udtaler sig saa levende, at jeg alt heri har en Triumph. Theatrets Personale, de, som have Rolle i Mulatten, have paa det meest kraftige bevidnet deres Indignation. rsted har hrt Stykket tre Gange og erklrer ikke at kunde finde en tnkelig Grund til dets Forkastelse. ehlenschlger siger det er mit bedste Arbeide og et Digtervrk han ikke turde, som Directeur, ngte Opfrelse. Heiberg undskylder Molbech, der er hans Ven, men siger Stykket maa spilles og vil blive det. Hoffets Damer tage Deel i Stykkets Skjbne. Thiele289 , Thorvaldsen, Kocks290 , ja, jeg kan ikke regne den halve Stad op, forbauses og indigneres. Jeg har skrevet til Adler at jeg vil have mit Stykke opfrt, jeg forlanger Retfrdighed. Der ere Mange, som have vret hos Holstein, saa Resultatet rimeligviis bliver Stykkets Antagelse, men det bliver nu umueligt at faae det frem i denne Saison. Saa opbragt, saa hevnopfyldt og bestemt, som denne Gang, have mine Venner aldrig seet mig, sige de. Theatrets Folk haabe paa at mit Stykke skal give Molbech Banesaar; og Nielsen har vdet mod mig om en Flaske Champagne at det gaaer og gjr, siger han, en Furore, som intet Stykke i de sidste 20 Aar. Hvad siger De om hele denne Historie. Fru Lesse blev ordenlig lidenskabelig og Lieutenant Lesse, der vurderer Mulatten hit, er irriteret i hieste Grad. Kunde mit Stykke komme paa Scenen i disse Dage, hvilket jo er umueligt, da fik vist Molbech et "Pereat". Men det skal frem! Det skal spilles ! Man kan hvad man vil ! Molbech vil trde mig i Stvet og jeg skal dog leve, leve naar han staaer som et ddt Navn i en gammel Foliant. Forurettelse vkke min hele Selvbevidsthed, jeg skal dog blive en Digter, Danmark skal fle sig hdret ved, jeg har Gud for mig, de skulle neie sig, som Sol og Maane maatte det i Josephs Drm. Med saadanne Flelser, med Ild og Gift i Blodet ere de sidste Dage gaaet hen, thi der er endnu intet Resultat; saaledes tilbragte jeg min anden April; Kellermann gjorte mig den frste Vesit og derpaa kom en Haarlok fra Wulle, en Pakke Silketi, Trklder, Vesteti & fra Fru Bgel, et Maleri fra Jette Wulffs, Papirs Sager fra Fru Lesse, Theti fra Collins; et halv Dusin Handsker fra Theodor Collin & &. Om Aftenen var jeg hos Eduard Collin hvor hele Familien var. Tidligst blev dog min Skaal drukket hos Thieles, thi Aftenen den frste April var jeg der og da Klokken var slaaet tolv kom de Alle og udbragte min Skaal og et Dis nske over Molbech. Vi vare et stort Selskab. Kocks, rsteds, Thorvaldsen etc. Uagtet al denne Sjle-Kamp og Digter Liden rrer sig hos mig en Idee til et nyt Vrk, men, som neppe de frste 3 a fire Aar bliver frdig, dertil har jeg ikke Kundskaber nok, dertil er ikke min Forstand nok afsleben, men Ideen, det af Gud Givne er Meget; bliver det, som det skal og maa, saa har jeg levet for Noget. Det er et Verdens Draman - Blomsten af hele Menneskelivet der skal aabenbare sig. Ideen er alt blevet klar og afdeelt i Acter; rsted, Lesse, & & have hrt og begrebet den; de erkjende at det er noget Stort, nsten for Stort. Fru Lesse var ogsaa overrasket ved min Udvikling af den. Det er Mythen om Ahasverus291, dog, saaledes, som jeg har opfattet den falder de vist ikke strax paa, et iebliks Indgivelse viiste mig hvad der kunde gjres. Fra Stockholm har jeg faaet Brev om Mulatten, den vil der udkomme paa Svensk og mueligt bringes paa Theatret; mit Publicum der skal efter Brevet (det er fra Hjerta: Aftonbladets Udgiver) vre meget stort. I Forgaars sagde Rosenkilde den standhaftige Tinsoldat, Begyndelsen var meget god, men da han ikke kunde see at lse det op af Bogen ei kunde det udenad, blev Slutningen lidt tynd. Phisters tidligere Fremsigelse af "den uartige Dreng", var langt mere genial. Igaar min Fdselsdag blev Siboni292 begravet, den Mand, som frst tog sig af mig, jeg fulgte ham ikke, men skrev et lille Digt, som Hartmann satte Musik til og Theaterets Personale sang ved Kisten. Udgiveren af "Maigave"293 var hos mig i Dag og bad om at maatte trykke det i "Maigaven". Jeg skrev det i den meest forbittrede Stemning, med Hjertet fuldt af Gift og Galle; Hartmann sad paa Forhiningen i mit Vrelse og ventede paa det. Digtet skal imidlertid have gjort Virkning. Om 14 Dage giver Studenterforeningen en Forestilling for de Vandlidte; den gives paa Hoftheatret og bestaaer af en Folkecomedie af Herts, derpaa (muligviis) "den flyvende Kuffert" et Eventyr af H. C. Andersen fortalt af Forfatteren og tilsidst et fransk Lystspil oversat af Arnesen294 . Jeg mder i Silkestrmper, hvid Atlaskes Vest og min franske Hat, friseret a la Pechena295 ; jo, jeg bliver deilig, hvis der bliver noget af. Jeg har det ellers nu saa hyggeligt og godt, ingen Savn, som Livet giver dem. Fra Selskab til Selskab, og hjemme, nsten for mange Visitter. Opvartningen i Hotellet er god og det morer mig at see "de Reisende" vre nysgjrrige efter at beskue H. C. Andersen. Ja noget barnagtigt har jeg men Galden mangler ikke heller, som de sidste Dage have viist.

Kjbenhavn den 4de April.

I Dag indtraf et Epistel fra "Tante Augusta" , Tak hende meget derfor, jeg skal snart skrive hende til igjen. Der var en Veemod udbredt derover, som forstemte mig! siig hende, at hun kan endnu opleve mange lykkelige Aar; siig hende, at Sjlen i sin Udvikling er en Palme, jo mere Vgt der lgges paa den des kraftigere groer den. Siig hende ogsaa, som Svar paa et Udtryk i Brevet, at jeg "er tilfreds med min Skjbne," uagtet, som den sidste Historie og egentlig mit hele Liv viser, jeg har gaaet Torneveien og gaaer den endnu, saa godt som nogen Kunstner. Beed hende hilse Fru Guldbrand, som jeg af Hjertet vurderer meget hit; hun forekommer mig meget dannet, fuld af Aand og Energi; naar jeg har spgt over den kjre Tantes Hengivenhed til den fortrffelige Kone, saa har det vret over Maaden den udtaltes paa eller ogsaa for Drilleri. Deres Faders tunge og smertelige Sygdom gjr mig meget ondt for ham og dem Alle296 ; de Minutter vi kalde Tid maa bringe Lindring. Fortl ham fra mig om Udstillingen hvor jeg har vret i Dag. Det er den interessanteste jeg har oplevet. Af Thorvaldsen er i Marmor to Statuer og 24 Basrelieffer. Sdring297 har givet Uglefossen i Guldbrandsdalen, Vandet har en Kraft, der synes umuligt at kunne gives i Faver, Mosset drypper af Vand. Thorvaldsens Ankomst paa Rheden af Eckersberg298 var mig mere interessant end stort udfrt. Af Dahl i Dresden er to norske Landskaber299 . Fabritius de Tengnagel har ret genialt givet Nordlyset forrige Aar300 . Hist interessant er Rrbyes: Scene af det offentlige Liv i Orienten, hvor Tyrkerne sidde og diskurere medens Kamelerne fres over Broen301 . Brentzen har givet Thorvaldsen, ehlenschlger og Jomf. Grahn302, den sidste synes den heldigste og det er ikke stort sagt. Kykler har to romerske Familie Scener303 , yndige og geniale. Af Adam Muller er det bekjendte Stykke: Luther paa Rigsdagen i Worms304 . Ret komiskt har Eleven Andersen givet en borgerlig Familie i Ly for Regn i Dyrehaven305. Magels naturtroe er Kloss's Malerie et fransk Orlogsskib, som kapper de i Storm over Bord gaaende Master306. Koop har copieret Horace Vernets Portrait af Thorvaldsen, det er hist genialt og tilhrer Collin, hvem Thorvaldsen har forret det307. Marstrands Antonie-Fest i Rom gjr Lykke308, men giver mig ikke det Billede jeg selv har i Erindringen om denne Fest. Rosent har malet en Scene af Paludan Mllers Dandserinde309 , det intereserede mig ikke, men er dog mellem de mange Stykker blevet i min Erindring langt bedre end Digtet selv. Ulvehistorien, som stod i Drevsens Folkeblad er i al sin Gyselighed fremstillet af Schack310 . En Hyrdedreng, som driver Faar over en Bro, var poetisk smukt, jeg husker ikke Malerens Navn311. Grsseligt er Jensens Portrt af Thorvaldsen med alle sine Ordner312 , det seer ud som han var traadt paa Ligtornene. Frken Sporon313 er malet i heel Strrelse, med Beenti og Sko, saaledes som man maler Dronninger af. Et skkkeligt Stykke der vkker stor Opmrksomhed, hun staaer med Weyses Etder i Haanden, og hun skal ikke kunde spille dem sige Folk, men det er vel Ondskab; gammel og styk staaer hun der den Sjl. Men Papiret vil snart slippe, altsaa basta, skjndt der var endnu mere at fortlle Faderen. Men jeg maa gjre lidt Variation i Nyhederne. Ideen til Overskous nye Folkecomedie314 skal vre et Sagn om, at naar man ved Kirsten Piils Kilde lgger en Sum Penge, liig i Vrd med den Gjenstand man har tabt, da skaffer Kilde-Nymphen det Tabte tilbage. En Mand har nu mistet sin Datter og han bliver gjerrig, eller synes det, for at samle Summen, som tilsidst bringes til Veie, men derpaa stjles; Datteren finder han ! Lille Wulle, eller rettere Ingeborg?Mimi, som jo er Dbenavnet, sender dem mange Hilsener; Fru Collin har paalagt mig, naar De kom til Byen, enten at fre Dem til hende og Wulle eller den Formiddag De og Fru Lesse besgte mig, da at blive indviteret med Datteren til Chocoladen. Hun glder sig til at gjre Deres Bekjendtskab. Hendes Portrt er da ogsaa paa Udstillingen og vkker Opmrksomhed ved Skjnheden; ja der skal De see en Anunziata . Jeg er idelig i Bevgelse, spadserer hele Formiddagen, er ude om Middagen og i Theatret om Aftenen, frer et ret prindseligt Liv; det sidste Aar har vret det selvstr?digste i mit Liv. Skriv mig nu snart til, Deres Breve glde mig saa meget; jeg skriver nsten til Ingen og faae derfor saa sjldent Breve, De er den eneste, som holde mig i Aande hvad Brevstilen angaaer. Nu, kjrlige Hilsener til Forldre og Sdskende, Line Faaborg, Tanten og alle mine Veninder; glem ikke Schleppegrell.

Broderen.

E. S. I Dag Lverdag hrer jeg er Mulatten antaget til Opfrelse.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus