The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juni 1872
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

716. Fra Henriette Collin.

Ellekilde Sndag [23/6 1872]

Det er virkelig Deres egen Skyld min gamle hitrede Ven, naar jeg har leet af Deres uskyldige Saltamortale, thi var det Deres Mening at jeg skulde have grdt, saa maatte De ikke have fortalt mig denne Begivenhed paa en saa humoristisk Maade som De gjorde.–og Flgerne have jo vist at jeg havde Lov til at lee'ndash;Jeg skal i den Anledning sige Dem fra Theodor at Dr Studsgaard er srlig udseet til at overtage hans Praxis hos Dem og jeg havde endog forberedt ham paa at De vilde komme, saa det var kjedeligt at De ikke traf ham selv.

Vil De hilse og takke Fru Melchior saameget for hendes venlige Hensigt at ville skrive mig til, hun er vist ikke vred over min Taushed.–

Viggo bringer idag atter det nedtrykkende Bud at Ingeborg igjen har havt et'ndash;dog mindre, Anfald af de Smerter som stter hende saameget tilbage, dersom hun kunde faa Ro i sin Sjl, saa kom hun nok til Krfter, men saa lnge den store Sorg for Einar, tynger saa gruelig haardt som den maa tynge baade hende og Adolph, saa veed jeg ikke hvordan hun skal kunne reise sig fra et Sygeleie som hendes.–Maatte han, den Stakkel, blive sig selv igjen, saa bliver hans Moder det ogsaa, det er mit faste Haab, men skeer det ikke saa vil hendes Livs Glde vre knust.–

Mathilde Fibigers Dd bedrvede mig ikke, men Tanken paa hendes Livs bittre Strid, trnger sig jo allerstrkest paa i det ieblik den er til ende'ndash;det sidste Brev jeg fik fra hende var saa trsteslst at jeg ikke kunde andet end sige mig selv at Dden var det Eneste der kunde bringe Ende paa al den Kamp og Ufred der altid vilde blive den stakkels Syge Sjls Lod her paa Jorden; Nu har Vor Herre som hun elskede og troede paa, hentet hende til den Fred Verden ikke kan give.–

Jeg haaber ganske vist paa at komme til Byen for at see Udstillingen, som af Alle omtales med Glde og Stolthed som noget Overordentligt, og vil ogsaa have Deel i den Flelse saa snart jeg faaer samlet de forndne Krfter, men det gaar kun langsomt frem kjere Andersen, med os begge, dog er Edvards humeur betydelig lysere, uagtet hans Hrelse er meget Artig, dog det bliver nok bedre naar hans sunde Natur, nst Guds Hjelp, har bragt de syge Dele i Orden, da der vistnok nu er, noget som trykker p regangen.–

Jeg har lst saavel Lehmanns som Holst's Udtalelser om Kjbh:, og jeg er af Deres Mening – Jeg Kender ogsaa Hauchs Udtalelser som dd Mand om Brandes, det er en nsten ubegribelig Form for en Anbefaling og dens komiske Side maa jo strax falde enhvr i inene'ndash;Jeg har i disse Dage med Interesse lst Den ny sensualistiske Lre og Dr. Brandes" det er et alvorligt og vrdigt Indlg i den Sag.–Gid De maa have det rigtig godt kjere Andersen og gid De snart maa komme til at glde Dem med Melchiors ved at see den yndige unge Datter gjenvinde sin Sundhed.

Vil De hilse Familien hjerteligst fra

Deres

Jette Collin.

[ I Margen:] Blocks har jeg ikke seet'ndash;men et 5 Minutters Besg af Lund har vi havt'ndash;vil De hilse Fru Axelline saa meget fra mig.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost